Når hovedet stjæler lykken

Anonym

fNår hovedet stjæler lykken

Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker, hver dag at kunne stå op og lave lige præcis det, der giver mig allermest glæde, ro og balance. Tænk, hvor heldig man kan være, at bruge al sin tid på at meditere, lave yoga, være i balance og komme tættere og tættere på den absolutte stilhed og samtidig kunne give det videre til andre. Det er en kæmpe gave.

Og så alligevel er der øjeblikke, hvor angsten griber mig, trækker glædestæppet væk under mig og med sit klamme greb holder fast og rusker mig ud af roen. Ud af balancen.

I disse øjeblikke, kan jeg få en oplevelse af stress og håbløshed, at det hele har været forgæves, at smerten jo aldrig vil holde helt op. Kort sagt, jeg kan i dette øjeblik være parat til at give slip og opgive alt, hvad jeg indtil nu har opnået af ro, balance og nærvær.

Som om et stort monster dukkede op fra sindets indre og åd det hele - haps! Og på et øjeblik, var det helt væk.

Men jeg ved jo alligevel, at det kun er øjebliksbilleder. Jeg ved, at det ikke er sandheden og derfor får det ingen magt.Tidligere havde jeg mange af disse dage. Tidligere var mit liv ofte en lang klagesang og pinsel; ikke bare for mig selv - i offerrollen - men også for mine omgivelser og sjovt nok synes jeg, at jeg tiltrak dårlige oplevelser. Men i dag har jeg opdaget, at når disse små krusninger opstår på nærværets overfalde, så er de bare et udtryk for, at hovedet lige har taget magten. Og når hovedet tager magten fra os, så falder vi tilbage til burde/skulle, hvad tænker de andre, hvorfor er livet sådan, hvorfor er det altid så hårdt at være mig osv. osv. Vi giver hovedet så uendelig stor betydning, vi glemmer, at hovedet kun er en lille del af hele os. Der er meget mere. Der er meget andet.

Den sande intelligens ligger i, at vi kan nå vores eget hjerte. Når vi kan begynde at se verden og os selv fra hjertet. Når vi med hjertet kan omfavne hovedet, hver gang det stikker af med os og skaber angst og panik. Deri ligger en stor øvelse, men også en stor befrielse. Jeg ved i dag, at når jeg mærker, at  hovedet har kuppet mig, er kunsten at hjælpe opmærksomheden tilbage til hjertet. For i mit hjerte er der altid ro, balance og totalt accept af livet og de mange muligheder og udfordringer.

Jo mere, vi kan øve os i at se verden og os selv fra hjertet og ikke fra hovedet, jo mere vil vi forstå ikke bare os selv, men også de andre, jo mere vil vi kunne mærke samhørigheden, jo mere vil vi kunne opleve glæde, balance og accept af det, der nu en gang er. Livet kan vi ikke lave om på, det former sig, som det nu gør. Vi kan med vold og magt prøve, men langt det meste af det, der sker omkring os har vi ingen indflydelse på og når vi prøver at bekæmpe det, så er det, at smerten opstår. Når vi derimod kan droppe hovedet og komme ned i hjertet, bliver det langt lettere at acceptere og se, at alt er, som det skal være til hver en tid. At det, der stjæler vores lykke er tankerne om, hvordan den burde være, mere end blot at kunne være med alt, som det er og betragte det fra hjertet.

Prøv i det kommende øjeblik, at gå med mig ind i denne lille øvelse:

Luk øjnene et øjeblik: Træk vejret dybt og roligt. Hold opmærksomheden på dit åndedrag og sid sådan nogle minutter med fuld opmærksomhed på dit åndedrag og intet andet. Prøv så at mærke dit fysiske hjerte i brystet. Måske du kan mærke pulsen, måske du kan mærke hjerteslaget. Hold opmærksomheden der et par minutter. Mærk, hvordan hjertet arbejder med at sende rent frisk blod rundt i hele din krop. Forestil dig nu, at for hver gang dit hjerte slår, holder det dig i live og sender ren kærlighed ud til hver en celle i hele din krop. Og lad dig nu fylde op af kærlighed celle for celle. Bliv i denne tilstand, til du mærker hele din krop være fyldt af kærlighed i hver en celle.
Forestil dig nu, at for hvert hjerteslag, kan du sende kærlighed til dem, der er omkring dig. At for hvert hjerteslag sender du healende energi til en du holder af. Fortsæt et stykke tid med dette. Slut af med at sætte fokus på det, du lige nu er taknemmelig for i dit liv.

At gå fra hovedet og ned i hjertet er måske, hvad du har brug for. Og hvad verden har brug for.

Hav endnu en dejlig dag i dit liv.

Kærligst Flora Eriksen