Blog


Læs her blog-reglerne og hvorfor de er vigtige at overholde

Din blog skal:

  • kunne læses som en selvstændig helhed - uden links til "læs mere her"
  • have almen oplysende karakter
  • gerne med et personligt præg
  • give læserne noget med hjem at tænke over ;-)

Din blog må ikke:

  • direkte reklamere eller henvise til egen eller andre(s) hjemmesider og/eller til kommercielle arrangementer!
  • være en kopi af en blog der ligger et andet sted på nettet: dvs. ingen dobbel blogging. Vi sletter  dobbeltpublicerede blogs straks – med en henstilling på mail.

Hvorfor du ikke må publicere den samme blog flere steder

Google opfatter ”dobbelt-blogging” som en slags blogspam og Google straffer det meget hårdt. Både du og Levlykkeligt.dk bliver nemlig både dumpet i ranking (troværdighed), og ryger ned i søgeresultater på Google. Så det er ikke regler der særlige på Levlykkeligt - det Google Gudens regler, som vi blot overholder. Google siger at 90% af teksten skal omskrives - blot for at understrege at indhold skal være unikt.

Derfor er det strengt forbudt at publicere den samme blog både på din egen hjemmeside og på Levlykkeligt.dk.

Generelt ikke kopiere tekster på nettet. Skriv i stedet for hele teksten og titlen om.

Forstå hvorfor ved at høre Thomas Rosenstand, en af de mest vidende om SEO (søgeordsoptimering), fortælle om faren omkring duplikering af indhold som podcast, her: Thomas Rosenstand duplicate content (download af mp3 fil).
Eller læs hvad han skriver om ”duplicate content, her: Thomas Rosenstand og risikoen ved at kopiere tekster på nettet

Vælg ét sted du vil publicere din blog
Du må vælge hvor du helst vil publicere dine blogs og hvor du mener at de vil nå ud til flest mulige læsere. Mange af vores profiler, også kendte skribenter, har droppet deres egne hjemmesideblogs og publicerer kun på Levlykkeligt fordi her er mest trafik og dermed flest læsere - ligesom der er en idé med at få sin artikel ud i et større dagblad end at udgive sin egen avis.


Indholdet i dine blogs

Ønsker du at publicere blogs på Levlykkeligt.dk skal de være skrevet til Levlykkeligt og kun det – nøjagtig ligesom du heller ikke må sende den samme “klumme” ind til 2 forskellige aviser.

Vi har holdt en stram redaktionel blogpolitik siden begyndelsen i 2005, fordi det er så altafgørende at fastholde den troværdigheds- og stigende læserskaresucces som vi oplever i dag. Så den værner vi om.

Reklame og/eller henvisning til egen hjemmeside er ikke tilladt i blogs!
Dine tilbud og arrangementer skal du i stedet for sætte ind under “aktuelt tilbud” eller som ”arrangement” i fælleskalenderen.

Det er vigtigt for hele Levlykkeligt’s værdigrundlag og redaktionelle troværdighed at lige præcis indholdet i blogs (Pro og Super Pro blogs vises jo på forsiden) giver læserne noget med hjem at tænke over. Blogs på Levlykkeligt.dk skal kunne læses som en helhed i sig selv - dvs. en blog må ikke være være: "Hej, prøv at se denne hjemmeside", eller "lyt til denne podcast" eller følg min blog på min hjemmeside eller lignende. Din blog skal have almen oplysende og givende karakter, gerne med et interessant og personligt præg.

Læserne må altså ikke mærke en hensigt og blive forstemt af "et vedhæftet girokort" og/eller det man kalder “jeg hiver dig lige væk” til en anden hjemmeside link. Det er i alles interesse at sikre Levlykkeligt.dk en høj troværdighed, et interessant seriøst redaktionelt indhold uden at læserne får bagtanker - LL skulle jo gerne tiltrække nye og tilbagevende læsere.

Hele idéen med blogs, som er den bedste form for PR på nettet overhovedet, er at de i sig selv netop vækker så meget interesse så læserne automatisk klikker videre over på din profil for at se hvem du er og hvad du tilbyder; på din profil skriver du naturligvis at du har en hjemmeside, tilbyder x, y, z.

Lige præcis blogs på levlykkeligt skal være et frirum, en Oase, fri for marketing (som portalen ellers er omstrålet af) hvor du deler din viden, faglige erfaringer, eller refleksioner om livet… betragt dine blogs som en sofistikeret form for PR (Public Relation) som med hensyn til læsernes læselyst er langt mere troværdig, hensigtsmæssig og effektiv til at promovere dig, og dermed din virksomhed, end direkte reklame.

Blogs på Levlykkeligt er en gave du giver - uden intention om ikke (umiddelbart) at skulle have noget igen - brug blogs til at skabe interesse for din person - og dermed din virksomhed.

Som en af vores bloggere, så smukt beskriver:

”Jeg opfatter dét at blogge som at give min gave til jer, og jeg får en gave tilbage ved at få lov at se min tekst publiceret og blive læst. I andre giver jeres bloggegaver, som jeg går ind og åbner. Vi mennesker er skabt til at give hinanden gaver, også ved at kommunikere.”

Hjælp til at Blogge med succes
Husk i øvrigt at bruge gaven vi har givet dig med Levlykkeligt Web- og Skriveskole. Læs
Lektion 5: Sådan blogger du med succes

I Web- og Skriveskolen får du gode råd til dine tekster, din markedsføring og synlighed på nettet, som du også kan bruge til at optimere din egen hjemmeside.

God blogging på Levlykkeligt.dk,
Team Levlykkeligt

 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Regler for Blogs