Depression – kort og godt. Værd at vide

Hvad sker der, når man får en ‪‎depression‬? Hvorfor får man depression? Hvad er depression og hvordan stilles diagnosen? Hvad kan man gøre? Og hvordan hjælper man bedst sine nærmeste, hvis de bliver ramt?

Hvad er depression?

Af Poul Videbech
Professor i Psykiatri, overlæge, dr.med.
En depression er et mangehovedet uhyre med et væld af forskellige ubehagelige og nogle gange endog farlige symptomer. Diagnosen kan være meget svær at stille. Det kan være svært for den syge selv at erkende depressionen. Desuden kan depression forveksles med visse legemlige sygdomme.

Trist eller helt uden følelser
Mange deprimerede føler sig kede af det, triste eller nede i kulkælderen. Men det er faktisk ikke alle, der har den følelse. Hos nogle er følelserne snarere blevet helt væk. Der er intet der giver glæde mere, intet de har lyst til.  Det er, som om følelserne er lammede. Dette er meget pinefuldt, for den deprimerede ved, at han eller hun burde holde af sin kæreste eller sit lille barn, men er ikke i stand til at finde følelserne frem.

Når det er tilfældet, er det let at skelne depression fra fx sorg, for sorg indebærer jo netop følelser. Den følelsesmæssige lammelse kan også få den syge til at føle sig uærlig fx i forhold til sin kæreste – for han/hun elsker jo ikke kæresten mere.

Fritidsinteresser siger hende ikke noget mere, for den deprimerede har mistet lysten til sine interesser og føler ingen glæde ved ting, der ellers plejede at give glæde. Det kan være alt fra at gå tur med hunden, læse bøger til at være sammen med andre mennesker. Det sidste kan gøre, at den deprimerede isolerer sig, så der bliver endnu mindre, der kan få de triste tanker væk. På samme måde mindskes lysten til sex også. Det kan derfor nemt blive en belastning for parforholdet, når depressionen på den måde sætter alle følelser på vågeblus.

Selvbebrejdelser
Den depressionsramte er næsten altid plaget af selvbebrejdelser i større eller mindre grad. Det kan være skyldfølelse over ikke at slå til, eller ikke at være noget for venner og pårørende. Men det kan også være sværere selvbebrejdelser, hvor den syge forestiller sig at være skyld i en eller anden ulykke eller forbrydelse, der er sket. Selvbebrejdelserne svinger altså på en skala fra ganske lette og indfølelige tanker til meget svær skyldfølelse.

I svære tilfælde kan patienten være overbevist om, at depressionen er en rimelig og retfærdig straf, for noget som de har gjort galt eller undladt at gøre. Sådanne patienter kan være så overbevidste om deres egen skyld, at de vil afslå behandling, når de får den tilbudt. Måske mener de ligefrem de fortjener at dø.

Depression og Selvmord
Mere end 60 % af alle fuldbyrdede selvmord skyldes depression, jf. undersøgelser, hvor man har interviewet de efterladte og den afdødes egen læge. Mange deprimerede mennesker har selvmordstanker, og de findes i forskellig sværhedsgrad.

De kan være det man kalder et passivt dødsønske: Patienten ville ikke have noget imod, hvis hun ikke vågnede i morgen, men kunne ikke selv finde på at berøve sig livet.

Ved lidt stærkere selvmordtanker synes patienten, at døden kunne være en udfrielse af lidelserne, men hun har ikke konkret tænkt på hvordan, det skulle gennemføres. 

Hvis der derimod er en konkret plan for, hvordan selvmordet skal effektueres, eller patienten måske endog har prøvet dele af planen af, er der virkelig fare på færde. Mere end ¾ af alle dem, der har fuldbyrdet selvmordet, havde på forhånd nævnt det overfor deres pårørende eller evt. overfor deres praktiserende læge – men altså uden at man havde forstået alvoren i dette.

Rent statistisk kender man en række faktorer, der øger sandsynligheden for at en depressionsramt begår selvmord:

•    Kønnet: Risikoen er større for mænd og disse vælger mere sikre og voldsommere metoder end kvinder
•    Risikoen er størst for enlige
•    Et nyligt tab af nærtstående
•    Hvis man er under offentlig forsørgelse
•    Hvis man tidligere har forsøgt selvmord
•    Hvis man tidligere har selvskadet
•    Selvmordsforsøg i familien
•    Høj alder øger risikoen
•    Misbrug af alkohol eller medicin
•    Hvis man netop er udskrevet fra psykiatrisk afdeling
•    Hvis man lider af uhelbredelig eller ondartet legemlig sygdom

Jo flere af disse faktorer, der er til stede, jo større selvmordsfare.

Det er meget tabubelagt at drøfte emnet selvmord med en pårørende, som er deprimeret. Nogle mennesker, inklusiv nogle læger, er bange for at komme til at give den syge ”gode ideer”, altså at komme til at inducere selvmordstanker. Jeg har aldrig været ude for noget sådant. Derimod kan det være en stor lettelse for den depressionsramte at få mulighed for at lufte de tanker, som plager hende eller ham. Dertil kommer, at det jo også giver én en ide om, hvor galt det står fat. 

Som pårørende til en person, der nævner sådanne selvmordstanker, må man aldrig selv tage ansvar for vedkommende, men i stedet hurtigst muligt sørge for at skaffe psykiatrisk hjælp. Psykiatere er som led i uddannelsen trænet i at vurdere risikoen for, at en person begår selvmord.

For nogle deprimerede mennesker står selvmordet som en truende mulighed, som de er bange for at komme til at benytte sig af. For andre er selvmordet den udvej af deres pinsler, som de finder trøst ved at tænke på, hvis alt andet skulle svigte.

Ca. 10 % af alle selvmord indtræffer hos indlagte patienter, eller patienter, der netop er blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling. Selv på en lukket afdeling med fast vagt, er det ikke svært at begå selvmord, hvis man blot er tilstrækkelig desperat. Andre gange sker det, hvor patienten har forladt afdelingen, evt. uden at personalet ved det. Det er utroligt tragisk, når det sker. De pårørende har selvfølgelig en forventning om, at der bliver passet ordentligt på deres kære, og at der ikke sker dem noget, når de er på en hospitalsafdeling.

Depression, træthed og søvnbesvær
Mennesker, der lider af depression er ofte forfærdelig trætte, selv om de måske ikke foretager sig noget særligt. Det kan både være en psykisk udmattelse og en fysisk, hvor de føler sig fuldstændigt mørbankede. På trods af dette sover de oftest dårligt om natten. De har typisk svært ved at falde i søvn, og må ligge længe og vende og dreje sig i sengen, fordi tankerne kværner rundt i hovedet. Når de så endelig falder i søvn, sover de ganske let og vågner mange gange i løbet af natten. Nogle vågner tidligt om morgenen og kan så ikke sove mere.

Deprimerede har ofte mareridt, som handler om, at de er hjælpeløse eller har temaer med skyld og straf. Derimod er den såkaldte dybe søvn reduceret hos deprimerede patienter. Det er i denne søvnfase vores krop restituerer sig, og sandsynligvis er det derfor at mennesker, der lider af depression, ofte har så mange smerter og er så udasede om dagen.

Depression påvirker mimik og motorik
Den depressionsramte føler det ofte, som om der er lagt en dæmper på tankevirksomheden: Tanker og indfald slæber sig af sted, inspiration og nye ideer bliver aldrig rigtigt til noget. Det er, som om resten af verden pludseligt bevæger sig meget hurtigt, så den syge slet ikke kan følge med: Bevægelserne er i slowmotion, og når den deprimerede taler, er det langsomt og tøvende.  og mimikken er næsten væk, ansigtet virker gråt og forstenet.

Motorikken kan således være så påvirket at man nogle gange kan se på en person at vedkommende er deprimeret uden at tale med hende.  

Apatien og handlingslammelsen kan være så udtalt, at den faktisk beskytter patienten mod at begå selvmord. På trods af svære tilskyndelser til selvmordet, har hun eller han ingen kræfter eller initiativ til at effektuere dødsønsket. Det er vigtigt at vide, at når man begynder at behandle depression med medicin, er denne apati ofte det første, der fortager sig. Det betyder at den depressionsramte får energien til at begå selvmord.

Depression giver angst og indre uro
Deprimerede mennesker med såkaldt agitation er plaget af voldsom indre uro og angst, som gør, at de ikke kan finde hvile nogen steder. I mild grad sidder de uroligt i stolen, nervøst piller de ved deres hår, retter unødigt på tøjet m.m., men i svær grad, kan de slet ikke sidde stille, men vandrer hvileløst frem og tilbage, som en løve i et bur. Sådanne patienter er ofte selvmordsfarlige, dels fordi de er så forpinte, og dels fordi de har energien til at handle.

Depression får lyst til sex og mad til at forsvinde
Appetitløshed, vægttab, forstoppelse. Det er almindeligt, at lysten til mad og sex er væk ved depression. Appetitløsheden kan undertiden medføre et ganske voldsomt vægttab. Det er, som om selve evnen til at smage maden er svundet. Den syge klager fx over at ”alting smager af pap”, og der er ingen glæde ved at spise yndlingsretterne.

Der findes dog såkaldte atypiske depressioner, hvor den ramte snarere trøstespiser end sulter sig. Det mærkelige er, at såkaldte autonome funktioner, dvs. funktioner, som er unddraget viljen, også er påvirket ved depressionen: fx er tarmens automatiske bevægelser (peristaltik) ofte nedsat, hvilket medfører tendens til forstoppelse. Tilsvarende er der flere hormonforstyrrelser i kroppen. Stofskiftehormonerne er for lave og stress-hormonerne for høje.

Depression giver koncentrations- og hukommelsesbesvær
Mange mennesker inklusive læger og psykologer vil forståeligt nok være tilbøjelige til at fokusere på de følelsesmæssige aspekter af depressionslidelsen. Tristheden og energiløsheden er næsten altid det, der mest springer i øjnene. Imidlertid er det meget vigtigt at være opmærksom på, at sygdommen også kan indebære tænke-, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Dette kaldes for kognitive symptomer og kan spille en meget stor rolle for mange patienter. Det er nemlig oftest derfor, at en depressionsramt ikke kan arbejde eller klare sig selv. At man er ked af det, forhindrer ikke én i at arbejde, men når man ikke kan huske eller koncentrere sig, kan man ikke fungere.

Udover koncentrationsbesvær drejer det sig også om besvær med at planlægge opgaver og udføre planlagte handlinger. Desuden vil hukommelsen fungere meget dårligere end normalt og mennesker, der er vant til at tage mange beslutninger i løbet af en arbejdsdag, vil pludselig finde, at de lider at en slags ”tvivlesyge”, som gør, at selv den mindste ting kan være vanskelig at tage beslutning om.

De kognitive udfald er også vigtige i forbindelse med behandlingen. De vil således gøre det svært for patienten at forstå og huske lange indviklede forklaringer. Det gør det også umuligt at få noget ud af en psykoterapi, hvis man ikke kan koncentrere sig og huske, hvad man har drøftet i terapien.

Følsomme psykologiske tests viser, at der kan bestå lette kognitive symptomer hos nogle patienter i månedsvis efter at selve stemningslejet (humøret) er bedret. Dette kan medføre, at det kan være svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet og har derfor stor betydning for rehabiliteringen. Mange sagsbehandlere på bistandskontoret har undret sig over, at en tidligere depressionsramt ikke straks kan gå i arbejde. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at den praktiserende læge ved, at de intellektuelle evner, kan være påvirkede i månedsvis efter at selve depressionen er lettet.

Har en patient haft flere depressive episoder, som eventuelt ikke er blevet effektivt behandlet, kan hukommelses- og koncentrationsproblemerne forværres og udgøre et meget alvorligt problem.

Disse intellektuelle symptomer spiller også en anden vigtig rolle. Optræder de hos ældre mennesker kan de nemlig til forveksling ligne symptomer på for tidlig forkalkning (demens). Det kan betyde, at den bagvedliggende depression ikke bliver opdaget og behandlet korrekt – som kan få meget alvorlige konsekvenser. Mange deprimerede ældre patienter begynder at spise og drikke sparsomt og sygner til sidst ind. Eventuelt kan de blive anbragt på plejehjem, fordi man tror, at der ikke kan gøres mere for dem. Men med den rette behandling kunne de måske klare sig selv og få mange gode år endnu.

Depression, døgnvariation og manglende reaktivitet
Noget af det der virker allermest frustrerende på den depressionsramtes pårørende er, at de ikke kan muntre den syge op. Uanset hvor meget de forsøger, uanset hvor mange glædelige ting de fortæller den syge, ændrer det ikke stemningslejet.

Depression står i kontrast til almindelig tristhed, hvor vi godt kan afledes, om ikke andet så bare kortvarigt. Depression er også i modsætning til en normal sorgreaktion, hvor man, så at sige, går ind og ud af sorgen. Man kan afledes, men når man bliver mindet om genstanden for ens sorg, blusser disse følelser op igen. Man taler om, at depressionen udviser manglende reaktivitet. Det er særligt karakteristisk for sværere depressioner, at patienten ikke kan afledes fra de triste tanker, selvkritik og selvbebrejdelser.

Der kan dog hos nogle mennesker være ændringer i depressionstilstanden. Men den svinger autonomt på en karakteristisk måde. Depression er værst om morgenen, hvor man vågner tidligt og ligger og spekulerer, og så lysner det hen under aften, således at man kan få lidt fred. Næste dag gentager mønstret sig.

Som læge er det meget vigtigt at være opmærksom på dette, for taler man med patienten om eftermiddagen, kan tilstanden godt se fredelig ud, og man kan undervurdere dens alvor. Om morgenen har patienten det imidlertid meget slemt og er måske endog selvmordsfarlig – derfor det så vigtigt at spørge ind til dette.

Depression og angstanfald
I forbindelse med depression kan man se anfald af angst, der kommer som lyn fra en klar himmel. Angsten kan imidlertid også være til stede hele tiden evt. svingende i intensitet. Uanset hvordan angsten fremtræder, er den et vigtigt symptom. Det er vigtigt for patienten, fordi det er så intenst ubehageligt og påvirker deres hverdag dybt. Det er også vigtigt for lægen eller psykologen at lægge mærke til, fordi det signalerer to vigtige forhold: Depression med angst er sværere at behandle end depression alene, og selvmordsrisikoen er ofte større hos sådanne patienter.

Som psykolog og terapeut skal man derfor være ekstra opmærksom på selvmordsfaren og gøre en ekstra indsats for at få has på depressionen.

Panikangst viser sig som anfald af svær angst, der kommer pludseligt og uden varsel.

Angsten kan ledsages af nogle af nedenstående ubehagelige fysiske symptomer:

•    Hjertebanken
•    Sveden over hele kroppen
•    Ryster på hænderne
•    Mundtørhed
•    Fornemmelse af åndenød eller ligefrem kvælningsfornemmelse
•    Smerter eller trykken i brystet
•    Voldsom svimmelhed eller fornemmelse af at man skal besvime
•    Kvalme eller uro i maven
•    Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder og fødder eller omkring munden
•    Vandladnings- eller afføringstrang

Det er karakteristisk, at den person, der har angstanfald, enten er bange for, at det er et hjerteanfald, og at han eller hun nu skal dø eller er bange for at miste kontrollen over sig selv og fx lave skandale. Sådanne patienter vil derfor gentagne gange blive indbragt på skadestuen, hvor man imidlertid aldrig konstaterer nogen legemlig årsag til symptomerne.

Der er også et andet problem med disse angstsymptomer og det er, at mange læger og psykologer vil fokusere på dem, når de er til stede og ikke se den bagvedliggende depression. Det lumske er nemlig, at panikangst også findes som selvstændig sygdom uden depression. Uden depression er panikangst relativt let at behandle psykologisk, psykoterapeutisk eller medicinsk, men sammen med depression er det, som nævnt, meget mere kompliceret.

En patient som hedder Pia var meget angst samtidig med, at hun var deprimeret. Angstanfaldene kom pludseligt. Hun mærkede kraftig hjertebanken og følte sig svimmel, som om hun skulle besvime. Når Pia havde disse anfald var hun overbevist om, at hun skulle dø og af skræk for at få anfald blandt når hun var ude blandt fremmede, så isolerede hun sig og gik kun nødig ud. Meget af tiden gik med angstfuld venten på, hvornår næste angstanfald kom. Mange gange overvejede hun selvmord, for at komme den forfærdelige dødsangst i forkøbet.

Depression, tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker og tvangshandlinger, er både en selvstændig sygdom, kaldet obsessiv-kompulsiv lidelse, og som samtidig en almindelig del af en depression.

Tvangstanker er ubehagelige og meningsløse tanker eller billeder, der konstant dukker op i tankerne, selvom man prøver på at undgå dem. De kan fx dreje sig om, at man kunne komme til at gøre skade på nogen, man holder af. Det er ikke sjældent at kvinder med fødselsdepressioner har tanker om, at de kunne komme til at slå deres barn ihjel, fx ved at drukne det, når de bader det.

Det kan også dreje sig om overdreven frygt for at blive smittet eller beskidt eller en overdreven perfektionisme: trangen til at gøre ting overkorrekt eller på en perfekt måde. Det kan også komme til udtryk som tvangsmæssig tvivl eller aggressive tanker. Karakteristisk er det, at disse tanker af personen selv bliver opfattet som meningsløse og ubehagelige, og at de meget svære at komme af med.

Nogle mennesker med depression har tvangshandlinger. De mest almindelige er at tjekke ting, som man egentligt god ved er i orden og/eller vaske hænder i det uendelige. Andre tvangshandlinger kan være tælleiver, eller gentage ting eller arrangere ting på bestemte måder for at få dem til at stå i en bestemt orden. Nogle depressionsramte har faste ritualer, som de må gå igennem, mens andre depressionsramte har sammensatte ritualer, som løbende ændrer sig. Fælles for dem er, at forsøger de at modstå trangen til at udføre disse handlinger, så mærker de et stigende indre ubehag, som kan vokse til decideret angst.

For mennesker med depression er sådanne gentagne handlinger meget tidskrævende og nogle gange socialt invaliderende. Mange depressionsramte mennesker med disse symptomer undgår situationer, hvor de kan blive observeret af andre, fordi de føler, at det de gør, er flovt og meningsløst. Det kan føre til, at depressionsramte ofte bruger unødvendigt lang tid på selv de enkleste opgaver, og må bruge megen energi og tankevirksomhed på ting, som andre gør nærmest automatisk.

Disse symptomer er ikke ualmindelige blandt depressionsramte, men forties oftest, fordi den syge synes, det er så pinligt og er bange for at andre mennesker skal tro, at hun eller han er ved at blive sindssyg.

Kort tid efter fødslen udviklede Marianne tvangstanker.

Disse gik på, at hun kunne tage sit nyfødte barn i fødderne og svinge det rundt så dets hoved knustes mod væggen. Hun var rædselsslagen over, at hun kunne fantasere sådan noget, og var meget bange for, at hun skulle komme til at skade hendes og Peters lille barn. Hun tænkte, at hun måtte være et ondt menneske, når hun kunne få sådanne tanker. Marianne græd meget, men turde ikke fortælle Peter eller sundhedsplejersken hvorfor - fordi hun var så bange for, at man ville tvangsfjerne deres barn og spærre hende inde på en sindssygeanstalt.

Pga. de forfærdelige tanker undgik hun derfor at være alene med barnet, hvilket var muligt i de første uger pga. Peters barselsorlov. Marianne tænkte, at hvis hun virkelig skulle miste kontrollen over sig selv, så ville Peter kunne gribe ind og redde deres barn.

Psykotisk depression
I visse tilfælde ledsages en svær depression af hallucinationer eller vrangforestillinger. Hallucinationer vil sige, at den syge sanser noget, der ikke er der. Det kan fx være den syge hører stemmer, som håner eller skælder ud. Nogle gange opfordrer stemmerne den syge til at begå selvmord. Sådanne depressionsramte patienter har meget høj risiko for at dø af deres depression, fordi det kan være meget svært at modstå stemmerne, der døgnet rundt kværner kommanderende inde i hovedet. Vrangforestillingerne kan fx gå på, at den syge skal straffes for en eller anden forbrydelse, som den syge tror, han eller hun har begået.

Lene var fuldstændig vågen, selvom hun lå bomstille i sengen døgnet rundt. Vidste man ikke bedre, kunne man tro hun sov eller var død, men i virkeligheden var hun stiv af skræk. Lene mente, at politiet var ude på at slå hende ihjel, fordi hun for flere år siden havde taget et mindre beløb fra pengekassen i den holdboldklub, hun var kasserer for. På et tidspunkt smækkede en dør i afdelingen pga. vinden. Lene troede, det var skyderi, og at nu var hendes sidste time kommet. Lene hørte stemmer, selvom der ikke var nogen mennesker tilstede. De råbte af hende og truede hende på livet. De sagde, hun skulle dø pga. det tyveri, hun havde begået.

Psykotiske symptomer er vigtige at være opmærksom på. Disse mennesker er nemlig meget alvorligt syge og bør behandles på en psykiatrisk afdeling, fordi de, som følge af deres desperation, er yderst selvmordsfarlige og uberegnelige. Hertil kommer, at de også er meget komplicerede at behandle. De responderer nemlig ikke ret godt på medikamentel antidepressiv behandling alene. Ofte må man kombinere antidepressiva med antipsykotisk medicin, før det hjælper. En anden mulighed, som de responderer godt på, er ECT-behandling.

Sværhedsgraden af depressionssygdommen
Depressioner findes i alle sværhedsgrader, fra ganske lette tilstande, som medfører let livsindskrænkning og nedsat glæde ved tilværelsen, til meget svære livstruende tilstande, hvor den syge er ude af stand til at klare sig selv og må have pleje døgnet rundt. Depression findes med og uden psykotiske symptomer og med og uden angst. Alle disse forhold er meget vigtige at få belyst, når man taler med patienten for første gang, således at man kan tilrettelægge en korrekt behandling. For hvis man fejl diagnosticerer, så fejlbehandler man også.  

Diagnosen Depression
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet definitioner af de forskellige sygdomme, der findes. Disse definitioner indeholder en række kriterier, som skal være opfyldte, for at den pågældende diagnose må bruges. Denne sygdomsklassifikation kaldes ICD-10, som betyder ”International classification of diseases, version 10”. Danmark tilsluttede sig i 1994 WHOs definitioner af de forskellige sygdomme. Det betyder, at man let kan undersøge, hvad lægen snakker om, når han stiller diagnoser lige fra ”blindtarmsbetændelse” til ”skizofreni”.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse kriterier kræver betydelig lægefaglig erfaring at bruge korrekt. Om der er tale om en depression afhænger nemlig af sværhedsgraden af symptomerne. Vi kan jo alle gå og have nogle af de nævnte symptomer i lettere grad ind imellem, men for at de "tæller med", skal man have dem hver dag eller næsten hver dag hele dagen gennem mindst 14 dage og med en vis sværhedsgrad.

Den tidsmæssige afgrænsning er vigtig. Forskellige belastninger kan nemlig godt medføre, at vi er triste i et par dage eller tre, men så sker der måske noget glædeligt, der kvikker os lidt op. Ved en depression er tristheden stort set uændret i ugevis. Der kan dog være problemer med at afgrænse depression overfor andre tilstande, som fx. sorgreaktioner. Det gælder især ved lettere depressioner.

Her følger definitionen på depression:

Iflg. ICD-10 definerer man depression ud fra flg. kriterier, der som nævnt skal have været til stede i to uger eller mere:

A. Mindst to af følgende symptomer:
•    Følelse af nedtrykthed
•    Markant nedsat lyst/interesser
•    Reduceret energi, svær træthed

B. Samt mindst to af følgende:
•    Nedsat selvtillid eller selvfølelse
•    Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse
•    Tanker om død eller om selvmord
•    Tænke- og koncentrations besvær
•    Svær indre uro eller modsat: hæmning
•    Søvnforstyrrelser
•    Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit (typisk vægttab)

Opfylder man to af de første kriterier (A) og to af de næste (B), har man en mild depression. En mild depression behøver ikke nødvendigvis at skulle behandles. Her kan støtte fra venner og familie kan være nok.

Til en såkaldt moderat depression har man 2 A-symptomer og mindst fire af symptomerne fra den anden gruppe. Ved en depression af denne sværhedsgrad er der brug for en eller anden form for behandling, det være sig psykologisk, psykoterapeutisk eller medicinsk.

En svær depression har alle tre symptomer fra første gruppe og fem af symptomerne fra sidste gruppe. I dette tilfælde er man meget syg og har sandsynligvis brug for indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Bog, hæftet Kort & godt om depression af Poul Videbech

Om Poul Videbech

Poul Videbech er professor i Psykiatri, dr.med. og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup.

Poul Videbech er en af de største kapaciteter indenfor depression og forskning af affektive sygdomme.

Poul Videbech er forfatter til flere fagbøger, senest den meget populære ”Kort & godt om depression”, der giver almindelige læsere, patienter og pårørende svar og viden på ofte stillede spørgsmål som:

Hvad sker der, når man får en depression? Hvorfor får man depression? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man gøre? Og hvordan kan man hjælpe sine nærmeste, hvis de bliver ramt?

Poul Videbechs profil på Levlykkeligt

Køb bogen her: Poul Videbech - Kort & godt om depression

 

Læs også her om: Stress symptomer og stress 


Eller tag en: Stress Test Gratis

Læs også om: Stress symptomer tackles med handlestrategier

Læs også her om: Psykologi - hvad kan en psykolog

Læs her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness

Læs her om: Konfliktmægling - hvad er konfliktmægling

Eller læs om: Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi

Læs også omPsykoterapi- hvad kan en psykoterapeut

Læs også om: Coaching - hvad kan en Coach

Læs her om: Meditation - hvad er Meditation

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Fantastisk artikel. TAK.

Ingen tvivl om bogen skal læses ikke en men flere gange. Den skal stå på hylden.

Jeg kunne godt ønske mig mere oplysning/viden omkring gænsefladen mellem den biologiske svære depression og depressionen opstået af vanskelige vilkår f.eks. sorg og tab også set i forhold til vores medfødte sårbarhed...

 

 

Kære Hanne, 
tak for dine fine ord om artiklen om depression. Professor Poul Videbech vil senere her på Levlykkeligt komme med endnu en artikel som har fokus på årsager til og behandling af depression.
Alt godt

Team Levlykkeligt

Depression – hvordan leve med depression. Værd at videhttps://www.saxo.com/dk/kort-amp-godt-om-depression_poul-videbech_haeftet_9788771580020?partnerid=42889A0EC8164D84A6F0D64AE236DF2B