Motivationspsykologi - hvad får os til at handle?

Begrebet handling bliver hovedsageligt benyttet når vi vil beskrive menneskers adfærd, til forskel fra en blot og bar hændelse. Ved en handling forstår man, at der må være noget bagvedliggende der ligesom sætter handlingen i gang. Dette ”bagvedliggende” er den hensigt eller det motiv, som mere eller mindre bevidst får mennesker til at handle. Fx er der jo forskel på om en person vinker til en anden, eller om personen vifter en flue væk fra ansigtet.

For at kunne sondre mellem forskellige betydninger af begrebet handling kan man som udgangspunkt forsøge at skelne mellem bevidste og ubevidste handlinger. Fx er der vel en betydelig forskel på bevidst (dvs. med hensigt) at udstede en dækningsløs check og uforvarende eller ubevidst at gøre det.

Et andet problem består i forskellen mellem en fri (frit valgt) handling og en handling, som ikke er frit valgt: Der er forskel på, om en bankassistent stikker af med kassebeholdningen, eller bliver truet til at udlevere den af en bankrøver. I begge tilfælde handler bankassistenten med vilje (bevidst), men i sidste tilfælde ville vi sige, at han ikke handlede af egen fri vilje.

Et tredje problem er så, hvornår pådrager en person sig moralsk ansvar for sine handlinger?

Kan motiver forklares psykologisk?

Det centrale tema omkring handlings-/motivbegrebet er spørgsmålet, om en handlings årsag (motivet eller hensigten) overhovedet kan forklares.Fx forholder den handlendes motiv sig til handlingen på samme måde som den naturvidenskabelige kortlægning af årsag/virkningsforhold? Dette bliver hævdet af den retning inden for psykologien som betegnes behaviorismen, hvis deterministiske stimulus/respons teori vi senere skal se nærmere på.

Eller har vi derimod altid en fri vilje, fx til at sige nej, når vi handler, således at vi altid står til ansvar for, hvad vi gør? At vi så at sige skaber os selv gennem vores handlinger. Dette bliver hævdet af den eksistentielle psykologi, der går ud fra at vi for det meste er frie til at forholde os til de handlinger vi foretager, og at enhver forklaring på, hvorfor vi handlede som vi gjorde, blot er en efterrationalisering, altså en forklaring vi stykker sammen, efter vi har handlet. Hvad der taler for dette er, at mange af vores handlinger er engangsfænomer, der ikke lader sig gentage – og derfor svære at opstille regler for.

Er en handling først gjort, er det som oftest umuligt at gå tilbage og gøre handlingen om. Som tiden går, anlægger man forskellige synsvinkler på, hvorfor man handlede som man gjorde. En omstændighed, der yderligere kompliceres af at vi med tiden selv har forandret os, hvilket gør det svært at fastholde én oprindelig hovedårsag som forklaring på, hvorfor vi handlede som vi gjorde. Ofte løber handlinger af med os, uden at vi er helt klar over hvorfor.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er afgørende forskel på at tænke og at handle: Vi gør nemlig ikke begge dele på samme tid: Enten handler vi eller også tænker vi. Vi tænker før vi handler, vi tænker efter vi har handlet, men mens vi handler tænker vi ikke. Forskellen mellem at tænke og handle er derfor netop et de centrale temaer i den eksistentielle psykologi.

Fra et psykologisk synspunkt er der mange forskellige retninger, som hver især bidrager til en forståelse af motivernes mosaik.

For at nævne et eksempel, der sætter problematikken på spidsen, kan du overveje følgende problemstilling: vi har en person A, som vi ønsker at kortlægge, for at finde ud af, hvordan han eller hun vil handle i en fremtidig situation. Hvis vi ud fra en naturvidenskabelig indfaldsvinkel måler samtlige faktorer fx af personens centralnervesystem og kortlægger samtlige reflekser og andet relevant, ville vi så være i stand til at kunne forudsige om personen ville gå til højre eller venstre, når han kom ned på gaden? Nej. Det ville vi ikke kunne måle os til.

Studiet af menneskets uransagelige veje er uforudsigelig. I hvert fald er det vanskeligt ud fra en naturvidenskabelig målbar indfaldsvinkel at forudsige hvordan et normalt menneske vil opføre sig ud fra lovmæssige konstanter. Her kunne man selvfølgelig indvende, at en tvangsneurotiker som regel vil handle på samme måde, når han kommer ud for en bestemt slags situation, heraf betegnelsen (gentagelses-) tvangsneurotiker. Ganske rigtigt, men det sætter problemstillingen på spidsen. For det kendetegnende ved tvangsneurotikeren er, at han i disse bestemte situationer ikke er i besiddelse af sin frie vilje. Derfor bruger man kortlægningen af hans tvangshandlinger for at finde frem til den første årsag, og til netop at gøre ham bevidst om dette, så han netop i kraft af sin frie vilje kan ændre sine fremtidige ufrie handlinger.

Det korte af det lange er, at mennesket er vanskeligt at sige noget præcist om - fra naturvidenskabens synsvinkel. Da mennesket grundlæggende er frit. Der er en fundamental forskel på at forudsige, hvad der sker i naturen, hvor der ofte hersker forklarlige årsag-virkningsforhold, og så til mennesket, som grundlæggende er uforudsigeligt. Tænk på, hvor umuligt det ville være bare at forudsige hvad tredje sætning vil indeholde ved et møde mellem to mennesker. Første sætning ville antagelig være en hilsen. Anden sætning sikkert noget i retning af spørgsmålet, hvordan går det eller måske dårligt vejr i dag? Tredje sætning kan være hvad som helst.

Med hensyn til mennesket er forskellen mellem naturvidenskab og humanvidenskab den, at man inden for naturvidenskaben forklarer hvad mennesket er, hvor man inden for humanvidenskaben forstår hvad mennesket er. Naturvidenskab og humanvidenskab smelter sammen i psykologiens målsætning. Målsætningen er, som sagt, at finde frem til de årsager, som styrer vores handlinger. En fundamental problematik, som ofte bliver overset især af psykologien er, at årsager ikke direkte kan sanses og dermed ikke entydigt måles og dermed påvises. Årsagsforhold er logiske konstruktioner vi foretager i vores bevidsthed, de kan ikke sanses. Det eneste vi sanser er virkningerne af menneskelige handlinger.

Fra virkningen slutter vi så at der må være en årsag. Men hvad årsagen i sig selv er, det kan vi ikke vide, hverken når det drejer sig om naturvidenskabelige - eller psykologiske årsager.

Læs også videre herunder om

Forskellen mellem bevidste og ubevidste handlinger

Hvad er eksistentiel psykologi?

Psykologi og konflikter i parforholdet 

Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser 

Psykologiens Problem

Psykologi - hvad er psykologiens historie og baggrund

Hvad er erhvervspsykologi

Læs også her om: Stress symptomer og stress 

Eller tag en: Stress Test Gratis

Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide

Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness 

Eller læs også om: Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi