Meditation hvad er Meditation?

Meditation bliver mere og mere udbredt. Flere og flere tager på kurser i Meditation og et stigende antal mennesker tager på Meditation Retreat for at kunne meditere koncentreret i en periode.

 

Meditation - hvad er Meditation?
Meditation er at kunne styre sin opmærksomhed. Meditation er mange forskellige metoder, men forbindes ofte med mennesker på puder med lukkede øjne. Et billede i mange menneskers umiddelbare association som har hængt ved fra blomstergenerationen og Beatles’ trip til Indien. Sagen er imidlertid den: Du skal ikke at være religiøs eller på anden måde ”spirituel” for at få gavn af at meditere. Moderne meditation, især mindfulness, er fuldstændig renset for religiøse eller metafysiske overtoner.

Meditation handler om at fokusere din opmærksomhed på din opmærksomhed. Det kan lyde lettere kryptisk; men betyder at meditation dybest set handler om at du bliver ét med din opmærksomhed. Som anker og arkimedisk punkt for at kunne fastholde din fokusering på noget bestemt, er der bred enighed om at det er hensigtsmæssigt at fokusere på vejtrækningen, som vi vender tilbage til herunder. Fokus kan også være på et fast punkt, fx et tændt stearinlys i øjenhøjde. Vigtigt er det at du har et fast fokuspunkt.

Meditation: hvordan virker meditation?

Det meste af tiden bevæger dine tanker sig mere eller mindre uvilkårligt rundt.  Det ene øjeblik tænker du på en god eller måske irriterende samtale du havde i sidste uge, det næste bekymrer du dig om noget du skal i morgen, for så at tænke på noget, som sker lige nu.

Din bevidsthed svinger konstant fra det ene emne til det næste, eller som buddhisterne siger: din hjerne er som en ustyrlig abe som svinger sig fra gren til gren, og du har ingen kontrol over det - buddhisterne kalder det for "monkey mind".

Nogle hjerneforskere har regnet sig frem til (hvordan man så i øvrigt gør det ?) at der i løbet af en dag, typisk 16 vågne timer, løber 192.000 tanker igennem dit hoved – dvs. ca. 12.000 hver time. Alene denne oplysning kunne i sig kalde på et meditativt frirum.

Et meditativt frirum som meditationen er, betyder dog ikke at du bliver fri for tanker – enkelte Zen-mestre som er såkaldt ”oplyste” siges dog at opleve tanketomhed under meditation. Det vigtige ved meditation, især den form som kaldes mindfulness, er dog at du oplever ikke at identificere dig med dine tanker, men derimod at blive i stand til at betragte dine tanker så at sige ”udefra”. Dette lader sig gøre netop ved at fastholde dit fokus på noget bestemt, især åndedrættet.

Koncentrer dig og være til stede i Nuet

I meditation kanaliserer du hele din bevidsthed hen på et bestemt punkt eller objekt – det kan være fornemmelsen og bevægelsen af dit naturlige åndedrag, et kort ord eller en sætning, eller visualisering af et indre billede. Når du arbejder med din bevidsthed på denne måde, får du styr på dine tanker og du får mindre stress og uro i kroppen. Du udvikler din evne til at koncentrere dig og være til stede i nuet.

Fordele ved meditation

Når først du bliver bedre til at koncentrere dig og være til stede, kan du bruge denne fokusering og ro i andre hverdagsagtige sammenhænge. Du bliver bedre til:

  • at få løst arbejdsopgaver mere effektivt
  • at styre din stress
  • at forbedre din helbredstilstand eller komme hurtigere ovenpå efter et sygdomsforløb.
  • at forbedre dit parforhold med færre konflikter
  • at oparbejde større medfølelse og forståelse for andre.

Fordele ved at meditere er så mange at der slet ikke er plads til at nævne dem alle her.

Hvorfor er det godt at meditere?

Meditation er til stede i en eller anden form i alle store religiøse og åndelige traditioner. Ja, og før: når vores de første mennesker i stilhed stirrede på skyggerne på hulens væg (en ganske vist ubevidst form for mediation), til zen-mestres systematiske nærmest militæragtige praksis, til yogamestre som øver avancerede visualiseringer. Menneskeheden har mediteret i tusinder af år. Og hvorfor? Jo, nok fordi det virker… ellers ville mennesker nok ikke gøre det, og bestemt ikke i vesten i dag hvor der især er knaphed på tid.

Selvom meditation praktiseres i indiske hinduistiske ashrams, i kristne -, og buddhistiske klostre, og muslimske Sufi forsamlinger, behøver meditation, som sagt, bestemt ikke at være religiøst.
Meditations-baserede, stressnedsættende programmer dukker op på hospitaler, klinikker, og i store og mindre virksomheder verden over. Mennesket har mediteret til alle tider af den simple årsag, at det beroliger sindet, afslapper kroppen, åbner hjertet og giver energi til alt hvad du foretager dig!

Skulle dette at berolige sindet og afstresse kroppen ikke være grund nok til at meditere, så får du her en række andre fordele som meditation kan have.

Talrige undersøgelser dokumenterer at folk som mediterer:

  • Mere indre ro, lever længere
  • Er gladere og sætter mere pris på livet
  • Er mindre stressede
  • Har et betydeligt lavere blodtryk, hjertefrekvens og kolesteroltal
  • Får mere glæde ved af arbejde og dyrke sport
  • Er mere kærlige, omsorgsfulde og medfølende empatiske
  • Får lettere adgang til spirituel indsigt og balancerende sindstilstand
  • Oplever mere kreativitet og livskvalitet
  • Føler sig mere fokuseret, og i balance

Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness 

Læs også her om: Stress symptomer og stress 

Eller tag en: Stress Test Gratis

Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide

Læs også dette: Læs dette før du vælger coach, psykoterapeut, psykolog, mindfulness- meditations lærer, stresskonsulent

Læs også omPsykoterapi- hvad kan en psykoterapeut

Læs her om: Psykologi - hvad kan en psykolog

Læs her om: Coaching - hvad kan en Coach

Eller læs også omPositiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi


 

 

Relaterede artikler efter område



Meditation - læs alt om Meditation lige her