Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser
Neuroser er en betegnelse for de generende og hæmmende mekanismer, der forhindrer menneskers følelsesliv, fysiske velbefindende og ikke mindst liv og adfærd i hensigtsmæssigt at udfolde sig naturligt og socialt. Blokeringer og fortrængninger fra vores tidligste barndom kan være hindrende for vores handlinger, herunder bestemmende for vores motiver, fordomme, aversioner og lyster til at gøre noget bestemt. Kort sagt, for vores orientering i verden.
Det interessante ved neuroser er dog ikke de umiddelbare irrationelle handlingsmønstre (kaldet primærgevinst), som fra tid til anden plager de mennesker der lider under dem. Det interessante er at mange opnår at kunne udnytte deres omgivelser netop i kraft af deres neurotiske adfærd. Fx kan hyppige anfald af hovedpine og depressive tilstande udmærket være et råb om et behov for omsorg osv. Disse opnåede "fordele" kalder man sekundære gevinster. Mange såkaldte neurotikere klynger sig derfor til et neurotisk handlingsmønster, da det giver dem privilegier de i reglen vil gøre alt for ikke at miste.
Neurotikere har derfor i reglen modstand på at bearbejde neurosen, fordi de er afhængige af netop de fordele, de har og gang på gang opnår ved fortsat (u)bevidst at benytte bestemte tilsyneladende irrationelle handlingsmønstre. En beskyttende mekanisme som gentager sig selv så snart ”behovet” for selvbeskyttelse melder sig. Ofte er Neuroser nemlig ikke et problem for det neurotiske menneske selv – men til gengæld et problem for de mennesker, familie, partner, venner som kommer i konflikt med, eller andre som har relationer til neurotikeren.
Ofte søger det neurotiske menneske først hjælp hos en psykolog når problemerne for familien, venner, eller partneren er blevet så utåleligt at de nægter at være med mere. Dvs. når neurotikeren ikke kan udnytte sin privilegerede position længere, og bliver truet med social udelukkelse.
Et typisk symptom er, at neurotikere undgår at handle, men tyr til regression. De går "tilbage" (regrerer) til et for barndommen karakteristisk hand-lingsmønster. Fx ændrer nogle kvinder bevidst stemmen, så stemmeføringen bliver "lille- pige"-agtig, eller de klynker og krummer sig sammen osv.
Et andet område, der i nyere tid er blevet genstand for forskning, er samspillet mellem psyken og det fysiske helbred (psyko-soma forholdet). Nye undersøgelser viser påfaldende sammenhænge mellem forskellige karakter-neurotiske træk og fx blodpropper, mave/tarmlidelser m.fl. Nogle psykologiske forskere går ligefrem så vidt, at de taler om "kræft-personligheder", det vil sige, at visse personer med bestemte karaktertræk skulle være mere disponerede end andre med hensyn til risikoen for at udvikle kræft. Men om nogen form for psykoterapi kan bruges til at helbrede eksempelvis kræft, er stærkt kontroversielt.
En ting står imidlertid fast. Psykoterapi kan have afgørende indvirkning på, hvordan et sygt menneske forholder sig til sin truede livssituation. Der ligger en gammel sandhed gemt i ”at man har det som man tager det”.
Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide
Læs også her om: Stress symptomer og stress
Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness
Psykologi og motiver - hvad får os til at handle
Hvad er Motivationspsykologi
Hvad er eksistentiel psykologi?
Forskellen mellem bevidste og ubevidste handlinger
Psykologi og konflikter i parforholdet
Psykologiens Problem
Psykologi - hvad er psykologiens historie og baggrund
Hvad er erhvervspsykologi
