Psykolog hvad er en Psykolog?
Psykolog hvad er en Psykolog?
Psykolog er en beskyttet titel i Danmark, til forskel fra fx psykoterapeut. Kun personer, som er færdiguddannede i psykologi ved universiteterne har ret til at kalde sig psykolog og autoriseret psykolog. Psykologens primære arbejdsmetode er samtalen, evt. kombineret med brug af forskellige psykologiske metoder. Psykologer kan autoriseres af Psykolognævnet. Autorisation bliver givet kandidater i psykologi, som har gennemgået en praktisk uddannelse af 2 års varighed. Herefter bliver psykologer godkendt af specialister. Specialistuddannelsen forudsætter autorisation og er normeret til 3 år. I øjeblikket er der 10 specialer - jvf. Dansk Psykolog Forening.
Kognitiv psykologi - hvad er det?
Kognitiv psykologi lægger vægt på erkendelsesprocesser. De processer som har at gøre med tænkning, indsigt og erfaring. Områder som er tilgængelige for menneskers bevidste bearbejdning.
Kognitiv psykologi begynder at blive udbredt i tresserne som overbygning til den traditionelle adfærdspsykologi. Den kognitive psykologi skiller sig ud fra den klassiske adfærdspsykologi der alene ser på menneskers handlinger. Den kognitive psykologi fokuserer især indre kognitive processer; hvad mennesker oplever, husker, tænker. Faktorer som må siges at præge vores fortolkning af den ydre verden og som må siges at have afgørende indflydelse for vores adfærd og handlinger generelt. tolker omverdenen på, og som dermed påvirker vores adfærd. Den kognitive psykologi tog, ligesom adfærdspsykologien, sin begyndelse i England og Amerika hvor der er tradition for at fokusere på psykologien ud fra et evidensbaseret og pragmatisk paradigme.
Psykologiske tankeskemaer og tankestrukturer
Kognitiv psykologi har som grundlæggende antagelse at vi fra barnsben og livet igennem søger efter mening i alle de indtryk vi modtager. Automatisk stræber vores bevidsthed efter at alle indtryk fra mennesker og verden bliver forståeligt; vi er afhængige af at kunne forklare og rationalisere for at imødekomme vores bevidsthedsbehov for at skabe sammenhæng og overskuelighed. Vi sorterer, vælger, fortolker og sammensætter indtryk og oplevelser fra en egen indre logik som den kognitive psykologi betegner som tankeskemaer og tankestrukturer.
Kognitive tankeskemaer og tankestrukturer systematiserer og organiserer a priori vores oplevelser, erfaringer og indtryk. Vores oplevelser, erfaringer og indtryk er den bagage vi forsøger at bringe vores forståelse af verden i overensstemmelse med det nye vi møder. Denne bestræbelse på skabe overensstemmelse kaldes assimilation. Når vi justerer eller tilpasser hidtidige erfaringer til at komme i overensstemmelse med de nye oplevelser bruges begrebet akkomodation.
Bagagen af erfaringsoplevelser
Vores kognitive tankeskemaer og tankestrukturer dannet af tidligere erfaringer er enten positive eller negative. På dette punkt er der sammenfald mellem den kognitive psykologi og psykoanalysen da visse tankestrukturer så at sige bliver bestemmende for vores adfærd og handlinger. Men hvor psykoanalysen ser den biologiske drift som denne struktur, ser den kognitive psykologi tankestrukturer som det styrende.
Vores skemaer er både et mønster for, hvordan vi opfatter os selv, men også tankeprocesser, der automatisk træder i kraft, når vi udsættes for en bestemt situation. Nye impulser søges forstået ud fra de skemaer, der allerede er dannet. Vi har skemaer for forskellige hændelser – skemaer, der forbereder os på, hvad der kan ske i bestemte situationer. Tankerne og tolkningerne er ofte uden basis i fornuft eller logik, men forekommer selvfølgelige for den, der foretager disse tankeprocesser.
Selvforstærkende cirkler
Tankerne kan gå i enten positiv eller negativ retning og har ofte en tendens til at være selvforstærkende (se figur). Så i modsætning til adfærdspsykologien, hvor en adfærdsændring forårsages af udefrakommende stimuli, mener den kognitive psykologi altså, at individet kan ændre adfærd gennem erkendelse og motivation. Det er dog langtfra altid nogen enkel proces.
Det er nemlig sådan, at de kognitive strukturer ofte stivner og dermed forhindrer, at nye, alternative erfaringer kan indlemmes i skemaet, så en forandring i adfærd kan finde sted. Et menneske vil derfor typisk ikke ændre på sin livssituation, men blot følge et flow af rutiner og upåagtede handlemønstre.
Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide
Eller læs også om: Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi
Læs også om: Psykoterapi - hvad gør en psykoterapeut
Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide
Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness
Læs også her om: Stress symptomer og stress
Eller tag en: Stress Test Gratis
Læs også om: Meditation
