Konfliktmægling. Hvad er konfliktmægling. Læs mere

Konfliktmægling

Konfliktmægling - også i nære relationer

Konfliktmægling, også kaldet mediation, vinder stadig mere indpas som metode til at løse konflikter. Ikke alene mellem parter i arbejdsmæssige sammenhænge, men også i de nære relationer: i familier, i parforhold og ved skilsmisser. I de nære forhold der er så afgørende for vores livskvalitet, er det en stor hjælp at bruge en neutral konfliktmægler. Forsøger vi selv gentagne gange og uden held at løse en familiekonflikt, sker der tit og ofte det at vi graver os dybere ned i grøften med mere afstand til hinanden og manglende forståelse til følge.

Hvad er Konfliktmægling

”At mægle er at støtte konfliktens parter til at finde deres egne løsninger på konflikten gennem dialog og forhandling, så tilliden mellem dem genoprettes. Mægleren optræder upartisk og respektfuldt. Konfliktmægling er frivillig og fortrolig.”

E. Hammerich & K. Frydensberg: ”Fra konflikt til kontakt” Hovedland 2006

Konfliktmægling – processen

Konfliktmægling er en styret samtale mellem parterne, hvor konfliktmægler sikrer at alle bliver lyttet til og taget alvorligt.

Når I er blevet enige i at bruge konfliktmægling og har valgt en konfliktmægler som I har tillid til, aftaler I med mægler om I vil komme sammen fra begyndelsen, eller om I har brug for en indledende afklarende samtale med konfliktmægleren hver især. Den individuelle samtale bruges ikke til at tale om den anden parts skyld, men til i fred og ro at se på, hvad du selv har brug for og kan gøre for at kunne være til stede i mæglingsmødet så konstruktivt som muligt.

Ofte kommer parterne til et fælles mæglingsmøde fra begyndelsen.

Ved konfliktmægling i nære relationer, hvor rolle- og handlemønstre stikker dybere, kan der være brug for at lave et mæglingsforløb over en lidt længere periode med flere mæglingsmøder á 2-3 timer ad gangen, så I parallelt øver jer I at være sammen på de nye præmisser.

Ved mere afgrænsede konflikter omkring en konkret sag, kan en konfliktmægling være et kort forløb fra typisk 1-3 møder á ca. 3 timer pr. gang.

I nogle konflikter, fx ved forældres skilsmisse kan det være gavnligt med to mæglere, fx en mandlig og en kvindelig. To mæglere skaber yderligere tryghed. Fire øjne ser flere nuancer og muligheder end to, og som parter kan I have meget på spil og situationen kan virke fastlåst.

Som regel er en skilsmissemægling trinnet lige inden en retssag, der ubetvivleligt forværrer relationen, og derfor som regel heller ikke er parternes egentlige ønske. Retssag er en nødløsning, når man føler sig i afmagt over for hinanden. En konfliktmægling ved skilsmisse kan også være et større oprydningsarbejde efter en retssag, hvor det menneskelige imellem jer er brudt sammen. Når der er meget på spil, og børn der er i klemme, kan to mæglere i de svære skilsmissesager være gavnligt.

Konfliktmægling – hvad er forudsætningerne for en vellykket mægling?

Konfliktmægling kan først og fremmest kun gennemføres hvis begge eller alle parter er med på at bruge mægling som metode og på at bruge den konkrete konfliktmægler. Deltagelsen er altså frivillig. En forudsætning for en god mæglingsproces i konflikter er at parterne ønsker at løse konflikten, og derfor også vil være aktivt deltagende i processen – om end måske blot mest den lyttende.

Grundlæggende overbevisninger om at den anden lyver, er psykisk eller følelsesmæssig utilregnelig er omstændigheder der kan gøre en konfliktmægling svær.

Når I til slut laver nogle fælles aftaler eller spilleregler for jeres måde at være sammen på, skal I også kunne forvente at de bliver forsøgt overholdt - eller at I kommer tilbage til mæglingsrummet, genovervejer og tilretter dem sammen.

Konfliktmægling – hvad sker der i en mægling?

I en styret dialog bliver I indledningsvist hver især bedt om at fortælle, hvad I ønsker med mæglingsprocessen.

Når I har afstemt jeres forventninger til processen, får I hver især taletid til at sige hvad der har haft stor betydning for jer, hvor I har følt jer krænket og hvordan det har været for jer.

Konfliktmægler anerkender alle sider af sagen og spørger ind til, hvilke følelser der har været i spil, det kan fx være skuffelse, ærgrelse og sorg. Og konfliktmægler vil spørge ind til de ønsker og behov I hver især havde og har.

Konfliktmægleren er per definition ikke dømmende men derimod undersøgende. Interessen og de spørgsmål, der får jeres respektive følelser, ønsker og behov gjort synlige og forståelige, skaber en tillidsfuld og mere rolig stemning. Hårde og stødende budskaber bliver der spurgt ekstra ind til. De bliver overbragt til den anden i en "oversat" form, som er lettere at høre og tage ind. Det sikrer, at de egentlige budskaber imellem jer kan trænge igennem muren af uhensigtsmæssig, konfliktoptrappende kommunikation. Det er nødvendigt for at nå ind til kernen og få rettet op på sårede følelser. Diskussion stoppes, der er ikke fokus på, hvem der har ret, for det hjælper jer ikke videre hen imod et større fællesskab.

Denne redegørende første del af mæglingen, hvor I genskaber en bedre følelsesmæssig forståelse, er hele grundlaget for at I senere i mæglingen sammen kan begynde at se fremad og lave aftaler.  Det er ikke sikkert, I når dertil på første møde. Aftaler eller spilleregler kan ikke med succes presses igennem. Laver I aftaler for tidligt, kan endnu ikke genoprettede følelser og manglende fælles forståelse, spænde ben på sigt. I behøves ikke være enige, da det kan være en umulighed, men I kan være enige om at acceptere jeres forskelligheder, og deri ligger også en genoprettende anerkendelse af hinanden.

Et typisk konfliktmæglingsmøde vil i grove træk gå igennem disse 6 faser:

1. Åbning - mæglers velkomst
Parterne får at vide, hvad der skal ske i løbet af mødet, og konfliktmægler sikrer at der er et fælles ønske om at forsøge at løse konflikten. Der aftales eventuelle spilleregler for processen, f.eks. at det, der sker i rummet, er fortroligt, og at man er indstillet på at lytte til hinanden. Mægler sætter her tonen for mødet.

2. Parternes redegørelse
Hver part fortæller om sin oplevelse af konflikten og hvad det er som har gjort relationen svær.  Den fase i mæglingen der tager længst tid. Mægler sikrer at alle følelser, ønsker og behov bliver tydeliggjorte og at alle oplever sig hørt og taget alvorligt. (Gen)opbygning af tillid.

3. Konkretisering og fælles forståelse af konfliktens kerneproblematik
Når I hver især har fået fortalt det I synes er vigtigt i forhold til konflikten, sammenfatter mægler det og sammen afgrænser I problemet.

4. Brainstorm for bedre samarbejde - løsningsforslag, spilleregler
Jo mere følelsesmæssig en relation I har, fx i familier og parforhold, jo mere vil der være brug for at arbejde med den måde I er sammen og kommunikerer på.

På baggrund af de erkendelser I når frem til, vil I måske som afslutning på mæglingen have brug for at sammenfatte nogle nye "spilleregler" for at være sammen. De vil være de konkrete værktøjer I går hjem med og kan bruge i dagligdagen.

I mere samarbejdsorienterede konflikter er der mere fokus på at få nogle konkrete løsninger på bordet.
Nu kommer I hver især med løsningsforslag – så mange, I overhovedet kan komme i tanke om. Realistiske såvel som urealistiske – det handler om kreativ idéudvikling. Mægler tematiserer forslagene.

5. Forhandling om løsninger
Hvilke løsninger er gode, realistiske og holdbare? Mægleren tjekker, at løsningsforslagene tilgodeser parternes interesser og behov.

6. Aftale
Mæglingsmødet slutter med en klar – nogle gange skriftlig – konkret aftale. Parterne laver evt. aftale om at mødes igen og tjekke, at det holder. Alle parter skal være tilfredse med aftalerne, før en mæglingsproces er færdig.

En Konfliktmæglers baggrund

En konfliktmægler er uddannet og trænet i at være empatisk nærværende tilstede og mæglende mellem alle parter i rummet af højkonflikt. En konfliktmægler går ikke terapeutisk til værks, men holder sig til den metodisk styrede dialog, som holder parterne på sporet og befordrer den gensidige tillidsopbygning og større forståelse for hinandens følelser, ønsker og behov.

Uddannelse: En konfliktmægler er uddannet konfliktmægler, men det er ikke en beskyttet titel.

Skrevet af Konfliktmægler Signe Saxe Jessen
www.goderelationer.dk

______________________________________

Læs også her om: Stress symptomer og stress 

Eller tag en: Stress Test Gratis

Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide

Eller læs også om: Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi

Læs også detteLæs dette før du vælger coach, psykoterapeut, psykolog, mindfulness- meditations lærer, stresskonsulent

Læs også omPsykoterapi- hvad kan en psykoterapeut

Læs her om: Psykologi - hvad kan en psykolog

Læs her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness

Læs her om: Coaching - hvad kan en Coach

Læs her om: Meditation - hvad er Meditation

Relaterede artikler efter område



Konfliktmægling. Hvad er konfliktmægling. Læs mere