Psykologi og konflikter i parforhold

Valget af vores partner har afgørende betydning for vores måde at handle på. Man kunne jo også spørge på en anden måde, fx ud fra hvilke (ubevidste) motiver vælger vi vores partner?

I løbet af vores liv møder vi tusindevis af andre mennesker. Kun ganske få bliver vores partnere. Er vores partner noget vi selv bevidst vælger? Eller er det sådan, at noget i os selv, som vi ikke er herre over, bliver vakt og dermed kommer til at bestemme over vores fremtidige livsbane?

Nogle psykologer mener, at vi vælger vores partner af ubevidst årsager. Vi vælger ubevidst det menneske, som bærer rundt på de samme uløste konflikter som os selv. Sådan at forstå, at mennesker ubevidst søger ind i parforholdet med et ubevidst ønske om at få løst disse konflikter. Problemet med at løse op for disse dybt rodfæstede konflikter, viser sig i form af skænderier. Skænderierne skulle da være en konsekvens af, at partnerne på en gang føler sig draget mod hinanden fordi de ønsker at løse op for konflikten, men på den anden side forsøger de også igennem skænderiet at værge sig mod det smertelige ved konfliktens tilsynekomst.

Årsagen til bruddet med en partner skulle da være en virkning af, at konflikten enten ikke blev løst, eller at den ene part måske i løbet af parforholdet har fået arbejdet så meget med sig selv, at han eller hun ikke længere behøver den anden for at løse konflikten (partneren har så at sige trukket sin projektion tilbage til sig selv).

At uløste fælles konflikter tiltrækker mennesker, og at dette måske forklarer forelskelsens blinde tryllebinding - der i svær grad kan nedsætte sigtbarheden - kan muligvis være en interessant betragtning. Interessant set ud fra ideen om, at det netop drejer sig om noget ubevidst. For er der et behov for en konfliktløsning på et ubevidst plan, er det jo klart, at vi, iflg. mange psykologer, må overgive os betingelsesløst og bevidstløst, eftersom vi ikke kan forsvare os mod noget som ubevidst be-hersker os. Vi bliver simpelthen ramt på et ømt punkt, som vi ikke anede noget om at vi rummede, før vi mødet med den anden udløste det.

Forelskelse skyldes underskud

Den italienske sociolog F. Alberoni, mente at vi forelsker os ikke så meget p.g.a. uløste konflikter, men nærmere fordi vi befinder os i et følelsesmæssigt vakuum af underskud netop på det tidspunkt. Forelskelsen skulle da være en mekanisme der træder i kraft for at udligne en depressiv tilstand. Den underliggende antagelse, vi møder her, er meget udbredt og går i sin enkelhed ud på, at vi altid handler med henblik på at opretholde en ligevægtstilstand analogt med Homeostasis (jvf. Piaget).

Spørgsmålet er nu om der ikke endnu engang fejlagtigt bliver konkluderet baglæns fra virkning til årsag? Sandt er det, at mennesker jo liver gevaldigt op og får masser af overskud, når de er forelskede – som en energiventil for den hidtidige, hengemte men slumrende konfliktknude. Men det behøver vel ikke at være ensbetydende med, at motivet var, at de forinden var depressive? Parforholdet består jo heller ikke af lutter positivet. Alene skilsmisseprocentens udvikling de seneste årtier vidner vel om det modsatte.

Det rollespil, vi ufrivilligt udvikler i løbet af parforholdet, bliver for mange til snærende spændetrøjer: Den aktive kvinde ser efter et stykke tid, at hun er blevet afhængig og passiv; den følsomme mand er blevet mere dominerende end han bryder sig om - eller omvendt - forhold, der ofte skyldes, at kvinden reducerer sig selv til at skælde ud over eksempelvis mandens manglende deltagelse i den evige oprydning og rengøring.

Læs også videre herunder om:

Psykologi og motiver - hvad får os til at handle

Hvad er Motivationspsykologi

Hvad er eksistentiel psykologi?

Forskellen mellem bevidste og ubevidste handlinger

Psykologi og konflikter i parforholdet

Psykologi, karakterneuroser og symptomneuroser

Psykologiens Problem

Hvad er erhvervspsykologi

__________________________

Team Levlykkeligt
Kontakt os her: http://levlykkeligt.dk/kontakt