Ferie med Yoga ændrede mit liv

Fra ambitiøs marketing executive til fuldblodshippie på et split sekund. Det var det, der skete i mit liv for ca. 2 år siden. Jeg sagde mit job op, solgte alt mit jordiske gods og pakkede rygsækken for at drage ud i verden og finde mig selv. Det blev til et års uforglemmelig eventyr igennem Nepal, Tibet, Indien og Thailand.

Tilbage i Danmark igen, har jeg nu fundet balancen mellem de 2 yderpunkter, og er noget så udansk som “nærmest lykkelig” :)

Det der startede hele denne proces, var en transformerende yogaferie i Indien et halvt år forinden.

Tantra og Tanz

Stresset og tæt på udbrændt for gud ved hvilken gang i mit liv, drog jeg i starten af år 2009 afsted på yogaferie i yogaens moderland Indien med en veninde. Vi skulle til Goa og lave lidt yoga morgen og aften, og så ellers dasse på stranden med dulleblade, paraplydrinks og massere af tøsesnak resten af tiden. Men sådan gik det ikke. Yogaferien, vi havde tilmeldt os, var nemlig lidt udover det sædvanlige.

Det første chok var at det var et silent retreat, altså ingen tøsesnak i 14 dage! Næste chok var, at det vi kendte som yoga, med solhilsner og dybe stræk kun var en lille del af programmet. I stedet blev vi udfordret med tantra ritualer (dog af den ikke-erotiske slags), contact impro dance m.m. Meget angstprovokerende og jeg nåede da også at pakke min kuffert et par gange undervejs, for det var på ingen måder var den ferie jeg havde drømt om og set frem til i et helt år.

Men det var på alle måder var det præcis det jeg havde brug for.

 

Stilhed er en gave

Kort sagt fik jeg nogle af de mest vigtige lektioner i mit liv. Først og fremmest lærte jeg at stilhed er en gave. En meget stor og uvurderlig gave – specielt hvis du er ligesom mig. Ikke fordi jeg er meget snaksagelig, men fordi jeg altid har alle antenner ude og lytter meget. Hvilken befrielse det kan være at slippe for alle de input, og helt uforstyrret i stedet vende antennerne indad.

Jeg lærte også at ”do things differently”, som har været mit mantra lige siden. Effekten af at stoppe op og vende tingene på hovedet, var at jeg blev i stand til at træffe bevidste valg om stort set alt i mit liv, i stedet for ubevidst at være slave af ”det plejer jeg”, ”det forventes af mig” eller endnu være: ”det TROR jeg forventes af mig”.  Min bevidsthed ekspanderede med lynets hast, begrænsninger ophørte med at eksisterer og pludselig var ALT muligt. The sky is the limit!

Frisk perspektiv

 

“Hjertet lider aldrig, når du forfølger dine inderste drømme”
- Paulo Coelho -

 

I månederne efter ferien fortsatte udviklingen eksplosivt og det affødte mange store og små beslutninger og ændringer i mit liv. Lige fra at jeg nu havde en daglig yoga og meditationspraksis, til at jeg afbrød kontakten med min søster, og sidst men ikke mindst at jeg valgte at sige mit gode job op,  sælge alt mit jordiske gods og rejse ud i verden på ubestemt tid for at finde mig selv – eller snarere mere af den Brit jeg havde oplevet i de 2 uger i Goa.

Selve beslutningen var overraskende nem! Da jeg først havde fået ideen, var alternativet om at blive i min daværende situation helt utænkeligt. Dermed ikke sagt at det var en dans på roser at afvikle mit elskede job, og sige farvel til mit liv i Danmark på ubestemt tid. Det var mildest talt den vildeste følelsesmæssige rutsjetur jeg nogensinde har oplevet. Men inderst inde vidste jeg at det var den helt rigtige beslutning.

 

Same same but different
Kort sagt, var Yogaferien startskuddet til et helt nyt liv, en helt ny Brit i en gladere, lykkeligere og meget mere autentisk udgave. Ved at være mere mig selv, kan jeg være meget mere for andre.

Same same but different, som man siger i Indien :)

Nu drømmer jeg om at kunne inspirere og støtte andre til at skabe sig et lettere liv indeni og udenpå - bl.a via yogaferier på selvsamme sted hvor hele eventyret startede for mig.

Britt Mølgaard
Green Heart


Yogaferie i Goa

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ferie med Yoga ændrede mit liv. Læs hvordan