Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Verdens dårligste forælder

Giver dit barn udtryk for at føle sig overset, eller at I er ligeglade med ham eller hende? Og giver det dig lyst til at råbe noget i stil med: ”Hvad pokker bilder du dig ind? Jeg hopper og springer for dig hele dagen, og så beskylder du mig for at være ligeglad?”

Men får du indeni et ubehageligt stik af at være en dårlig forælder?

Så stop lige op et øjeblik.

Jeg er helt sikker på, at du gør alverdens ting, og faktisk i stor stil gør dig virkelig umage med at være imødekommende, lyttende og rummelig på forskellig vis. Og præcis derfor gør ordene også ekstra ondt.

Men jeg er også sikker på, at dit barn ikke siger det uden grund. Ikke fordi det på nogen måder handler om, at du ikke elsker dit barn eller ikke er der, når der er brug for det. Jeg ved, at du er den bedste forælder for dit barn.

Så måske det blot er en anden grund, end det de lige udtrykker, fordi det nogle gange kan være rigtig svært helt at forklare, hvordan man har det - eller hvad man mærker.

Så brug lidt tid på at være nysgerrig på, hvad det her kunne handle om. Vores børn spejler i den grad os – både den måde vi snakker på, agere på, er overfor andre på – OG i særlig grad, den måde, vi føler indeni og den måde vi opfatter os selv på.

Så hvis nu du tager de ord, han eller hun sagde og for en stund forestillede dig, at de var kommet fra dig. Føles de så på nogen måder sande? Går de ind og rykker ved en følelse indeni, som du faktisk kan genkende? Oplever du i nogle relationer eller situationer, at du er ligegyldig, ikke værdig eller ikke vigtig? Føler du dig overset eller ikke-respekteret?

Hvis du kan nikke genkendende til det (også selvom det ikke er lige med det samme, da vi nogle gange skal gå og lade spørgsmålene ’arbejde’ lidt indeni os), så er det bestemt heller ikke uden grund. En manglende tro på, at man er god nok, præcis som den man er, har rod et eller andet sted, formentlig tilbage i barndommen.

Og denne oplevelse af, ikke at være god nok, får os ofte til at knokle, overkompensere og tilsidesætte os selv for at sikre, at folk kan lide os og finder os nyttige. Men fordi vi har en grundlæggende forventning om, at vi alligevel aldrig gør det godt nok, knokler vi videre i kampen om de andres anerkendelse. Vi er sjældent rigtig tilstede med vores følelser og nærvær, fordi vi hele tiden er 10 skridt foran. Og det kan vores børn mærke, samtidig med at de hurtigt kan komme til at iklæde sig ’rollen’ som den ikke-vigtige, som de ser hos os.

Så det her handler ikke om at du skal føle hverken skyld eller skam over det. Du har hele tiden gjort det så godt du kunne. Det er blot super godt, at du nu kan få følelserne og oplevelserne frem i lyset og på den måde sætte det hele fri. Det vil styrke både dig og dit barn.

For i det øjeblik, at du begynder at tage dig selv langt mere alvorligt og tage dig af dine indestængte følelser og oplevelser, vil du i langt højere grad blive nærværende, let om hjertet og vise dit barn, at du også er vigtig. Og spejlet vil vise dit barn, at præcis det samme gælder for ham eller hende.

Så selvom jeg godt ved, at vores børns udmeldinger engang imellem kan ’trække tænder ud’, og vi allermest kan have lyst til at negligere det, for ikke at mærke de tunge følelser, så kan vi i den grad få ændret destruktive mønstre og overbevisninger, hvis vi tør lade os guide af vores børns visdom.

Kærligst Camilla

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Verdens dårligste forælder - giver dit barn udtryk for at føle sig overset? Læs mere