

Vi møder det alle steder. På jobbet, i nabolaget og i venindeflokken. Sladder har en kontrolfunktion der fastholder os enten i negative og positive roller. Så bliv bevidst om hvor og hvordan du benytter den. Sladder er, ud fra en psykologisk vinkel, med til at opstille de sociale rammer for vores samvær med hinanden. I sladderen ligger der nemlig indbygget et sæt usynlige regler, som vi ubevidst indretter os efter. Sladder sætter ofte en ”skjult” dagsorden de steder, hvor den florerer. Derfor det vigtigt at være bevidst om, at sladder altid er en tolkning af en oplevelse eller noget du har hørt. Ikke formidling af fakta.
Derfor sladrer vi
For det første. Sladder er med til at placere dig i en social ramme. Sladder udstikker spillereglerne for, hvad du må og ikke må i netop den sammenhæng hvor der sladres. Funktionen er her at give ro og tryghed, så vi er klar over hvor vi har hinanden.
For det andet. Sladder med til at skabe vores identitet. Vi kan ikke se os selv, derimod mærker vi os selv ud fra den respons vi får gennem andre. Sladder skaber en tæt relation, hvor den ene indvier den anden i et ”fortroligt” emne. Når der udveksles historier på denne måde, får vi en oplevelse af at have noget sammen med at andet menneske, og dermed identitet. Sidst men ikke mindst. Sladder skaber opmærksomhed. Når du oplever opmærksomhed, forstærkes oplevelsen af at høre til i den sammenhæng du er – og det giver tryghed.
Hvad er sladder
Helt firkantet kan sladder inddeles i to kategorier: Uforpligtende snak og nedsættende bagtalelse.
1: Den uforpligtende sladder er det du temmelig sikkert har med din ven/veninde. Her er sladderen samtale, der rummer snak om løst og fast. Det er den form for sladder jeg her vil kalder for den positive sladder. Når du taler detaljeret om et andet menneske, en oplevelse eller noget du engang har hørt – dvs. grundstemningen er positiv. De ting du siger om andre, kunne du sagtens selv sige til dem hvis de var til stede. Altså når det du siger tåler at blive hørt fra andres mund. Når du tør sige fra, hvis samtalen får karakter af bagtalelse og kritik.
2: Den nedsættende bagtalelse, er derimod med til helt bevidst at stemple og omtale andre negativt. Her handler det primært om fejl og mangler, og om at få lavet alliancer, der beskytter dig selv, men som har til hensigt at skubbe andre ud. Her er der tale om en høj grad af manipulation. Det er negativ sladder.
Hvad siger undersøgelserne
Undersøgelser viser, at vi bruger mellem en femtedel og to tredjedele af vores samtaler på at sladre. Mænd sladrer lige så meget som kvinder, men mænd taler mere om sig selv end kvinder gør. Kvinderne er desuden bedre til at fortælle historierne, og de får flere detaljer med.
Hvad sladres der mest om på arbejdspladsen:
• Lederen
• Kollegaer, der ikke er dygtige nok
• Kollegaer, der ikke kommer til tiden
• Kollegaers udseende, familieliv og andre private forhold
Sådan kommer du negativ sladder til livs
Negativ sladder er altid tegn på en negativ kultur – og den skal væk. Lader du stå til påvirkes din og andres livskvalitet. Gør derfor noget ved det ved at tage ansvar. At blive sladret om er aldrig rart. Det giver en oplevelse af kontroltab, da du dybest set ikke kan kontrollere hvad andre siger, når du ikke er der. Der findes mennesker, som ikke lader sig påvirke af sladder. Men det kræver stor styrke og højt selvværd. Er du stærk og upåvirkelig, bliver det mindre interessant, hvad andre går og siger bag din ryg. Men det ødelægger stadig væk kulturen! Derfor er det vigtigt at du, også selvom du ikke føler dig personligt påvirket, tager ansvar for at rette op på den kultur der er.
Er du selv en af dem der sladrer?
Så tag en lille snak med dig selv om, hvad det giver dig – og ikke mindst hvad du vil få ud af det, hvis du holdt op? Tag en beslutning – STOP.
Er du selv udsat for sladder og mangler kræfter til at tage kampen op, må du ikke lade stå til. Find kræfterne til at få det sagt til nogen, der vil hjælpe dig.
Gør dit til at erstatte den negative sladder til positiv sladder/sludder. Så bidrager du afgørende til at skabe en kultur der er hyggelig og rar at være en del af – til gavn for dig selv og andre.
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer"Sladder er med til at skabe vores identitet." - Ja det er rigtigt, og det er også det der gør sladder og mobning så alvorligt og så destruktivt for den det går ud over. Derfor er det også så vigtigt at vi formår som Ejvind siger at holde fast i at det er os selv der skaber vores identitet. Men det kræver stor styrke med afsæt i en stærk base i os selv af selvværd.
I de tilfælde hvor det er kørt helt af sporet og vi ikke finder os i stand til at rette op på vores omdømme i en bestemt social sammenhæng, skal vi simpelthen fjerne os fra sladderområdet: arbejdet, klassen eller hvor det nu sker. Inden vi rives ind i en selvopfattelse baseret på sladderen. Huske på at vi i andre sammenhænge kan få en ganske anden social rolle. Huske på at vi er mange identiteter, mange roller. At vi ikke skal lade os (eller et barn) sidde fast i en bestemt destruktiv rolle i en bestemt sammenhæng.
Nogle gange passer man ikke ind med nogle mennesker og hvis man er tilpas stædig og bliver i det på trods, kan det blive en længere sygemelding på sigt.
Men jeg vil naturligvis altid foreslå et sladderoffer at undersøge grundigt hvad det kan være der skaber grobund for sladder. Se på sine handlingsmønstre sammen med en anden person, man har fuld tillid til. Selverkendelsen og forståelsen er afgørende for at det ikke sker igen.
kh signe Signe Saxe Jessen, cand.mag. Konfliktmægler og kognitiv coach