Stressekspert Frederiksberg

Trigger-tanke-toget

Når trigger-tanke toget kører… af sporet!

Når jeg arbejder med en stresset klient, er det ofte tydeligt, at ting, personer og situationer i de ydre omgivelser har trigget vedkommende og ført en stress tilstand med sig. Mindre tydeligt er det – for den stressede selv – hvad der foregår på det indre plan. Og hvem der styrer det.

Jeg hører ofte, at mennesker der lider af stress har hvileløse nætter med uro i kroppen og endeløse bekymringstanker.

Når trigger-tanke-toget sætter i gang er det nærmest som en kapring. Trigger-tanken fører en ny tanke med sig, der fører én ny med sig, der fører én ny med sig… ubevidst. Og ofte er det også ubevidst hvilken tilstand det efterlader én i.

Og dog! …. For de fleste ønsker sig ro. Tanke-tomhed. Eller i hvert fald fravær af nogle bestemte tanker... Og hvor godt går det lige, når vi fortæller os selv om alt dét, vi ikke må tænke på?!

Tanker popper op….

Vi kan ikke undgå at tanker popper op. De er som skyer, der driver hen over himlen.

Som et tog, der kører ind på - og ud af - banegården.

Men vi kan vælge hvilket tog, vi tager… - og helst inden det kører af sporet!

 

Du står på en togperron.

Der er mange toge. Til forskellige destinationer.

Hvilket tog vælger du?

Hopper du på ”trigger-toget”, der sætter gang i rækker af grublerier og bekymringstanker? Eller vælger du bevidst at skifte fokus – hoppe på en anden togvogn, på vej i en anden retning?

 

Spørg dig selv…….

Hvad er formålet med at hoppe på trigger-tanke-toget?

Hvor megen energi har jeg indtil videre brugt på at køre med?

Hvor meget tættere er jeg kommet mit mål, et resultat, en beslutning?

Hvor meget tættere kommer jeg på mit mål, hvis jeg fortsætter i samme spor, i samme vogn, mod samme destination?

  

Gad vide hvad der sker, når du hopper af toget?

Stiller dig på perronen. Lader toget passere. 

 

Det forsvinder!

 

Helt af sig selv!

Ud i det blå....

 

Er du blevet nysgerrig på at arbejde med dine tanker og få skovlen under de overbevisninger, der driver din bekymringsmotor? Så står jeg gerne til din rådighed i metakognitive samtaler/forløb.

 

KH. Henriette, Certificeret stresscoach, Metakognitiv stresscoach og Trivselskonsulent, www.coachingzonen.com

__________________________

Henriette Høeg, Certificeret Stresscoach,-rådgiver,-konsulent.
Kontakt +45 61868611. Læs mere https://www.coachingzonen.com/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress med hvileløse nætter, grublerier og bekymringer. Læs mere