Reikimester - Healer og Coach

Fra traume til lethed og livsglæde

Livet er en rejse – fyldt med bump og sten på vejen – kun meget sjældent en ligeud strækning. Nogle af forhindringerne på vejen sætter sig som traumer på krop og sind. Traumer, som det kan være svært at ”ryste af sig” ved tankens kraft. Og dette på trods af, at tankens kraft efterhånden anerkendes som værende særdeles stærk.

Hvad er et traume?
Et traume kan være ”lille” eller ”stort” eller ”enormt”. Det er her vigtigt at huske, at følelsen af størrelsen på et traume vil være individuelt fra menneske til menneske. Det som føles som lillebitte og ubetydeligt for det ene menneske, kan føles som kæmpe stort og uløseligt for den anden. Derfor må vi også lade være med at dømme andre: ”Tag dig dog sammen – det er da ikke noget”.

Eksempler på traumer fra barndommen kan være: Misbrug, overgreb, mobning, hård fødsel, manglende kærlighed og omsorg, at blive forladt og alle mulige andre former for svigt. Traumerne sætter sig som ar i sjælen og giver måske manglende selvværd/selvtillid, angst, depression, stress, manglende livsglæde m.m.

Hvad så med voksentraumer?
Selvom de fleste traumer sker i den tidlige barndom fra 0-7 år, kan der naturligvis sagtens opstå nye store traumer resten af barndommen, ungdommen og i voksenlivet. Også disse kan skabe store blokeringer for os, så vi ikke kan komme videre, før traumet er forløst på den ene eller anden måde. Hvordan vi reagerer på traumer senere i livet, kan dog ofte afhænge af, hvilke traumer, vi har haft i barndommen.

Loops af frosne situationer
Det er sådan, at mange traumer sætter sig som loops efter den første hændelse. Dette betyder, at den pågældende situation kan gentage sig i forskellige afskygninger igennem tilværelsen, lige indtil man (forhåbentligt) får forløst og healet det oprindelige traume. Det kan også forklares som en film, som pludselig går i stå og fryser efter en bestemt scene.

MetaSundhed
Vi kender også dette fænomen fra MetaSundhed, hvor det konstateres, at ethvert fysisk symptom stammer fra et traume. Hver gang dette traume (kendt eller ukendt) så bliver trigget på den ene eller anden vis, vil symptomet ”genopstå” eller forværres. Bliver traumet forløst, ses der ofte mirakler, hvor tidligere symptomer forsvinder.

Spor af traumer
Vi efterlader spor af frosne situationer igennem hele vores liv, og de er med til at præge vores personlighed, vores væremåde – især den måde vi reagerer på bestemte situationer og personer. De kan også være med til at præge vores valg af relationer – hvad enten det drejer sig om partner, arbejdskollega/overordnet eller ven/veninde.

Og ja – mange af os bærer rundt på flere forskellige traumer i rygsækken, som har brug for healing. Nogle gange er der traumer, som først bliver synlige, når andre traumer er blevet healet.

Hvordan kommer du videre?
Der er mange måder at modtage traumeterapi på – både mentalt, kognitivt, fysisk.

Det er vigtigt, at du går i en dyb traumeterapi, hvor din traumeteraput kan hjælpe dig med at finde frem til de traumer, som ligger gemt (glemt), så du stille og roligt kan få dem forløst på celleplan. Hvis de ikke forløses på celleplan, vil traumet på en eller anden måde dukke op igen senere i livet - måske i en anden form.

Hvad kan jeg tilbyde?
Der er ikke noget, som hedder Quickfix.

Det, som jeg tilbyder er understøttende Reiki healing og samtale (spirituel coaching).

Det vil sige, at jeg anbefaler, at du sideløbende med mine tilbud, finder en psykoterapeut, som har mange års erfaring indenfor netop dit traume-område. Det er også vigtigt, at det er en psykoterapeut, som har erfaring i at forløse traumer helt ned på celleplan.

Hvad sker der bagefter?
Når vi får forløst vores perlerække af traumer helt ned på celleplan, kan vi efterhånden mere og mere hele. Vi kan blive i stand til at leve vores liv meget mere efter den ”hensigt”, vi havde bestemt os for, inden vi kom til verden. Pludselig kan vi få øje på de mange positive potentialer, som vi alle bærer rundt på, men ikke har kunnet få øje på tidligere, fordi traumerne har blokeret for vores udsyn.

Du fortjener det bedste i livet!

Læs mere om hvad jeg tilbyder her

Du kan også vælge at lære at heale dig selv med Reiki. Læs mere her

 

 

__________________________

Reikimester Healer og Coach Esther Økær, Greve
https://www.reikihealer.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Fra traume til lethed og livsglæde. Læs mere