Psykoterapeut København Hanne Christensen

Angst - modige handlinger udføres sjældent uden...

Angst - er naturligt når vi skal udføre modige handlinger...

Min erfaring som psykoterapeut er, at det er angsten der gør os klar til at gå ind i det svære.

Angstens rolle er at igangsætte en refleksion over det, vi skal i gang med at ændre.

Angsten skal motivere vores indre styrke og evne til at klare den nye situation.

Angsten er en naturlig følelse, der skal være med til at skærpe vores opmærksomhed.

Modige handlinger udføres sjældent uden angst.

Angst kan få os til at gemme os for livet

Nogen gange kommer angsten til at fylde så meget, at den får overtaget og skræmmer os, så vi bliver handlingslammede.

Vi kommer til at føle os forkerte og utilstrækkelige.

Så forsøger vi måske at få livet til at blive trygt igen ved at kontrollere og planlægge os ud af angsten. At gøre livet forudsigeligt, sikkert og håndterbart.

Vende os mod det sikre og velkendte.

Vi må se i øjnene at livet aldrig bliver helt trygt, vi må alle leve med vores sårbarhed og begrænsninger.

Derfor er det vigtigt at kunne rumme angsten, så vi tør blive ved med at handle og mærke livet.

Når vi tør hilse tilværelsens udfordringer velkomne, tør se livets barske realiteter i øjnene, samtidig med vi mærker angsten og smerten, så kan vi søge mening i vores tilværelse og tage de valg, der vil give os det liv, vi drømmer om med de vilkår, vi nu er givet.

Når vi har modet til at rumme og undersøge angsten, kan den være med til at fortælle os noget værdifuldt, som kan give os håb og taknemlighed i stedet for fortvivlelse og mismod. Energi og liv i stedet for stilstand.

Så udfordre din angst, undersøg hvordan det kan være den i nogle tilfælde får overtaget over dit liv. Måske er det en gammel historie du reagere på igen og igen. En historie der ikke er vigtig mere, men som kroppen automatisk husker, når der sker noget bestemt.

Som psykoterapeut vil jeg være din støtte, når du udfordre din angst.

Angsten kan opleves farlig og smertefuld, det er en følelse der skal have opmærksomhed.

Lad ikke angsten få lov at begrænse dig, lær den at kende og brug den til at opnå det, du gerne vil.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen,

Psykoterapeut i København

 

 

 

 

 

 

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Angst - modige handlinger udføres sjældent uden. Læs mere