Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

”I begyndelsen var ordet.” Sådan begynder vores egen skabelsesberetning, men i mange andre kulturer har man samme forestilling. Aboriginals (det indfødte australske folk) har en forestilling om, at forfædrene vandrede hen over Jorden, og alt hvad de mødte på deres vej, gav de et navn: Træ, blomst, vand, flod ... Ikke før noget var blevet givet et navn, kunne det regnes for ar være eksisterende.

Ordet besidder en mægtig kraft, og hvad enten vi tror, at verden er udgået af et ord eller har taget hele turen fra amøbe til menneske, så skaber vi vores verden ved vores ord. Vi har velsignelsen, og vi har forbandelsen. Ord, der efter eget ønske og valg sender vores medmennesker i himlen eller til helvede. Dog er det ikke kun yderpunkter som velsignelsen og forbandelsen, der er interessante at se nærmere på. Nok så interessant er det, hvilke ord, vi vælger, når vi ønsker at formidle vores budskaber, det vi tror på, det vi ønsker at forvandle, det vi ønsker at bidrage med.

POLARISERINGER OG DET ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT
Desværre kan man iagttage, at der i takt med den åndelige udvikling, som helt tydeligt finder sted, opstår polariseringer i samfundet – dem, der oplever det åndelige paradigmeskift og dem, der synes, at der rent faktisk er tale om en samling enfoldige kludremikler, der alle sammen tror, de er faldet ned fra månen med en krystalsten i hånden. Men uanset hvad man måtte tænke eller mene, så er der klare tal, der viser, at flere og flere mennesker mediterer eller søger andre åndelige veje. I det offentlige rum vil man også få øje på flere og flere artikler, overskrifter, billeder o.l., der altsammen reflekterer dette. Og det er netop det offentlige rum og formidlingen af åndelige budskaber, der optager mig.

AT VÆLGE SINE ORD MED OMHU
I min egenskab af sanger og forfatter optræder jeg ofte på TV, i magasiner og radio, og jeg har hele tiden et højere formål med mig. Da jeg for mere end 20 år siden trådte ind i det offentlige rum som debuterende sangerinde i stald hos et af Danmarks største pladeselskaber, besluttede jeg mig for, at jeg, hver gang jeg fik den mindste spalteplads, ville benytte pladsen til at bringe noget af mit budskab, som på daværende tidspunkt var enkelt:

• der findes en verden, som er usynlig for øjet
• den fysiske verden er på vej til at blive mere åndelig
• vi kan alle sammen udfolde langt mere kærlighed og kreativitet end vi nogensinde havde forestillet os
• vi har alle noget helt særligt at bidrage med
• livet er en gave, og det er vores ansvar at leve det så smukt vi kan

Det var budskaber, der var enkle for mig, men da jeg startede, var interessen for den åndelige verden langt fra så stor, som den er i dag, så det var en lang og lærerig vandring. Lærerig fordi jeg lærte at kommunikere med mennesker, der opfattede verden anderledes end mig. Jeg lærte, at vælge mine ord med omhu, og jeg lærte, at ordene ikke var det vigtigste. Det var alt det, der var bag ordene. Og det var det vigtigste for mig – at åbne menneskers hjerter for kærligheden og for kreativiteten.

RETREAT el. RETRÆTE
Jeg opdagede, at visse ord, som var almindelige for mig, lukkede døren i med et brag hos dem, jeg gerne ville nå. For eksempel omtalte jeg i starten mine retræter som retreats, og det engelske ord kunne få nogle helt op i det røde felt med associationer til Moon-bevægelsen og andre religiøse sekter. Men jeg tog jo bare en gruppe til et fredfyldt sted, hvor vi kunne synge os ind i stilheden. Og det forstod udenforstående først, da jeg fandt ud af at kalde disse ophold ved deres danske navn RETRÆTE. Tilbagetrækning.

Et andet eksempel er maskulint og feminint, som for indforståede relaterer til kvaliteter i det enkelte menneske. Men hvis man ikke lige har været på tantrakursus, hvor disse begreber er en naturlig del af retorikken, så kan det hurtigt opfattes som om man taler om mandligt og kvindeligt, og her er jeg kommet rigtig galt afsted. Endda med mennesker jeg var dybt enige med. De opfattede bare ordenes betydning på en anden måde end jeg gjorde.

Når jeg talte om maskuline kvaliteter, mente jeg udadvendte målrettede menneskelige kvaliteter, der kan opdyrkes i såvel mand som kvinde. Men nogle opfattede det som om jeg talte om kvaliteter, der hørte manden til, og de blev indignerede over, at jeg kunne sige, at det kun var mænd, der kunne præstere retning og målrettethed. Og det er jo helt tosset efter som jeg arbejder med at lære kvinder at gennemføre deres projekter i livet.

Belært af erfaring omtaler jeg nu kvaliteterne som den aktive eller den hvilende tilstand, udadvendt eller indadvendt, givende, modtagende eller lignende ord. Når jeg omtaler den kreative proces fortæller jeg, at der er en nærende fase, hvor idéen netop næres og langsomt tager form. Her efter skal vi så lade projektet træde ind i den fuldendende fase, hvor idéen omsættes og bringes ud i verden. Og ved nærmere eftertanke fandt jeg, at disse betegnelser i virkeligheden også er langt mere præcise, fordi de ikke kan give anledning til forkerte associationer, idet de ikke læner sig op ad en bestemt kulturel tradition.

Og ja, så er der alle de indiske betegnelser. Chakraer, mantraer, chants og hvad vi ellers kan blive enige om at holde af. Men hvis jeg går ud og fortæller, at jeg på mine kurser ”chanter mantraer fra hjertechakraet”, så er der jo ingen der forstår, at vi ganske enkelt sidder og synger nogle sange, der betyder noget for os, så vi kan være i dybere kontakt med hjertet. Derfor er jeg nu begyndt at bruge en lidt mere almindelig betegnelse for chanting, og det er ordet HJERTESANG. Men det er ikke kun ordet, jeg har ændret. Jeg har opfundet mine egne hjertesange, som jeg kan synge med mine kursister, og mange har gennem tiden fortalt mig, at de har helt særlige oplevelser, når de synger sange på det sprog, de har talt siden barndommen.

AT FORVANDLE UDEN AT FORFLADIGE
På denne måde har jeg ryddet gevaldigt op i mit ordforråd, og jeg øver mig hele tiden i at finde ord, der kan beskrive det, jeg arbejder med på en ikke sekterisk måde. Jeg må vælge mine ord med omhu, når jeg bevæger mig udenfor det indforståede fællesskab, for hvis jeg virkelig gerne vil forvandle og formidle, så må jeg til tider forenkle uden at falde i forfladigelsens fælde. Og det kræver vågenhed.

For hvis man ikke er varsom, kan bagsiden af medaljen gå hen og blive den, at man taber sit budskab og de deltagere, som virkelig er parate til en forvandling, fordi man vil gøre det så enkelt, at alle kan være med. Og så er vi jo sådan set lige vidt.

EN HELT NY VERDEN
Men vi har ordet og sproget, og præcis som Australiens oprindelige folk, der vandrede hen over Jorden idet de gav alting et navn, vandrer vi rundt i en helt ny verden, hvor det åndelige ikke længere er for en udvalgt skare, der kender særlige mantraer og ritualer. Den nye åndelighed er langsomt ved at blive en del af de fleste menneskers hverdag. Meditation er en naturlig del af stresshåndtering på arbejdspladser og har ikke nødvendigvis noget med en guru at gøre. Retræter er ikke længere kun for munke og nonner men en nødvendighed for mange menneskers overlevelse i en verden fuld af informationer. Og fordi der er tale om en ny form for åndelighed må vi også navngive begreberne på ny. For skal vi tro aboriginals, eller aboriginerne, som de også kaldes på dansk, så eksisterer intet før det har fået et navn.

Så måske er næste skridt på rejsen mod virkeliggørelsen af drømmen om, at det åndelige kunne blive mere alment: at opdage et alment sprog for det åndelige.

De bedste hilsner
Majbritte Ulrikkeholm

PS: Majbritte giver medlemmer på Levlykkeligt et Juletilbud på sin netop udkomne musik CD. Du finder særtilbuddet ved at klikke på titlen her: Rome, my love.

Du bliver gratis medlem af Levlykkeligt ved at oprette en profil. Klik her: Opret profil på Levlykkeligt