sårbarhed

Forleden talte jeg med en god ven, som har det svært for tiden. Ikke på overfladen. Men indeni.

I det meste af mit liv har jeg levet med fast tilbagevendende selskab af indre uro, stress og angst.

På et tidspunk kan det ske, at vi ikke længere kan undertrykke negative følelser. 
På et tidspunkt kan der ikke være mere i glasset.

Ved du, at du kan opbygge dig selv og nedbryde dig selv? 

Er du også god til at hjælpe andre? God til at være der, når/før det brænder på for andre?

Jeg har lige afholdt et kursus med overskriften ”Ind i Essensen og Healing af det indre barn” og jeg vil gerne dele lidt om min erfaring.

Er det ok bare at være dig selv? Også når du er ked af det, føler dig sårbar og usikker eller bare har det lidt svært?

Din sårbarhed er din bedste vejviser til at få dybere indsigt i dig selv. Så snart du lærer at bruge den konstruktivt vil du opleve, at træde i karakter.

Det feminine aspekt er i den grad vågnet og kalder på os fra et dybt helligt sted indeni. Jeg mærker det som en urkraft, der insiterer på at ville anerkendes og udtrykkes.

Det kræver mod. Hvor meget af mig selv, tør jeg at vise verden, når jeg nu er fortaler for sundhed og balance?