Det er en underlig fornemmelse.
En stor tomhed.
En tomhed, der alligevel er fyldt med noget. Noget, der ikke findes ord for.
Og dog.
Følelser skifter mellem angst, sorg, meningsløshed og vrede. Fjernsynet fortæller stadig om, hvad der skete i Norge midt i ferietiden.
Livet går videre.
Der skal spises frokost, købes ind og gøres rent. Fornuften træder ind.
Lige indtil vreden banker på igen og - midt i ferietiden - anklager én selv og andre for at passe vores og deres liv med de sædvanlige gøremål, når der er sket noget så afgørende i verden. Hvordan kan livet dog gå videre?
Men det skal det jo.
Ingenting er det samme. Afmagt hersker.
Vi bøjer hovedet i respekt for tragediens ofre. Lover at gøre, hvad vi kan, for at verden skal blive et tryggere sted. Varme tanker til de norske børn og pårørende.
Det er, hvad jeg har på hjerte i dag - midt i ferietiden - på "levlykkeligt.dk".
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerDer findes ingen ord, nej. Og alligevel har du ramt det så godt. Meningsløsheden. Midt i at hverdagen alligevel går videre. Disse huller af tomhed, jeg falder ned i.
Når jeg læser de overlevende unge menneskers beretninger - om grufuld ondskab. Prøver at sætte mig i deres sted, se det de så. Men det bliver kun til gisninger om hvordan det har været for dem. Kun de selv kender rædslernes fulde dybde. Deres øjne siger det. Øjne der stadig er vidt åbne i chok, flere dage efter.
Når jeg ser på listen af navne, offentliggørelsen af den endelige liste af de dræbte..... nogle af dem er der billede af..... glade unge mennesker,... der nu er væk.... tiden går i stå
listen er alt for lang.....
meningsløshed
ubegribelig ondskab
Hej Annette
Tak for, at du deltager med dine ord.
Kh Alice