Alice Persson

Når man er et menneske der "elsker for meget"*, kan humor føles som en befriende redningsplanke at række ud efter engang imellem.

Undgå næsegrus fald på grund af glæde. Gør som naturen: gå roligt over gevind. Dosér dit liv: én del gadedrengeløb, én del påpasseligt pigeløb. Som i choktraumeterapi.

Tiden har skjult sig bag taburetten. Men hun kommer til at hoste og røbe sit skjulested.

Tænk, at det er den. Stemmen tilhører selveste Lykken, den lille strik. Den sidder træt på en træstub og hviler hovedet i sine hænder.

Da blinker en skærende gul bogryg ned til mig, omgivet af et sært lys. "Hey, tag mig!" siger den.

I dag er en stor hårpragt ingen selvfølge. Mange unge hanner vælger deres forfædres toupé og hentehår fra og fjerner det hele.

Psykoterapi virker. Når jeg som terapeut er fuldt til stede for dig som klient. Og når du er motiveret.

"Åh nej. Spar mig for mere psykofis. Det hjælper jo ikke alligevel," siger en af dem, jeg delte skolehelvede med i en fjern fortid. Jeg har netop fortalt om min uddannelse.

Jeg stirrer på den kæmpemæssige bolsjestang.
Er bommen der stadig?
Ja. Den rødstribede kæmpebom ligger stadig og blokerer.

"Det kniber med nattesøvnen for tiden. Jeg vågner midt om natten, som regel ved 2-tiden, og tager mig til hjertet. Jeg er simpelthen bange for at dø."