Et bjerg af kærlighed - sange er et spejl

Sange er et spejl. Når nogen synger dem, er det at ligne med et spejl, der bliver holdt op. Når nogen lytter, er det at ligne med, at nogen ser sig i spejlet. Sange forvandler sig. Helt ligesom spejle. Alt efter hvem der kigger ind. Spejlet er en blank overflade. Et ingenting som genspejler hvad der end måtte stille sig foran spejlet. Det er det smukke ved spejle og sange. De har ikke som sådan deres eget liv. De gør ikke krav på en særlig personlighed. Vi må lægge i dem, hvad vi vil. Fordi de er spejle.

Da jeg skrev mine ”Sange i natten” var jeg i intens hjertesorg. Og jeg troede mine sange handlede om tab. Det gjorde de også. Indtil jeg holdt spejlet op foran min veninde, som ikke havde mistet den hun elskede. Da hun hørte sangene sagde hun: ”Nej, de sange handler ikke om tab. De handler om hvor sårbare vi er når vi elsker. De handler om, at vi hver dag skal værdsætte det vi har. De sange er en påmindelse om den smukke kærlighed vi har.”

I mine sanges spejl så jeg et stort mørke, en sorg over tabet af kærlighed. Og en anden veninde sagde: ”Nej de sange er ikke mørke. Jeg ser et mægtigt lys, og jeg får sådan lyst til at elske.”

Da jeg skrev sangen ”Farver og forvandling” var jeg ved at gå i stykker af sårbarhed, og i sangens spejl så jeg mit eget knuste hjerte. Indtil jeg holdt sangen op for en smuk kvinde, som sagde: ”Nej den sang handler ikke kun om det knuste hjerte. Den sang handler om den ultimative styrke, som findes i modet hos den, der tør gå i stykker og samle sig igen. Jeg vil tage den med på min rejse,” sagde hun, ”for store forandringer venter mig.”

Nu synger jeg mine sange. Hver dag øver jeg på sangene som optakt til mine koncerter. Jeg troede jeg skulle synge en koncert om hjertesorg. Men i spejlet ser jeg selv noget helt andet. I går aftes, medens regnen trommede på taget, så jeg ind i et par glasklare øjne så fulde af lys og kærlighed. Jeg blev holdt i en favn, der var så fast, at jeg tænkte: ”Han slipper mig aldrig igen.” Jeg mærkede jorden bevæge sig så skrøbeligt under mine fødder samtidig med jeg mærkede en fasthed i hjertet. Et bjerg af kærlighed.

Og så tænkte jeg på alle mine sange, som fulgte mig på rejsen gennem hjertesorgen. Mine sange, som gjorde, at jeg holdt mit hjerte åbent på rejsen, så tabet ikke blev en forsnævring. Men derimod en udvidelse af mit hjerterum. Og jeg mærkede en ny favn, der holdt mig, nye øjne, der så mig, en hud, der gøs ved den mindste berøring, et smil, der sagde ja, og mit hjerte galopperede ud over stepperne akkompagneret af trommerne på taget.

Og jeg tænkte på mine tre smukke veninder. Nu mærker jeg som dem, at mine sange handler om, hvor sårbare vi er når vi elsker. Jeg ser at mine sange kan give mig lyst til at elske. Og nu vil jeg tage dem med på min videre rejse. For store forandringer venter mig.

Majbritte Ulrikkeholm

 

 

 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Ja sangen er til tider en følelsesmæssig åbner, til andre tider er det en eksplosions udladning af energi. Sange kan kile sig ind og åbne vores indre landskaber, som måske ligger øde hen i en travl hverdag. De landskaber som har formet os med kriser, store øjeblikke med tårer, dramatiske tomrum med råb ud i stilheden, kærlige omfavnelser - alt der har påvirket os og lejret sig som bakker og dale i vores indre land.

Sange har også den egenskab at tilbyde os samhørighed.. Jeg har spillet og sunget sange ved bålet, der fik unge ( af samfundet stigmatiserede  drenge ) til at finde ind til en fællesskabsfølelse de ikke troede, de havde havde kontakt til.

Sangene må gerne mærke mig med afsenderens passion for et budskab eller om håb, så nynner jeg gerne med og min fod vipper i takt til..

Et bjerg af kærlighed - sange er et spejl. Læs Majbritte Ulrikkeholm's blog på Levlykkeligt.dk