Se kontaktoplysninger og profil for Psykolog i København Camilla Bruun

Tanken ”de andre må ikke se, at jeg er bange”, optræder hyppigt hos mennesker i sociale sammenhænge. Men når vi tror på den tanke og forsøger at skjule, at vi er bange, forstærker det blot angsten. Som en ild der griber om sig, kommer der et lag til på angsten, der nu bliver til angsten for, at andre skal opdage den.

Vi oplever alle sammen angst, fx angst for ikke at have styr på livet, for at blive afvist, for at miste, for at der skal ske dem vi elsker noget, for at blive ekskluderet og forladt, føle os alene, for smerte, for det ukendte, for at miste kontrol, for at gå glip af noget, for ikke at gøre det godt nok, ikke at være gode nok, for blive syge og for at dø.

Det er en del af livet at føle angst. Der er ikke noget galt med det.

Victor Frankl, lægen som skrev om sine oplevelser i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, overlevede ved at finde en mening i lidelsen. Han opdagede, at lidelse på en vis måde ophører, når man tillægger den en værdi. Mange studier peger på, at netop det at kunne tillægge vanskelige oplevelser en værdi, giver modstandskraft. Det gælder også med vores følelsesliv. Jo mere vi kan finde værdi – også i de vanskelige følelser – jo mere indre fred og styrke. Omvendt er det sådan, at de følelser vi afviser, skaber problemer.

De følelser du slås mod, slår igen. Det du løber væk fra, følger efter dig. De følelser du bekæmper, forstærkes.

Tillæg angsten værdi

Angsten er en af de følelser, som vi i vort samfund har tillagt meget lidt værdi. Det er ligefrem en værdi – ikke at vise angst. Angst har længe været et tabu, en upopulær, ”hjemløs” følelse, som vi er bange for eller har modvilje mod - de færreste vil kendes ved den. Når vi mærker den, forsøger vi typisk at få den væk, under stram kontrol af vores muskelpanser. Når vi ikke kan det, forsøger vi så at skjule den. Som om den var meget farlig. Vi bruger krigsretorik omkring den. Det gælder om at "overvinde" og "bekæmpe" sin angst, siger vi. Vi fortæller også ofte os selv og hinanden, at følelsen er forkert på den. Vi siger, at der ingen grund er, til at den er der. Det hjælper som regel ikke.

Hvad nu hvis angsten ikke er særligt farlig? Hvad hvis den blot er en energi i kroppen, nogle sansefornemmelser, som faktisk ikke engang gør direkte ondt? Hvad nu hvis du ikke behøver skjule angsten, skamme dig over den eller bekæmpe den?

Lad være med at lade som om du ikke er bange, eller har det "fint", når du er bange. Vi trænger så meget til, at nogen står ved angsten, giver den lov til at være her – som en del af vores menneskeliv. At vi giver os selv og hinanden lov til at være bange, når vi er det. Angsten er et ensomt, misforstået barn af vores sjæl. Vi har rettet så meget afsky og modvilje mod den.  

Når vi kan give angsten en plads i vores hjerter, vil den ikke længere skabe så mange problemer for os.

Mød angsten

En grund til at vi frygter angsten, er at vi kommer til at identificere os med den. Det kan føles som om, at angsten er alt, hvad vi er. Vi er bange for at drukne i den, at den vil fylde det hele, være der for evigt. Vi er bange for at gå til grunde i den.

Med det nye paradigme, som bl.a. mindfulness tilgangen til følelser udgør, kan du opdage, at du kan omfavne angsten i den rummelighed, som du er. Du kan opdage, at du er så meget større end angsten, at du kan give angsten det kærlige hjem, som den længes efter. Du kan være din egen kærlige forælder for dette indre barn, og endelig slutte fred med denne hvileløse side af dit menneskeliv.

Kærlig hilsen, psykolog Camilla Bruun

NB: Læs flere af Camilla's populære indlæg ved at klikke lige her: Camilla Bruun's blog på Levlykkeligt.dk

__________________________