Hvor perfekt skal det være??
Hvor perfekt skal det være, før du gi´r los?
Kender du dette:
Du skal handle på en vigtig beslutning i dit liv, og pludselig har du alle mulige gode grunde til at det ikke skal være liiige nu?
Det gør jeg i hvert fald. Især opdager jeg det ofte nu, hvor jeg har fokus på netop det (før skete det bare sådan helt ubevidst). For eksempel da jeg, besluttede at jeg vil lave nogle inspirationsvideoer, som ville publicere på nettet til alle jer derude.
Pludselig hører jeg sådan en irriterende indre stemme, der påstår at det kan man da ikke bare lige. For så skal der jo investeres i dyrt udstyr og lysmand og lyd og studie og og og ...
MEN - Så så mig selv dybt i øjnene og mindede mig selv om, at jeg har jo alt det der skal til lige nu for at skabe handling (ligesom DU også har! Jo - den er go´ nok. Du har også alt det der skal til lige nu, for at skabe handling!).
Så jeg så mig omkring og greb en mobil tlf og noget papir, og gik i gang. Og vupti - første video til jer var en realitet.
Da det ikke er tilladt at linke til videoer på bloggen her, kan du søge på flg titel på youtube.com:
Sådan skaber du positive forandringer - Den uperfekte videoblog #1
Er den perfekt? Overhovedet ikke.
Kommer budskabet ud? Ja, det synes jeg det gør.
Var det svært? Næhh.
Har jeg lært noget? Ja! En masse! (blandt andet hvordan man redigerer og skriver undertekster på en iPhone).
Og især har jeg lært hvor fedt det er at TAGE HANDLING på noget man brænder for og drømmer om!
Jeg valgte at publicere videoen, selvom den ikke er perfekt, for at vise at alt ikke behøver at være blingbling og million-dollar-baby før man kan komme ud af starthullerne.
Så nu kan du spørge dig selv: "Hvis jeg ikke var usikker/nervøs/perfektionistisk/find-selv-på-flere - hvad kunne jeg så gøre LIGE NU, med de midler og den viden jeg har til rådighed som det er nu, for at flytte mig og handle på et ønske eller mål?
Jeg har allerede flere videoer i ærmet. Så stay tuned - og giv gerne feed back.
Skab en fantastisk dag!
Kærlig Hilsen Rikke aka Potentialejægeren
__________________________
Coach Rikke Kirk
Se mere på: http://www.potentialejaegeren.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer