At vokse gennem lykke?

Anonym

Vi lever i dag i en tid, hvor vi i den grad lader os styre af andre menneskers og mediernes definition af, hvad der er det gode liv og hvordan vi "burde" være. Hvor vi på mange måder har mistet kontakten til hvor vi selv er henne. Jeg vil tillade mig, at påstå, at vi har mistet evnen til at forstå og mærke os selv. Både gennem kroppen og gennem sjælens kraft.

Der findes i dag et utal af forskellige typer spiseforstyrrelser; noget jeg tolker som et tegn på, at der er for mange, der har mistet troen på sin egen krops styrker og svagheder, at elske sig selv med det hele uden fordømmelse og med fuld accept. Der findes i psykiatiens verden flere nye diagnoser, som skal prøve at hjælpe os til at forstå den ulykkelighed som mange er fyldt af, ofte med det udgangspunkt at det skal kunne kureres med en eller anden form for medicinsk behandling. For mig igen et udtryk for, at vi har mistet evnen til at forstå os selv, at se på os selv med alt, hvad vi rummer. Det er som om livet er løbet af med os, i en eller anden håbløs kamp for ydre materiel anerkendelse og en eller anden form for ydre lykke.

Men vi må erkende at livet rummer både lidelse og lykke hånd i hånd. Det er som om vores tolerence for smerte er svundet ind; vi vil for alt i verden lindre enhver form for smerte og frustration. Men netop i smerten og frustrationen ligger stor erkendelse, hvis vi tør gå ind i den, hvis vi tør udforske den og tage læringen fra den med. Jeg oplever så ofte, mennesker der er frustrerede og i den grad føler de er ved at gå i stykker over at livet gør ondt. Men hvor det at erkende, at det er helt ok at have det sådan i første omgang kan give en indre ro; en indre ro der kan bruges til at begynde at kigge nærmere på sig selv og sin væren i verden. På mange måder oplever jeg at det menneskelige liv, er sammensat som et løg, og at kunsten er at kunne skrælle sine lag af løget af bid for bid i sit eget tempo, for igennem de forskellige lag, at lære sig selv at kende og opleve at man bliver mere og mere hel. Smerten opstår ført når vi gør modstand. 

I denne proces ser jeg positiv psykologien, som en gave. Når vi arbejder med den som et evidens baseret værktøj og ikke som en juhu teknik til bare at være glade. Hele grundtanken i positiv psykologien er, at vi som mennesker ikke behøver lade os nøjes med, at være på en livsglæde skala fra -5 til 0, men at vi gennem træning i fokus på bla. styrker kan få et livsglæde spektre der går fra -5 til +5. Det vil sige at vi kan opbygge et overskud af mental styrke, en psykologisk fleksibilitet, der kan hjælpe os til ikke at gå i stykker når livet bliver svært. Gennem træning i fokus på vores styrker (de evidens baserede fra VIA) kan vi faktisk skabe et stabilit fundament, der sikrer os, at vi ikke falder helt ud over kanten når vi falder i livet, men måske kun når lige til kanten og derved får langt lettere ved at forholde os til vores livs vanskeligheder og til de sider af os selv som altid vil udfordre os.

Jeg er derfor ved at være træt af at skulle forsvare positiv psykologien i mange sammenhænge og se den hængt ud, som en juhuh psykologi der bare vil have at vi skal være glade. Det er på ingen måde tilfældet. MEN den rummer fakisk en masse gode og evidens baserede værktøjer, der sikrer langt større livskvalitet. Ikke for at forhindre os i at blive kede af det, for det findes ikke, men for at sikre at vi får langt flere værktøjer forærende til at håndtere vores modgang i livet. Jeg var sidste år på besøg på en skole i England, som lå i et socialt belastet område. På denne skole arbejder man systematisk med de 24 VIA styrker hos børnene. Således kunne alle børn benævne deres 5 topstyrker og de børn havde en robusthed, jeg ikke har set før til at håndtere de svære vilkår, de var en del af. 

På samme måde oplever jeg i coachingen og i organisationsudviklingen, at når vi sætter fokus på vores styrker i den kontekst at styrke det mentale overskud til at håndtere/tale om vanskelighederne  fra et helt andet sted, end vi plejer så sker der noget andet, så vokser der et overskud frem, som ikke var der før.

Så ja livet er vanskeligt og der er meget modstand og vi har ikke alle det samme udgangspunkt for at kunne få hjælp til at tackle det, MEN der findes faktisk nogle rigtig gode værktøjer at hente til at styrke den enkelte langt bedre både i positiv psykologi og i mindfulness for den sags skyld.

Forestil dig, at et menneske med en spiseforstyrrelse går op til lægen og bliver sat i skarp træning til at se sine styrker igen, for derigennem lettere at kunne håndtere at tale om sine spøgelser i skabet; eller en depressiv der bliver trænet i at se styrkerne i sig selv og sit liv. Måske billedet er svært at folde ud, men jeg har set det virke så mange gange og bruger det selv hver dag i mit eget liv og i mine store børns liv og ser hvordan det giver dem rygstød til at håndtere livsets modgang langt lettere end før.

Flora Eriksen