Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi?

Positiv Psykologi hvad er Positiv Psykologi?

Positiv Psykologi er en videnskabelig tilgang til spørgsmålet om: hvad skal der til for at vi både som mennesker og som samfund bedre kan trives og blomstre i vores liv, og blive lykkeligere? 

Positiv psykologi er en betegnelse fra Martin Seligman som er ophavsmand til Positiv Psykologi. Martin Seligman er amerikansk psykolog, og tidligere formand i psykologforeningen (APA). Martin Seligman havde forsket i depression i over 30 år. Men, på trods af  mange behandlingstilbud, massiv forskning i depressionens gåde og på trods af generelt bedre livsvilkår,  øgedes antallet af deprimerede mennesker i vesten dramatisk.

I 1995 vendte Martin Seligman hele problematikken om. Martin Seligman bestemte sig for at sætte fokus på begreberne lykke, mental robusthed og livskvalitet. Ud fra denne optik begyndte Martin Seligman at læse litteratur og tilgængelig forskningsresultater, indenfor religion, filosofi og psykologi. Martin Seligman samlede forskningskollegaer, og efter måneder var den nye positive psykologi  født.

Egentlig er det en fejl at kalde det ”ny psykologi”. Positiv psykologi står på skuldrene af store teoretikere; Aristoteles, Platon, Aquinas, Allport, Freud, Jung, Maslow, Levine, Kahneman,  Wittgenstein, Rogers,  Beck osv.  Derfor er det bedre at sige at Seligman bygger videre på den eksisterende forskning, som Seligman kunne konstatere var minimal i forhold til forskning på depression og andre psykiske lidelser.

Martin Seligman fandt nemlig ud af at lykkelige mennesker har nogle ganske bestemte fællestræk. Lykkelige mennesker er meget mere optimistiske, kreative, har bedre immunforsvar, lavere blodtryk, højere levealder, lærer bedre og hurtigere, præsterer mere og bedre, er udholdende, sociale,  produktive,  kommer sig nemmere ovenpå  en sygdomsperiode, og er generelt mere fysisk og psykisk velbefindende robuste end andre.  Optimistiske og robuste mennesker mestrer hverdagen bedre selv når livet  leves i ”modvind”, og de rejser sig hurtigere efter ”stormvejr”. Hvis nogle af jer har set  ’Ellen i Pilehuset’ på DR1 så har I set hvad der kendetegner et lykkeligt menneske og det gode liv.

Positiv psykologi er opgøret med ”dogmet om det fordærvede”. Det vi gør, føler og tænker er ikke et resultat af indre konflikter og irrationelle  drifter.  Vi behøver ikke at være offer for en dårlig barndom eller traumatiske oplevelser senere i livet.

Den ”nye” psykologi er en integration af  etablerede psykologiske teorier om lykke, mental robusthed, humanisme, social psykologi, kognitiv psykologi, personlighedspsykologi og  tilstedeværelse i nuet. Især mindfulness er en populær form for meditation. Vi ser også hvordan de gamle moralbegreber, dyder og etik er hentet frem igen, og sat ind i en moderne kontekst.

Lykke er et mangetydigt begreb i den forstand at Lykke vanskeligt lader sig måle. Ethvert menneske har hver sin forestilling om lykke, og hvad der skal til for at han eller hun ville føle sig lykkelig.  Tidligere studier viser at lykkefølelser er kortvarige,  og oftest knyttet til specielle begivenheder i menneskets liv. Så hvis vi mennesker skal hæve den generelle og vedvarende lykkefølelse i vores liv skal lykke eksistere som noget andet end som kortvarig og situationsbestemt.

Martin Seligmans arbejde resulterede derfor i at lykke er nydelser + engagement + mening.  Begreber der er målbare og kan være genstand for forskning.

Nydelse

Nydelse kan være alt fra mad du elsker til store rejser ud i verden.  Nydelse kan være forårets første is, eller den vildeste luksus på Hawaii. Det vigtige er at nydelse ikke bliver noget vi gør hver dag. Hvis vi spiser is og drikker champagne hele tiden, lever måned efter måned i luksus går oplevelserne fra nydelse til det jævne. Det er ikke meningen. Nydelser skal varieres for at undgå den hedonistiske trædemølle.  Forskningen fortæller at hvis du vinder i lotto og vinder rigtig mange penge, så bliver du også vildt lykkelig i den første tiden, men så kommer hverdagen, og nu giver millionerne ikke den glæde man ellers havde forestillet. Det betyder at alt nydelse kan blive en hverdag når vi oplever noget for længe.  Hvis din nydelse skal øge din trivsel, tilfredshed og lykke i livet må nydelserne derfor aldrig blive hverdagsagtige.

Engagement

Vil vi blomstre i vores hverdag er det vigtig at gøre noget af det vi kan lide at gøre. Finde aktiviteter der opsluger os. Aktiviteter der er udfordrende, men ikke for vanskelige og ikke for nemme.  I har måske hørt om flow? Flow er en tilstand hvor vi glemmer tid og sted, og hvor vi er dybt koncentrerede: kun optaget af opgaven, og hvor vi bagefter føler tilfredshed og velvære.  Flow opleves ofte i situationer hvor vi bruger vores styrker, og gør det vi er gode til.

Martin Seligman kategoriserer 24 styrker i 6 kategorier.  Styrker er vores karakteristiske træk, og vi ser dem som et alternativ til de personlighedstræk der findes indenfor den traditionelle personlighedspsykologi. De fleste af os har mellem tre og fem topstyrker, og når vi sætter de styrker i spil i  hverdagen skruer vi op for vores lykketermostat.  Her er det ligeledes vigtig med variationer, styrkerne skal helst bruges indenfor flere områder og i forskellige aktiviteter.

Mening

Mening handler at opleve at være optaget af noget større end sig selv.  At blomstre i vores liv er ikke en individuel og selvcentreret anliggende. Mening handler om mere, det handler om at skabe noget meningsfuldt. Mening handler om at se udover sin egen næsetip. Martin Seligman har fortalt en strålende historie som kan illustrere pointen. Martin Seligman besøgte sin ven der var alvorlig syg og lå i koma. En sygepasser havde skiftet nogle litografier ud der hang på væggen.  Sygepasseren så på dem, og vurderede hvilke han ville skifte ud, valgte et, og hængte det nye op. Seligman blev nysgerrig, og begyndte at spørge ind. Sygepasseren fortalte at han havde et vigtigt job på sygehuset.  Det var ham der havde ansvaret for at gøre det hyggeligt og rart for de indlagte patienter. Han så en ære i at patienterne havde noget smukt at se på. At hjælpe andre,  vurdere det man gør som værdifuldt, og gøre sig umage er af stor betydning for både din egen og andres trivsel og glæde i hverdagen.

I 2011 udvidede og ændrede Seligman lykke til trivsel og velvære, og med bogen Flourishing (den danske udgave hedder: At lykkes - en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel) kom begrebet PERMA. En udvidelse der betoner vigtigheden af kvaliteten vores samspil med andre mennesker, de gode relationer. Også det politiske system har et ansvar for at tilrettelægge et samfund hvor borgerne gives større muligheder for at opnå lykke i borgeres liv.  PERMA er et vigtigt modtræk til kritikere af positiv psykologi. Kritikere af Positiv psykologi mener at retningen lægger et for stort ansvar på individet.  Hvis du er din egen lykkesmed vil manglende trivsel  være din egen skyld, men lykke og velvære er ikke kun et personlig ansvar. Positiv psykologi handler om mere end det, det gode liv, gode relationer, er et fælles anliggende. Mennesket er et socialt væsen, og  selvom vi kan gøre meget på egen hånd, så skal rammene for det gode liv og andre mennesker være tilstede.

Positiv psykologi anvendt

Positiv psykologi  bruges som et teoretisk fundament indenfor terapi, coaching og pædagogik.  Forskning viser at der ligger et stort potentiale for forandringer, både for det enkelte menneske, grupper og for samfundet som helhed.

Gode stemninger smitter, og gør os mere læringsparate, kreative, produktive og udholdende.  Glæde er ”relationsvitaminer” der knytter os tættere sammen.  Det betyder selvfølgelig ikke at alle skal være lalleglade og råbe jubii med armene hævede over hovedet.  Det handler om at forholdet mellem det positive og det negative bør have en ratio 3:1 indenfor arbejdsliv og institutioner, og 5:1 indenfor familielivet.  Hvis du er på en arbejdsplads hvor gnavpotter og sortsyn dominerer, er sandsynligheden for mistrivsel stor. Hvis pessimisme og skænderier forekommer fem ganger så ofte i din familie, end optimisme og  anerkendelse er der grund til at være på vagt.  Det betyder at for hver gang du kritiserer nogen i din familie skal der fem gange anerkendelse til for at opveje bare en kritisk bemærkning.

Optimisme kan (op)læres. Det er ingen dog nem opgave, men ved at tage nogle særlige værktøjer i brug kan både gnavpotter og generelt dårligt humør få lidt modstand. Opgaver som de "tre gode ting": taknemlighedsjournal, taknemlighedsbrev eller at besøge nogen der har (haft) særlig betydning for dit liv, ABCD – en opgave der udfordrer dine negative overbevisninger, tilgivelsesopgaver,  brug dine styrker, opøv kommunikationsfærdigheder og møde andre med evne til lytte,  vise begejstring, give andre mennesker plads og betydning osv.

Du kan tage styrketesten, og øv dig på at sætte dine styrker i spil.  Brug bevidst dit smil, og prøv at bidrage til at skabe gode stemninger hvor end du er. Og hvis det ikke er din stærke side, så er det også ok. Positiv psykologi handler ikke kun om alt det gode, det handler også om at acceptere dét at være menneske også med dårlige dage og alt hvad det indebærer, dvs. hele følelsesregisteret. Det handler om accept, og at gøre det bedste ud af det.

Tal Ben-Shahar er især en af de psykologer der lægger vægt på at positiv psykologi også handler om det svære i livet, og hvordan vi kan få det bedste ud af det.  Det vil sige hvordan vi igen kommer ovenpå når en storm i vores liv har lagt sig. Tal Ben-Shahar er meget optaget af dette at kunne være tilstede i nuet,  og hvor vigtig det er at vove og at acceptere at man fejler. Tal Ben-Shahar forelæser om motivation, vejen til målet og de mange afveje og omveje vi møder – tre skridt frem og to tilbage. Tal Ben-Shahar sætter fokus på motion og fysisk aktivitet som den bedste medicin til lykke og det gode liv. Motion og fysisk aktivitet er den nemmeste vej til lykke og bedre trivsel. Når Motion og fysisk aktivitet er den nemmeste vej til lykke og bedre trivsel, er der jo ingen undskyldning for ikke at gøre noget ved dig for din egen lykkes skyld. Motion og fysisk aktivitet er gratis og bivirkningsfri. Endorfiner frigøres i hjernen når vi får pulsen op, og endorfiner giver os velvære, tilfredshed og lykkefølelse. Tal Ben-Shahar kalder det for den bedste mirakelmedicin.  Vi ser mange eksempler på hvordan motion og fysisk aktivitet bare tre gange om ugen hjælper angste, deprimerede, og børn med ADHD ind i en hverdag i trivsel og bedre udvikling. Lige vigtig som fysisk aktivitet er hvile og tilstedeværelse i nuet.  Balancen mellem aktivitet og hvile er det bedste middel mod hverdagens stressfaktorer.

Positiv psykologi er optaget af at det vi sætter fokus på, af det der gør at vi vokser og gror som mennesker. Fra tidernes morgen er vi skabt til at registrere alt hvad der er negativt. Fx det at være opmærksom på farer og trusler har sikret familiens overlevelse. Eller når jægeren gik på jagt: her skulle der udvises forsigtighed: jægeren skulle se farer før de reelt var der. At være opmærksom på det negative, det som kan gå galt, er jo også en evne vi behøver i dag, men den kognitive arv betyder også at vi lettest får øje på det negative, og skal derfor op på et højere kognitiv niveau for i højere grad at kunne fokusere på det positive. Det kræver som oftest en del øvelse, og en noget mere bevidst tilgang til livet og livets udfordringer. Det kommer ikke lige så let til os. Det betyder at hvis du vil blive en større optimist, og arbejde for at leve det gode liv, så skal du træne det at værdsætte de positive ting der sker for dig, og omkring dig. Gerne  hver dag. Det er det som den positive psykologi kan give os nøglen til. Læs også Professor i Positiv Psykologi Hans Henrik Knoops introducerende og meget anbefalelsesværdige artikel her på Levlykkeligt ved at klikke her: Positiv Psykologi 

Læs her om: Psykologi - hvad kan en psykolog

Læs også her om: Stress symptomer og stress 

Eller tag en: Stress Test Gratis

Læs også Professor i Psykiatri Poul Videbech: Depression. Værd at vide

Læs også her om: Mindfulness - hvad er Mindfulness 

Læs også dette: Læs dette før du vælger coach, konflikt coach, psykoterapeut, psykolog, mindfulness underviser, meditations lærer, stresscoach 

Læs også om: Psykoterapi- hvad kan en psykoterapeut

Læs her om: Coaching - hvad kan en Coach

Læs her om: Meditation - hvad er Meditation

Bøger om Positiv Psykologi:

Andersen, P. Ø. & Knoop, H. H. (red.) (2002). Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. København: Billesø & Baltzer, 2002.

Andresen, B. B. & Knoop, H. H. (2003). Pædagogisk brug af IT i folkeskolen. København: Danish School of Education Press.

Csikszentmihalyi, M. & Knoop, H. H. (2008). Kompleksitet - universelt ideal og global trussel. In: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. København: Aschehoug. 

Knoop, H. H. (Ed.) (2004). Children, Play, and Time: Essays on the art of transforming stress to joyful challenges. Copenhagen: Danish School of Education Press.

Knoop, H. H. (2007). Control and Responsibility: A Danish Perspective on Leadership. In: Gardner, H. (ed.). Responsibility at Work: How Leading Professionals Act (or Don't Act) Responsibly. San Francisco, CA: Jossey-Bass.

Knoop, H. H. (2007). Wise Creativity and Creative Wisdom. In: Craft, A., Gardner, H. & Claxton, G (eds.) Creativity, Wisdom and Trusteeship. Thousand Oaks, CA: Corwin Press.

Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can Revitalize Education. In: Edited by Stewart I. Donaldson, S. I., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J: Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Health, Schools, Work, and Society. Routledge Academic.

Knoop, H. H. & Delle Fave, A. (2012). Well-Being and Cultures – Cross-Cultural Advancements in Positive Psychology vol. 3. Dordrecht: Springer.

Knoop, H. H. & Gardner, H. (2001). Good Work in a Complex World. Cambridge, Mass.: Harvard University.

Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Lassen, L., Boström, L. & Knoop, H. H. (red.) (2007. Læring og Læringsstile – om unikke og fælles veje i pædagogikken. København: Dansk psykologisk Forlag.

Kognition & Pædagogik tidsskrift for Dansk psykologisk Forlag.

Bandura, A. (1994/2012). Self-Efficacy. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

Baumeister, R.F., Bratslavsky, E., Finkenauer, C., & Vohs, K.D. (2001). Bad is stronger than good. Review of General Psychology, 5, 323-370.

Csikszentmihalyi, M. (1991/2005). Flow – optimaloplevelsens Psykologi.  København: Dansk psykologisk Forlag.

Csikszentmihalyi, M. & Knoop, H. H. (2008). Kompleksitet - universelt ideal og global trussel. In: Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Deci, E.L. and Ryan, R.M. (2000). “The ‘what’ and ‘why’ of goal pursuits: human needs and the selfdetermination of behaviour”, Psychological Inquiry, Vol. 11 No. 4, pp. 227-68.

Fredrickson, B. L. (2010). Positivitet - Kilder til vækst i livet. København: Dansk psykologisk Forlag.

Harris, S. (2010). The Moral Landscape: How Science Can Determine Human Values. Free Press, First Edition.

Kirketerp, A. L. & Knoop, H. H. (2012). Foretagsomhedens psykologi. Tidsskriftet Kognition & Pædagogik, årg. 22, nr. 83. København: Dansk psykologisk Forlag.

Knoop, H. H. (2002). Leg, læring og kreativitet – hvorfor glade børn lærer mere. København: Aschehoug. København: Aschehoug. 

Knoop, H. H. (2011). Education in 2025: How Positive Psychology can Revitalize Education. In: Stewart I. Donaldson, S. I., Csikszentmihalyi, M. & Nakamura, J. (Eds): Applied Positive Psychology: Improving Everyday Life, Health, Schools, Work, and Society. Routledge Academic.

Knoop, H. H. & Lyhne, J. (red.) (2005). Et nyt læringslandskab – Flow, Intelligens og det gode læringsmiljø. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Lyhne, J. & Knoop, H. H. (red.) (2008). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag.

Rozin, P & Royzman, E. B. (2001).  Negativity Bias, Negativity Dominance, and Contagion. Personality and Social Psychology Review, Vol. 5, No. 4, 296–320.

Seligman, M.E.P. (2011). At lykkes. København: Forlaget Mindspace.

Hans Henrik Knoop: Well-Being and Cultures

Positive Psychology in Practice af Linley and Joseph

Lykkens psykologi af Martin Seligman

Flourishing by Martin Seligman. Den danske udgave hedder: Martin Seligman. At lykkes - en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel

Lev dig lykkelig af Sarah Zobel Kølpin

En invitation til positiv psykologi af Robert Biswas-Diener

Finding Flow by Csikszentmihalyi

Handbook of Positive Psychology in Schools by Gilman, Hueber og Furlong

Positive Therapy by Joseph and Linley

Happier by Tal Ben-Shahar. Den danske udgave hedder: Tal Ben-Shahar. Lykkeligere - find glæde i hverdagen.

Positiv Psykologi projekter internationalt: 

The Good Project Harvard University, Stanford University og Claremont Graduate University

International Positive Psychology Association (IPPA)

European Network for Positive Psychology

5th European Conference on Positive Psychology

Læs også artiklerne:

Positiv Psykologi: Hvad? Hvorfor? Hvordan?  Hans Henrik Knoop, førende forsker i Positiv Psykologi 

Hvad er eksistens Psykologi?

Artiklen "Hvad er Positiv Psykologi?", som du netop har læst, er forfattet specielt til Levlykkeligt.dk af Kit Lisbeth Jensen, psykolog og specialist i klinisk psykologi.