Vi er ikke alene - om at være forbundet med alle og alt

Vi sidder 80 mennesker i Gompen på Kopan Klosteret, ved Kathmandu, i Nepal. Det er tid til eftermiddagens Buddha Teachings med Geshela. Det bliver en af de dage, på det 10 dage lange retreat, hvor min verden bliver større og bliver ved med at udvide sig. En af de dage, hvor jeg forstår, hvorfor jeg skulle i kloster. Emnet er sindsro. Det, jeg erkender, er at alt er forbundet med alt, vi er alle forbundet med hinanden. Intet kan ses uden sammenhæng med alt andet. Ingen er uden alle andre.

Der er tre trin på vejen til sindsro. Et af dem, er at reflektere over det dårlige ved egoisme og selviskhed. Tænk over følgende tre påstande: Vort ego er grunden til alle problemer. Alt det gode der sker for os, kommer altid fra andre. Vores lykke er i hænderne på andre.

Vort ego er grunden til alle problemer: Dårlige relationer til andre mennesker involverer altid din selviskhed. Problemer der involverer egoisme kan ikke løses. Hvordan ville situationen have været, hvis du holdt dit ego tilbage? Ville konflikten have været større eller mindre? Hvad er det der står i vejen for at konflikten kan løses? Såret forfængelighed, misundelse, ærgerrighed, ambition, hævnfølelse, mindreværd o.s.v.? Alt sammen ego. Giv slip og nye muligheder for at løse konflikten vil vise sig.

Alt det gode der sker for os, kommer altid fra andre: Du vil købe en pizza. Lige meget, hvor mange penge du har, kan du ikke købe noget, hvis ikke bonden har dyrket kornet, gartneren dyrket grøntsagerne o.s.v. Tag dine penge til månen og du kan absolut ikke bruge dem til noget. Hvad er det der sker, når vi tror at vi, helt alene, er vores egen lykkes smed? Vi træder på andre for at komme frem til lykken. Vi bliver ”lykkelige” på bekostning af andre. Er der brug for eksempler? Finanskrisen.  

Vores lykke er i hænderne på andre: Et glas har ikke intention om at hjælpe dig, Da der serveres te i det, tjener det dig og du passer på det. For din egen skyld, for du vil fortsat gerne drikke af det. Ligeså med alt levende.
__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej kære Det er altsammen sagt før, det er alt sammen erfaret af tusindvis af menensker før du og jeg, så sprøgsmålet er ikke så meget at det forholder sig sådan sprøgsmaålet er snarrere hvad handler vi så PÅ når verden er sat sammen på denne måde?. Altså hvad handler vi, du og jeg på? Et dejligt indlæg fuld indsigt og forståelse Kærligst Merete

Kære Merete 

Tak for din kommentar.

Skal vi absolut handle på det? Se at det er sådan, anerkend at sådan er det og lad det være.

: ) Vivi

 

Hej kære Vivi Vi handler altid på det vi tror på eller på den indsigt vi har erfaret. Det er jo det smukke ved livet, at efter tanken og erfaringerne følge handlingen. Her er det spændende at være menneske, men til tider også svært for vi vil alle gerne det bedste. Egoet kan vi ikke undvære det er jo hele os- egoet er jo vores jeg igennem det lever vi og er vi, men det egoitiske ego skal stilnes og det kan det meget smukt gøres via mediation og stilhed. Det gode og smukke kommer fra vores eget indre når alle vores tanker er kærlighedsfulde, udstråler vi kærlighedens energi- Det er vores svære øvelse. Kærligst Merete
Hej Vivi Jeg e rked af at mit første indlæg kom ind tre gange- jeg ahr prøvet at slette det det førsgte jeg at gøre i går men det kunne jeg ikke. Måske kan du selv? kærligst Merete
Nej, Merete jeg kan heller ikke finde ud af at slette.
Nej jeg ved ikke skal jeg bare lade det være? elelr skal jeg skrive til Henrik. Hvad har du det bedst med? kærligst Merete
Kære Merete Bare lad det være. Det er ok med mig. Eller få det rettet, hvis du har det bedst med det. Tænker stadig over det du har skrevet. På en måde skriver du lige nøjagtigt det, som blev væltet helt på hovedet i mig, da jeg sad og hørte Geshelas ord. Det smukke og gode kommer ikke fra os selv, men fra alle andre. Vi skal så arbejde på, at nå et bevidsthedsniveau der kan opfatte det. Jeg ved ikke... Jeg kan nok ikke sætte flere ord på det lige nu. Kan jo vende tilbage. God aften Vivi
Hej igen kære Vivi Måske har du set dette link men hvis ikke kommer det lige her. Her er noget som kan inspirere os alle. En kvinde som har se-følt og mærket Niervanna- det som jeg også tror du har oplevet ihvertfald en stor flig af. khttp://www.youtube.com/watch?v=UyyjU8fzEYU Kærligst Merete
WAUW Merete, sikke en kvinde, sikke en oplevelse. Tusind tak for linket!!!!
Vi er ikke alene - om at være forbundet med alle og alt