Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut København - Østerbro - Nordsjælland

Nogle mennesker ved udmærket godt, når de er vrede. Men ofte ved vi ikke, at vi rent faktisk er vrede. I stedet er vi måske stressede, angste, deprimerede, fastlåste eller føler os ramte på anden vis. Måske vi har fysiske symptomer. De fysiske symptomer kommer jeg mere ind på. I de terapeutiske sessioner, jeg har med alle slags mennesker – også succesfulde – støder vi ofte på vreden. Når vi sammen undersøger de problemer, der bringes på banen, viser den sig. Ikke lige med det samme, men gerne lidt hen ad vejen.

Og den skaber i den grad problemer. For vrede er en kraftig energi. Den er en af vores grundfølelser på linje med sorg og glæde. Måske du med den sammenligning kan ane, at vi i vreden har at gøre med en stærk følelse, og at den selvfølgelig må forstyrre vores psykiske og fysiske velbefindende.

Kort sagt er vreden til for at beskytte os. Når vi krænkes, når nogle går over vores grænser. Når vi såres. Så bliver vi vrede i stedet for at gå i stykker i ked af det hed, uværdighed eller trængte op i en krog på vores egne enemærker. Den generobrer og giver os vores herredømme tilbage, lige som de vilde dyr, der hidser sig op i et raseri med lyd og fart på. I raseriet er vi ovre i det voldsomme udtryk af vrede.

Men kun hvis vi udtrykker raseriet, for en tilbageholdelse er anderledes stille, og kan få mange udtryk, som vi slet ikke forbinder med raseri. Det kan være, at vi bliver kyniske, fordomsfulde. Og der ville det have været bedre for relationerne, som den vrede befinder sig i, at vise sin vrede, så den får et konstruktivt udtryk og så den luftes og ikke holdes inde. For kynismen, fordomsfuldheden og intellektualiseringen er ualmindelig skadelig for samfundet og for relationerne, og ikke mindst for den vrede person selv. For der er vreden eller raseriet twistet til ukendelighed. Det bliver svært at sætte en finger på, hvorfor en person er kynisk, fordomsfuld eller snakker alting væk (intellektualisering). Vi mister den oprindelige mening, som jo er, at ét menneske har såret et andet menneske, trådt over dets grænser eller krænket det.

Så det er vigtigt at lære at tyde, når noget handler om, at vi bliver vrede, fordi vi måske er blevet såret over noget, nogen er gået over vores grænser eller vi er blevet krænkede på hele vores værdighed som menneske. For da kan vi i enrum rase og skælde ud og dermed tage os selv alvorligt og få luftet vreden.

For luftes skal den. Ellers får den som sagt et twistet udtryk uadadtil, hvilket skaber vanskeligheder for os. Det vil også skabe vanskeligheder for os at hælde vores raseri ud over andre. Så bliver de forskrækkede, og vil uvægerligt trække sig. Eller gå i konflikt med os. Dog ser jeg flest konflikter på baggrund af det, jeg kalder den kolde vrede, som er den, hvor vi tilbageholder vreden og i stedet for vrede bliver kolde i form af kynisme, mobning, langtrukne juridiske anliggender, nedsættende tale, fordomme eller endeløs ligegyldig og overfladisk snakken, hvor ingen fatter hvor vi skal hen med det.

En tilbageholdt vrede kan også skabe problemer, hvis man vender den indad. At være vred på sig selv viser sig i selvkritik, selvbebrejdelser, lavt selvværd, skam, samt social og mere generaliseret angst og selvhad. Det er virkelig en hård nyser at vende den ubevidste vrede mod sig selv. For man har mistet ”opdagelsen” af, at det egentlig handler om vrede i en berettiget situation, men som nu er blevet så twistet – ja til ukendelighed – og er endt som en cirkel af selvvrede.

På den måde kan en vrede på baggrund af f.eks. svigt – hvad enten det har været et groft eller mere forfinet svigt – gå hen og få mange flere psykiske konsekvenser end, det skulle, fordi man vender det indad til en forkerthed, hvor man bør kunne tåle alt ondt, fordi man jo er et forkert menneske. Og der er det for alvor, at vi lider, og den oprindelige sunde vrede nu sætter sig i krop og sjæl, og skaber usunde tilstande begge steder. Depression, angst, stress er eksempler, men der er mange flere på den psykiske front. Fysisk ser jeg folk komme med mangt og meget, og hos mig taler kroppen også med og reagerer med stivnen, spændinger, ondt her og der mv. Ja faktisk opdager vi mange uforløste følelser, og altså ikke kun vrede, bag de psykosomatiske lidelser. Men det kan også være lidelser, der kan behandles af lægeverdenen. Hvis du forestiller dig, hvor meget tryk, der kommer i os, når vi går rundt og er vrede, så er det ganske naturligt, at vrede sætter sig i vores kroppe med dens sprængfærdighed.

Troen på, at den er gal med os selv, er vitterlig en forskruet tro, der medfører ballade på mange fronter. Derfor arbejder klienten og jeg på at smide den tro væk og at erstatte den med en mere sund tro og opbyggende tro, som er et alternativ til den tro, vi ofte har med os fra vores forældre. En tro, en stemme, som vores forældre har talt med – ofte mellem linjerne. Men troen på, at vi er forkerte, kan også være opstået senere i andre situationer. F.eks. ved voksenmobning.

Trossætninger er i deres natur stopklodser og værdier, som vi ikke nødvendigvis kan forene os med. I hvert fald skal de synliggøres, konfronteres og spyttes ud, så vi bliver frie til at vælge de værdier og trossætninger, som passer til hvem vi er og som nærer os.

Så hvad gør vi nu med den vrede, der måske er vendt indad? Hvordan begynder vi at træne?

Den hurtigste slukken ildebrande metode er her at vende det, som vi vender indad, ud mod andre. Ikke ude i den konkrete verden, men i vores tanker, i vores trosbilleder og sætninger. Måske vi skal gøre det på skrift. Gør de andre forkerte, så vi kan blive fri og får giften ud af kroppen. På den måde erobrer du over tid også din kraft tilbage, og kan omvendt også respektere andre og deres kraft. Det er svært, det ved jeg til fulde. Det er nærmest naturstridigt. Men der er ingen vej uden om at tømme dig og frisætte dig i dialogen med dig selv.

Forbliver du aggressiv, vred, hård, trynende og hadende over for dig selv, vil andre se, at der er en aggression i dig, som ikke flyder frit i forhold til livet, men som permanent bruges til at holde dig selv tilbage, fordi den er vendt mod selveste din kerne. Andre mennesker mærker det, og det kan godt gøre dem usikre på dig. Og så fjerner de sig, og så ender du med en lavt selvværd, en tilbageholdenhed af dig selv, lige som at andre også holder sig tilbage. Det er smerteligt at nå der til.

Og da skal vi begynde at sætte de grænser, som måske er blevet overskredet. For nogen sker det åbenlyst, for andre er det meget ubevidst, at deres grænser overskrides. De mærker måske, at de er pleasere, men får ikke defineret, at pleasere tillader og åbner for, at andre overskrider deres grænser i kampen for at være så elsket som muligt, fordi vi ikke tror på at vi ellers kan elskes. Alle nej´ erne vi ikke får sagt ud ad til, fører vrede med sig. På sigt vendes både nej’ erne og vreden ind ad.

Jeg har selv været meget vred. I min egen historie er det foregået sådan, at jeg har været meget vred på mine forældre, fordi de bevirkede, at jeg havde en gennemgående utryg barndom. Jeg syntes alt var deres skyld og ansvar. Således også at jeg fik et godt liv fremover.

Jeg har altid følt mig til besvær, og følt det var en nødvendighed at være ydmyg og selvudslettende som kompensation for at fylde for meget. Men det gav et enormt tryk af skam og selvhad. Og et par gange har jeg været opfyldt af vrede, foragt og kynisme. Her forsvarede jeg mig med kamp og udadreagerende adfærd, i stedet for at opgive. Jeg har altid haft en stærk vilje. Men når jeg kæmpede og reagerede, var det jo en anden måde at fylde på, som også var forkert.

Min vrede betød, at jeg afskar forbindelsen til min far i flere perioder fra jeg var 13 år til jeg var 45 år, hvor han døde. Da jeg var i 40´erne, afbrød jeg også kontakten til min mor i næsten to år. Jeg er meget knyttet til min mor, og fraværet af hende i de to år gav et enormt afsavn og en stor sorg, og nedlukningen lukkede simpelthen ned for livet i mig. Så jeg genoptog kontakten efter et par år og begyndte i stedet at udtrykke mine grænser, samt intensiverede kærligheden og omsorgen til mig selv. Den har jeg opøvet – dvs. trænet og valgt til – samtidig med at jeg har fravalgt og sluppet forestillingen om én bestemt ydre kærlighed fra. Det beskytter mig på en god måde, hvor jeg ikke skal have noget bestemt i kontakt.

Det betyder ikke, at jeg ikke har længsler. De lever skam i bedste velgående. Men jeg stopper ikke med at trække vejret, når tingene ikke kommer præcis, som jeg har brug for.
Jeg har stadig ønsker for en god kontakt – eller det jeg definerer som god kontakt. Men jeg er ikke afhængig af den, fordi jeg nu har en god kontakt til mig selv.

Vrede er ekstremt livgivende, hvis man står i sin kerne, imens man giver den udtryk. Her kan vrede være en god kraft og en måde at få god kontakt på. Et terapeutisk forløb kan handle om at få konstruktiv kontakt til sin vrede, samt at rumme længsler, der ikke indfries lige nu, eller som ser ud til slet ikke at kunne indfries. Det siger jeg, fordi jeg oplever en del, der har længsler omkring kærlighed, anerkendelse, karriere, samt andre mål i livet. Og en fastlåsthed kan meget vel stå i vejen for at føle glæde, lige som at man er vred. Også det arbejder vi med i terapien. For man må godt være vred på universet, gud eller verden. Så ud med det!

Vi bør ikke springe vores vrede over ved at sluge den i et for hastigt tempo, i forhold til ønsket om at tilgive og finde ro. Vrede er også kærlighed. For dem vi holder mest af eller åbner for, kan gøre os allermest vrede. Men rigtig mange har svært ved at finde vreden frem. Og når de endelig finder den frem, bliver den holdt i kort snor. For at udtrykke vrede kan være forbundet med stor skam eller stor sorg, som ligger lige bag ved vreden. Når det kan give stor skam hænger det sammen med, at vi måske er blevet straffet for vores vrede som børn, eller har lært, at vi ikke taler om vreden, eller viser de. At vi kun er ”glade”.

Så længe man får øje på det, og så arbejder for nye mere konstruktive dynamikker i vreden. Jeg plejer at opfordre til at bruge alt, hvad der umiddelbart kan bruges til at få kickstartet vreden – og i forhold til at lære at tage ansvar for den! Det kan læres hos en terapeut, der ikke har problemer med sin egen vrede – dvs. har et naturligt forhold til vrede og ikke er bange for den, eller skammer sig over den.

Når vi ikke føler os forståede – set og hørt og respekteret – kan vi også blive vrede. Ubevidst eller bevidst. Udadvendt eller indadvendt. Mere eller mindre konstruktivt. Jeg vil lige sige lidt mere om den der meget vigtige forståelse, som alle mennesker higer efter som en eksistentiel ting.

Det kan godt være, at det føles som om, at en person ikke gider forstå. Men har de ikke selv erfaret det, som du har erfaret, så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at forstå. For man kan ikke tvinge andre til at forstå noget, som de ikke selv har erfaret.

Hvis en af dine forælder ikke viser dig forståelse, så vil du naturligvis både lide under det og længes efter den. Og hvad kan man så håbe på fra forældre, som måske er urokkelige i deres uforståenhed. Tag dem med i terapi hos en terapeut, der ved, hvad det vil sige at lære at give en aktiv delvis forståelse. F.eks. at lære at sige ”det kan jeg godt forstå”, selv om man ikke helt forstår det. Langt de fleste tror, at forståelse kun kan gives, hvis man kan sætte sig i den andens sted. Men vi kan faktisk give forståelse uden at kunne sætte os i andres sted – også uden at det er en løgn, vi fremsætter.

Får vi ikke forståelse – måske efter lang tids kamp for at få den – er der sådan set kun tilbage at slippe kampen.

Alternativet er nemlig at intensivere opfordringen eller at blive vred og bitter. Og i sidste ende rammer vrede og bitterhed mest den, der føler disse følelser – nemlig dig – særligt når vreden og bitterheden varer ved og bliver mere kronisk.

Og det næste, der sker er, at vi hopper op i offerstolen og indtager en offerrolle. Det kan i princippet være i alle situationer i livet, hvor vi er blevet skuffede, sårede og ramt.

Selv om det ofte sker ubevidst, så er det ikke kønt at møde en, der er hoppet op i offerstolen. For det er dybest set en forskydning af ansvar. Det ansvar, som netop sætter os i stand til at håndtere vores vrede konstruktivt, da handlemulighederne opstår via ansvaret, vi tager. For så får vreden ben at gå på og sprog at tale med, så vreden bliver en god kraft og virke for os. Først da – og ikke når vi skubber den væk og holder den nede – kommer den ind i et konstruktivt spor, hvor den får navn.

Her til sidst får du associerede ord for vreden, i forhåbning om, at du måske kan få øje på en vrede i dig. Nu nævner jeg en masse ord. Så sæt dig godt til rette og mærk og sans hvert ord.

• Aggressiv
• Fortørnet
• Gal
• Bitter
• Fjendtlig
• Forbitret
• Galsindet
• Misfornøjet
• Mopset
• Sur
• Voldelig
• Gnaven
• Hadefuld
• Stiktosset
• Ond i sulet
• Rasende
• Irritabel
• Harm
• Irriteret
• hadsk
• Arrig
• Hidsig
• Knotten
• Muggen
• Jalous
• Skuffet

De sidste to er måske mere blandingsfølelser af vrede, angst og sorg. Men faktisk ligger der bag enhver vrede en sorg, det at vi er blevet såret. Derfor handler vredesarbejde også om at kunne finde tilbage til såretheden og sørge, hvilket ikke altid er helt nemt.

Her til sidst et digt fra en upcoming digter. Jeg synes, at digtet beskriver kampen mellem hoved og krop godt. Hvor vreden ligger i kroppen, så kan vreden twistes i hovedet. Derfor foregår der en slags kamp omkring vrede. Skal den have et udtryk? Skal den tilbageholdes? Skal man opgive eller kæmpe? Og så videre …

Mine tanker skygger for mine følelser
og mine følelser skygger
for mine tanker
de skændes uafladeligt
jeg er dødtræt af at
de aldrig er jævnbyrdige
hvor ville jeg dog ønske
at de kunne finde ud af at lege sammen
cirka tre år er der mellem dem
først kom følelserne
dernæst tankerne
således er følelserne
den ældste af de to
tankerne vil gerne have ret
men så vil følelserne tale alvorsord
med tankerne
fortælle dem hvor skabet skal stå
så tyr tankerne
til hårde metoder
og vil ikke finde sig i
at blive talt ned til
i afsky og vrede
beskylder tankerne følelserne
for at være for indbildske
og befinde sig i en tilstand
hvor fornuften ikke hersker
sådan kan de to fortsætte i en uendelighed
hvis jeg er heldig
vil guddommen lyse
i svælget mellem
tankerne og følelserne
dele sol og vind lige
da kan det være
at jeg endelig vil få ro

Skrevet af Anabella Bjerre, fra "Svælget mellem mine tanker og følelser", 2018

I min blog ”De skjulte svigt kan være værst" kan du orientere dig i de mere forfinede svigt, der ikke er så tydelige for omverden og selv. Disse svigt vil uvægerligt medføre megen vrede.

I min blog "Essensen i skam" kan du læse om skammens væsen. Jeg nævnte skam et par gange, og måske du er blevet mere interesseret i, hvad det er for et begreb.

I bogen "Når sårbarhed er et blivende skjult vilkår" (ikke at kunne eller ville flyve med flokken), er der et afsnit om at vende vrede indad. Derudover handler den om at være sårbar og vingesskudt, og de tab det er forbundet med. Den fås som E-bog (pdf) og kan købes ved at sende en sms på 2320 6983. Den koster 175 kr., og er på 320 sider med mange illustrationer og en forklaring på, hvad sårbarhed er, og hvordan den opstår. Læs evt. anmeldelser af bogen her 

Kærligst

Katrine Boeck
Psykoterapeut MPF, coach, parterapeut og forfatter

__________________________

Katrine Boeck, Psykoterapeut og parterapeut i København - Østerbro - Lyngby og Nordsjælland (Lyngby og Gilleleje v/ Helsinge og Frederiksværk.)
Læs mere på: https://coachcare.dk/
Skriv eller ring på 23206983, eller send en mail til katbo@coachcare.dk