Simon Vittus Jasper Hansen

DE 7 CHAKRA’ER – OG DERES LIVSOMRÅDER (6-MÅNEDERS FORLØB)

15/10/2023 - 11:07

Vi vil på dette 6-måneder-forløb arbejde med de 7 chakraer, og med de 7 livsområder, som styres af de 7 chakraer. Vi vil dedikere én 1-dags workshop fra 10-17 til hvert enkelt chakra, og det livsområde, som det enkelte chakra styrer (den sjette og sidste workshop deles af både pineal og krone chakra). Vi starter med rodchakraet, og bevæger os opad. De 6 workshops vil ligge med ca. 1 måneds mellemrum. Vores invitation er, at der gennem forløbet vil blive mulighed for at tage nogle eksistentielle skridt; i en ramme, hvor alle dele af det menneskelige er med og bliver adresseret direkte, gennem øvelser og meditationer. Der bliver derfor mulighed for at lære at anvende centrale dele af den energi-krops-praksis, som arbejder direkte med de syv chakraer; og de dertilhørende sekundære chakraer, dvs. energi-kroppen.  Og de livsområder som styres derfra. Hvis der er interesse i gruppen, vil vi tilbyde undervisning, som muliggør, at de interesserede kan forsætte arbejdet med chakraerne, og videreudvikle det efter disse 6 første workshops.

 

BAGGRUND

Forløbet bygger på det energi-krops-arbejde, som den irske spirituelle lærer, Bob Moore, har bragt til Danmark, og som videreføres af bl.a. Helen Gamborg, som jeg har lært det af. Hernæst bygger forløbet på den dybdepsykologiske og eksistentielle anvendelse af chakra-systemet, som Jes Bertelsen har udformet.

 

UDDYBENDE

Den fysiske yoga, fx hatha, yin, og vinyasa, adresserer den fysiske krop. Mindfulness og meget meditation træner ofte vores bevidsthed og nærværs-evne. Men mennesket består af mere end den fysiske krop og bevidstheden. Vi har desuden et energi-system; hvori chakraerne er nøglespillerne. Hvert chakra styrer et bestemt livsområde. Rod styrer det fysiske, økonomi, arbejde, bolig, kroppens tilstand. Hara styrer vores evne til dybde-afspænding, væren, spontanitet, seksualitet. Solar plexus styrer vores emotionelle liv, vores evne til at brænde for noget, vores evne til at sætte os igennem og nå vores mål, og vores evne til at sætte sunde og klare grænser. Hjertet styrer vores evne til kærlighed, bl.a. i de nære relationer. At give og modtage kærlighed. Desuden styrer hjertet vores evne til at mærke, hvad der inders inde er sandt. Halsen styrer vores udtryk; vores kommunikation, og vores kreativitet. Halsen er det første af de øvre chakraer. Pinealen styrer vores evne til klarhed og intuition. Når vi er meget inspirerede og optaget af noget, er det ofte pinealen, der er aktiv. Pinealen er hjemsted for bevidstheds-evnen, som vi bl.a. gør brug af i meditation. Endelig er krone-centeret udtryk for vores spirituelle potentialer, med alt hvad det indebærer.

 

SÅDAN ARBEJDER VI

Det primære redskab på workshopsne er energi-øvelser, som arbejder direkte med de primære og sekundære chakraer. Vi anvender desuden krops-øvelser: yoga, dans og pilates, for at skabe grounding. Teorien spiller en central rolle her, da viden om energi-systemet og chakraerne stadigvæk ikke er så udbredt. Hertil kommer refleksion og erfaringsudvekslinger, som muliggør, at den enkelte får et dybere kendskab til egne tilstande i de 7 livsområder.

Man vil på hver workshop modtage meditationer og øvelser, som anvendes som hjemmearbejde i tiden til næste workshop. Forløbet kan også danne rammen om at etablere en egentlig meditations-praksis, bestående primært af de praksis-former, vi anvender. Eller man kan bruge forløbet til at supplere en eksisterende meditations-praksis. Man melder sig til alle 6 workshops; dvs. det er ikke muligt kun at tilmelde sig enkelte gange.

 

SIMON VITTUS JASPER HANSEN

Simon er cand.mag. i fagene Kommunikation og Filosofi og Videnskabsteori; speciale i forskning i mindfulness og meditation. Har i en årrække undervist på Københavns Universitet i kommunikation. Cert. psykoterapeut fra en af landets 4-årige og tværministerielt akkrediterede uddannelser. Cert. hatha yoga lærer fra uddannelser i Thailand og Danmark. Uddannet mindfulness-instruktør på Århus Universitet i MBSR-systemet. Simon er siden 2013 bosat ved Vækstcenteret og lever dér et liv med meditation og udviklingsarbejde som omdrejningspunkt. Mere info om Simon: https://simonvjhansen.dk/

 

PRIS OG TILMELDING

Den samlede pris for forløbet er 4200 kr. (700 pr. workshop). Beløbet kan betales i en eller to rater á 2100. Reg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Husk at skrive dit fornavn og tekst “chakra” ved overførslen. Du kan også overføre via mobile pay til 24923453 (Simon Vittus Jasper Hansen). Send en mail til simonvjh@gmail.com for tilmedling.

 

DATOER

Vi mødes disse seks gange, som alle er fra kl. 10-17:00

Søndag d. 15. oktober

Søndag d. 12. november

Søndag d.17. december

Søndag d. 21. januar

Søndag d. 18. februar

Søndag d. 17. marts

 

Hvsi gruppen ønsker det; eller tilstrækkeligt mange fra gruppen øsnker det, vil der blive tilbudt opfølgende undervisning efter forløbets seks gange.

 

STED

Undervisningen foregår i DFTIs lokaler i Nørre Snede. Rørbækvej 20, 8766 Nørre Snede. Der er parkerings-muligheder på adressen.

 

OVERNATNING

For dem, som kommer langvejs fra, er det måske relevant at ankomme aftenen før. Dette kan gøres ved at arrangere logi hos de fastboende på Vækstcenteret, der har årevis af erfaring med udlejning til kursister. På linket finder du også bed’and’breakfast-steder og egentlige kro/hotel/camping: https://vaekstcenteret.dk/logi/

__________________________




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
DE 7 CHAKRA’ER – OG DERES LIVSOMRÅDER (6-MÅNEDERS FORLØB)