

Stemmen er vores sjæls højtaler.
Den forstærker de inderste længsler, sætter lyd på de sværeste stunder og lykkeligste oplevelser og gengiver vores opfattelse af livet.
Føler vi os klemte i livet, så er stemmen klemt. Er vi udprægede service mennesker, så arbejder stemmen ofte for hårdt. Tror vi ikke på, at der er en plads til os i verden, så kan stemmen mangle luft og fylde.
Halsen repræsenterer vores evne til at give lyd, sige til og fra, skabe en plads i verden og hvis stemmen er låst fast, så er opfattelsen af os selv svær at rokke.
Jeg tror på, at vi kan udvikle os og omfavne de undertrykte og glemte sider af os selv gennem stemmen og skabe en plads til os selv. Hvis vi tillader stemmen at komme ud, uden selvkritik og undertrykkelse, så vokser sangtilliden og dermed selvtilliden og selvværdet.
Det kræver træning og tilvænning at turde lytte til sig selv og synge sig ud af selvkritikkens lange fangearme - til gengæld kan sangen ændre dit liv.
Tør du?
kh
Gitte
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer