Stressbehandling Hellerup Linda Clod Præstholm

Pas på stress i sommerferien

Aij, jeg ved godt det lyder irriterende skræmmeagtigt, men ikke desto mindre er det et faktum: Sommerferien kan hurtigt blive meget stressende. Og for mange betyder det, at den stress vi har før sommerferien ikke forsvinder og måske endda blive værre.

Jeg møder utrolig mange stress-sygemeldte, som oplever forværring i sommerferien. Men det gælder også for folk som ikke betragter sig som stressramte, men måske bare har oplevet en periode med mere stress op til sommerferien. 

For de fleste af os tror at sommerferie bare sådan helt automatisk fjerner stress. Som et magisk knips med fingrene. Det hænger nok sammen med den meget populære stress-myte om at hvis du laver noget som gør dig glad, så bliver du ikke stresset. Og så vender vi den om, og tror at stress forsvinder, hvis vi laver noget der gør os glade. Men det er en meget stor fejltagelse.

Stress er et tegn på overbelastning, og derfor skal der underbelastning til, i en lang periode, hvis vi vil af med stress. Og vi kan sagtens blive belastede af noget, der gør os glade, her er nogle af de eksempler jeg oftest ser: 

  • Sætte (sommer)huset i stand
  • Renovere haven
  • Have familien på besøg - især i længere tid
  • Holde store fester
  • Have gæster på besøg ofte
  • Melde sig til noget motion / aktivitet 

 

Og så er der selvfølgelig de typiske belastninger som opstår i sommerferien:

  • Meget rejseaktivitet
  • Lange rejser
  • Krævende ture/rejser
  • Mange aktiviteter (med børn/børnene etc.) fx Tivoli, Legoland, Sommerland, museer, kanotur etc.
  • Ferie med “den store” familie (og alt hvad det medfører af uforløste konflikter og følelser)
  • Ferie med venner, som måske har et helt andre forventninger til samværet 
  • At skulle “beskæftige” børnene 
  • At føle sig rastløs

 

Så når sommerferien melder sig, og du har stress med dig, i mere eller mindre grad så er det godt at tænke på følgende:

 

Få så meget ro som muligt. Lange rejser (både i bil, fly, tog etc.) er krævende for en stresset hjerne, fordi vi skal forholde os til rigtig meget (nyt) hele tiden. Det bliver med andre ord en belastning. Det gør det også, at “skifte scene” hele tiden. Det bliver ikke en bedre ferie af, at være i 2-3 forskellige sommerhuse eller campingpladser. Tvært imod. Overgange og skift er krævende, både for børn og voksne. Og især en stresset hjerne. Og så er det lige meget om “ der er så dejligt deroppe i Skagen”, for det kan hurtigt blive overskygget af den belastning, det er at pakke hele familien ned, og komme derop og hjem igen. 

 

Det giver os ofte heller ikke ro, at være sammen med “den store familie” eller de gode venner. Ofte kan det give mere uro, fordi der i de fleste familie ligger en masse uforløste, svære følelser under overfladen, og derfor kan vi hurtigt blive tændte af hinandens adfærd, og følelser som irritation, vrede, skuffelser og skam melder sig, og øger stressniveauet. Samværd med venner kan også tænde stressresponsen, fordi rigtig mange af os ikke formår at slappe helt af i krop og nervesystem, med andre end dem der er helt tætte på os. Det betyder ikke, at vi aldrig skal holde den slags ferier, men måske bare ikke lige i denne periode hvor vi oplever stress. Men for andre, er det også et godt opmærksomhedpunkt. Vi har ofte nogle idealiserede billeder af hvad der ville være rart, og vi har svært ved at mærke at det i virkeligheden ikke er det. Og så undrer vi os over hvorfor vi er så trætte efter den ferie med svigerfamilien. 

 

Roen i sommerferien kan også hurtigt gå helt tabt, fordi vi har en forestilling om at vi “først kan slappe af” når carporten er malet, skuret er ryddet op, børneværelset er istandsat eller haven er renoveret. Men den der med at “vi kan først slappe af når…” er et falskt præmis for afslapning. For dels når vi aldrig til det punkt (vi har alle en uendelig to-do liste), så du kan lige så godt droppen det. Der vil altid være noget at lave, og det er ikke sådan at din krop eller hovede automatisk falder helt til ro, når den sidste pensel er rengjort. Ofte kan det nemlig gøre det modsatte. Den store aktivitet har vedligeholdt et højt niveau af stresshormoner i kroppen, og derfor vil det føles som farligt at slappe af bagefter. For der mangler jo stadig at blive ordnet X,Y,Z. Og dels er der det forhold at, høje niveauer af stresshormonerne i kroppen “overbeviser” os om at det er godt at gøre alt det vi skal gøre. Vi kender måske alle sammen den oplevelse med at være mere rolige i slutningen af en ferie end i starten. Når vi er mere rolige, så er det lettere at dase i liggestolen og ikke lave noget. Men den tilstand kommer af ro og ikke af aktivitet. Med andre ord, skal vi være opmærksomme på at det at holde sig i ro, skaber ro. Roen kommer ikke af sig selv. Og her er det væsenligt også at inddrage at få ro fra de sociale medier og lignende. Vi befinder os ikke lige pludselig i en tilstand af dyb ro og forbundethed efter 1 time på Facebook. Tvært imod. Så sluk for det.

 

Mange børnefamilier “sælger” roen på den konto, at de tror at den gode børneferie er en ferie med masser af underholdning for børnene. Men sådan forholder det sig ikke. Den bedste ferie for børn er sammen med forældre, som har det godt. Og hvis vi som forældre har brug for at rehabilitere fra stress, fordi det er sådan vi får det godt, så er det også en god ferie for børnene. Stressede forældre skaber utrygge og utilfredse børn. Hvem husker ikke den ferie vi var på som børn, som skulle være åhhh så god, men det vi husker allermest er den ubehagelige biltur med mor der var bange for at vi kørte for stærkt og far var nervøs for ikke at kunne finde vej og nå færgen. Og sjovt nok blev lillebror urolig og ville have turen skulle slutte og søster blev helt ulykkelig, mens stemningen blev mere og mere ubehagelig? Børn reagerer på stemningen i familien, og ikke på den forlystelse eller underholdning vi tilbyder dem. 

 

Tilmed så er børn i dag ekstremt overstimulerede i deres hverdag, og har brug for at få meget mere ro. Så de skal egentlig også rehabilitere fra hverdagens stress i ferien. Som Fie Hørby skriver i den meget anbefalelsesværdige bog om det nye børnesyn ‘Drop opdragelsen’: “Børn har godt af at kede sig”. Børn i dag mangler kreativitet og fantasi, fordi deres dagligdag er så presset og rammesat, og fordi de fodres med indtryk hele tiden. Så “de mangler tid til at vegetere og falde i hak med sig selv. En hel del børn er ikke rigtig bekendte med det rum, den tid, hvor de er alene med sig selv.”  Og det er nemlig i det “rum” at vores kreativitet opstår og udfolder sig. Børn har allerede evnen til at beskæftige sig selv og udfolde sig kreativt, med mindre vi ødelægger de egenskaber med en høj grad af voksenstyrring eller ydre stimulering. Hvis børnene klager over at de keder sig, så er det allerbedste svar at give dem “Ja …. (?)” eller “Nå …. (?)” med kærlighed i øjne og stemme. Når vi støtter dem i de følelser, uden at give dem løsninger (fx “Hvorfor går du ikke over til Emma og spørger om hun kan lege”) eller ty til store familieudflugter (“vi tager på Bakken i morgen!”), så føles det mindre farligt for barnet, og de støttes til at bevæge sig ind i deres indre rum og langsomt opdage deres indre landskab med iboende kvaliteter og kreativitet.

 

Måske er det også derfor at vi selv kan have så svært ved at “lave ingen ting”, som vokse. Fordi vi ikke er blevet støttet i det som børn, og fordi vi ligesom børnene er så vandt til overdosering af ydre stimuli. Et højt niveau af stresshormoner gør det også næsten umuligt at “lave ingen ting” fordi stresshormonerne er som indre stemmer, som overbeviser os om at “vi skal gøre X, Y, Z”. Og så finder hjernen på en meget logisk forklaring på hvorfor det er en endegyldig sandhed, hvad end det er “Vi kan simpelhen ikke mere tillade os at carporten ser sådan ud”, “det bliver så hyggeligt at besøge dem” eller “nu er jeg jo typen som godt kan lide at være aktiv og lave noget”. Det lyder meget overbevisende, både for os selv og omverdenen. Men faktum er, at alle, især i denne tid med overflod af stimuli og information, har godt af at lave meget lidt i noget tid, og få fuldkommen ro på. Det er som superfood for vores hjerner, immunsystem, nervesystem og hormonbalancen. Og særligt gældende er det for mennesker med stress, for vi får som sagt ikke rehabiliteret stress, ved hele tiden at lave noget. 

 

Et godt støtte-værktøj til “ikke at lave noget” er et dagsskema. Så måske skal du starte sommerferien med at lave et dagsskema, som lægger grundstenen for jeres samværd de tre uger i sommerhuset. Det kan være tidspunktet for hvornår Istår op, hvornår der er “fri leg” i haven, hvornår du sidder og laver rolige aktiviteter som puslespil, tegning og andet (som børnene kan deltage i eller lade være), hvornår far/mor/lillebror eller lillesøster skal hvile sig (hvis du er stressramt, så sørg for et obligatorisk hvil mindst én gang om dagen), hvad tid der er frokost, hvilke dage/tidspunkter I handler ind, hvornår der er eftermiddags frugt/kaffe, aftensmad, sengetid, strandtur, aftentur, tid alene osv. Skemaet er en meget stor hjælp for enlige og familier med eller uden børn. For en stresset hjerne skaber det ro, tryghed og forudsigelighed, alt det vi har brug for, for at kunne få niveauet af stresshormoner ned. For børnene skaber det også en meget behagelig og tryg ramme, hvis de er gamle nok til at kunne forstå det. Man kan også lave en skønt skema med billeder af det der skal ske. Og det vil gøre det lettere for børne af gå på opdagelse i haven og give slip på tiden, fordi de ved at det er det der skal ske, og far kalder kl. 12, når der er frokost. 

 

Hvis du er i tvivl om dit stressniveau og dermed hvor meget ro du skal have og i hvor lang tid, så kontakt mig for en konsultation. Jeg arbejder med redskaber til at vurdere niveauet af stress, og laver rehabiliterings-planer, samt tidsrammer for rehabiliteringens længde. Jeg har også en FAQ om stress på min hjemmeside. Og du kan også starte ferien med at komme helt ned i gear, på mit ‘Retreat for stressramte’

 

 

__________________________

Linda Clod Præstholm
SE Traumeterapeut, Stresscoach, Sygeplejerske og Yogalærer

www.lindaclodpraestholm.com
T: 22368808
MobilePay: 56959
mail@lindaclodpraestholm.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Stress i sommerferien. Læs mere