Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut København Hanne Christensen

Følelser – skjuler du din sårbarhed bag ironi og sarkasme...

Har du overvejet hvad ironi gør ved samhørigheden.

Jeg sidder som psykoterapeut med en klient der i en bibemærkning nævner at hjemme hos dem er kommunikationen meget præget af ironi og sarkastiske bemærkninger.

Jeg spørger lidt indtil hvordan de taler om følelser og hun opdager lidt overraskende, at det gør de da slet ikke. Hverken indbyrdes eller med deres børn, hjemme hos dem er det næsten blevet sådan, at det er en styrke at klare sig selv.

Ja, der er nok temmelig overfaldiske i deres samtale emner.

Man er modig og stærk hvis man klarer livet på trods af modgang og konflikter, det er en værdi at kunne kæmpe og slås. At vinde for enhver pris at vinde bare for at vinde.

Dette blev en øjenåbner og så kom følelserne... Efter lidt refleksion kom så spørgsmålet, hvad gør ironien ved os og ved vores indbyrdes forhold...

Barriere mod følelserne

Når vi bruger ironi og sarkasme er det en barriere mod følelserne. Vi gør os usynlige og usårlige. Bliver det lille barn mødt med ironi, forstår det det ikke og opfatter sig selv som forkert og utilstrækkelig og måske dum, for alle de andre omkring mig syntes at forstå det der bliver sagt og nogen syntes oveni købet det er sjovt.

På barnet gør det bare ondt i maven, og bliver til spørgsmålet, hvorfor mon jeg er så anderledes, er jeg mærkelig. Jeg føler mig udenfor. Hvorfor forstår jeg ingenting af det der forgår. Jeg må være forkert og dum.

Det frygtelige er at barnet står alene med de mest ærlige og meningsfulde følelser, for ironi og sarkasme gør ondt på følelserne og skræmmer følelserne langt væk.

I stedet for at blive anerkendt for sine meningsfulde følelser, føler barnet sig dum og utilstrækkelig. Her ligger meget af grunden til skammens opståen til vores forkerthedsfølelse og vores utilstrækkelighedsfølelse begravet.

Barnet oplever ufølsomhed i omgangen med deres voksne, der ikke vil stå ved egne følelser og de kommer derved til at skade barnet.

Barnet er nød til at gemme sine følelser væk, de er åbenbart forkerte.

Barnet ser op til de voksne og hvis de viser de har det rart, må det jo være barnet der er noget galt med, det må være mig der er forkert, omsætter barnet det til.

Følelser der bliver overhørt laver støj

Vi skal anerkende vores egne og barnet følelser.

Hvis barnets følelser ikke umiddelbart giver mening, så led efter meningen, det er her guldet til forståelse af børneadfærd ligger begravet.

Led til at barnet føler sig forstået og værdifuld. Uanset om det giver mening for dig som voksen eller ej skal barnets følelser respekteres og støttes.

Barnets følelser giver altid mening, hvis du bruger det som udgangspunktet for dit samvær med barnet, bliver det lettere at forstå, hvad barnet oplever, også når du ikke er der.

Undersøg eller led efter meningen i det barnet og resten af familien gør, spørg og skab en kærlig dialog omkring følelserne, så kommer din familie til at føle sig værdsat og set som dem de er.

Familien kommer til at stråle af selvværd og forskellighed og kan slippe kontrollen og præstationsangsten, så alle kommer til at føle sig gode nok som dem de er. Og kan udnytte de ressourcer de hver i sær er udstyret med.

I familien – og daginstitutionerne - skal vi have meget fokus på at vi ikke skaber mistrivsel. Vi skal være meget opmærksomme på, om vi bruger ironi og sarkasme, i stedet for at være kærlige og omsorgsfulde i vores dialog og i vores handlinger.

Følelser kan ikke tåle at blive overhørt og børn skal støttes i at opleve og i tale sætte dem.

Blive anerkendt med det de er.

I kraft af mit arbejde som psykoterapeut drømmer jeg om flere voksne ville gøre mere for at få indsigt i deres liv, så børnene kunne være børn uden at udslette dele af sig selv.

Kærlig hilsen

Hanne Christensen 

Psykoterapeut i København

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk