Lev med glæde i karrieren, arbejdslivet og privatlivet

Mange af os har en længsel. En indre længsel eller søgen efter noget 'mere' - noget dybere - eller noget andet. Men det kan være svært at sætte ord på, hvad dette 'mere' er for noget. Men det handler i bund og grund ofte om, om at vi har lyst til at leve et liv, der har 'purpose', er meningsfuldt og som vi føler, vi er født til at leve.

Derfor tror jeg det er vigtigt for rigtig mange, at leve et liv, som er meningsfuldt. Et liv med glæde. Et liv, hvor arbejde og privatliv går op i en højere enhed og hvor der er plads til kreativitet og positiv skabelse. På et mindre niveau kan det være at der er plads til en kælketur med børnene eller en hobby som akryl maling eller måske helt at skippe sit faste job og arbejde med det udtryk eller det område, du elsker eller brænder for. Eller at sætte dit job sammen på en ny måde, der virkelig giver mening for dig lige nu.

Nogen mennesker (som mig selv) oplever en tydelig mission, eller en slags opgave i livet, der handler om at bidrage positivt - enten i en kontekst som handler om privatlivet - eller et kald af en mere karrieremæssig art. Det handler ofte om, at vi har lyst til at gøre en forskel. At vi oplever vores liv betyder noget. At vi bidrager positivt.

Grundlæggende tror jeg ikke, vi kan falde af vores livsvej. Jeg tror, vi lever det liv, vi er født til hver dag. Alligevel er det vigtigt med både refleksion, eksistentielle spørgsmål men mindst lige så meget af være i en afslappet tilstand og kunne modtage og nyde livet, præcis som det er.

Og så skal vi bruge os selv, alle vores kompetencer og gøre det med en følelse af formål. Det tror jeg er med til, at give livet mening.

KH Helena

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lev med glæde i karrieren, arbejdslivet og privatlivet. Læs mere