Psykoterapeut Kresten Kay

Absolut frihed er meningsløs

 ”Absolut frihed er det samme som absolut meningsløshed, for mennesket er kun menneske i kraft af talrige afhængighedsforhold” skrev den danske forfatter H.C. Branner. Et rammende citat, der virkelig sætter menneskets trang efter frihed på prøve.

Som Jean-Paul Sartre skrev, er vi dømt til frihed. Men i samme åndedræt er vi måske også dømt til at være bundet. Hvis jeg bevidstløst kaster mig ind i kampen om personlig frihed, afskriver jeg samtidig en væsentlig del af selve menneskeheden. Vi er afhængige af hinanden – på godt og ondt.

Jeg kan slet ikke forestille mig mennesket uden andre mennesker. Vi definerer hinanden og jeg forstår mig selv igennem dig. Den postmoderne trang til individualitet, frihed og oplevelse af sig selv som et unikum, kan altså være den direkte vej ud i meningsløsheden. Fordi det er meningsløst at være afskåret fra menneskeheden i sig selv og andre.

Meningsløst, netop fordi det underminerer en væsentlig del af selve det at være menneske. Som at se på et isbjerg og kun være bevidst om toppen der stikker op af havet. Det er ikke toppens skyld at isbjerget er et isbjerg, snarere er det alt det der er under overfladen som holder individet oppe. Og naturligvis det hav der forbinder alle isbjerge med hinanden.

Friheden opstår måske snarere i muligheden for at have indflydelse på afhængigheden af andre mennesker. At kunne vælge mere bevidst hvordan jeg vil indgå i relationer – ikke om jeg skal være fri for påvirkningen af andre mennesker. Vælge mere omhyggeligt og gøre mig selv opmærksom på valget. Og kunne balancere mellem individet og menneskeheden i mig.

I en samfundsproces hvor fokus er på individualitet, på at skille sig ud og være unik, synes det oplagt at netop denne tilgang finder vej også i forståelse af personlig udvikling og arbejde. Men måske er selv samme fokus ikke gavnligt i oplevelsen af mening og nærvær. Hvis mening kun bliver mening for mig. Hvis nærvær kun bliver nærvær med mig selv. Og hvis frihed bliver ensidigt forstået igennem individualitet og min oplevelse af mig selv som et unikum – ja – så misser jeg en del af menneskets mulighed.

Selvstændighed er ønskeligt, egenrådighed kan være smukt, individualitet er besnærende. Men altid kun når det afspejles som et udtryk for og en del af – den fælles menneskelige afhængighed.

Vi er kun mennesker, fordi vi er sammen om det.

Alt godt

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Frihed i absolut forstand er meningsløs. Psykoterapeut Kresten Kay om frihed og mening på Levlykkeligt.dk