

I køen i Irma bliver jeg provokerende puffet bagfra indkøbsvogn ført af ældre kvinde klædt i lilla med store mørke ”Star”-solbriller og indkøbsvognen fyldt til bristepunktet; hun er højlydt irriteret på alle og enhver. Selvom det er en dyd at udholde pinlighedsfaktoren, var det ikke en af mine - den dag.
Normalt ville jeg bare have lukket af, men lige dér tænkte jeg på en sætning jeg engang læste i en gammel roman af J.M. Barrie: ”de der spreder solskin i andres liv, kan ikke holde det væk fra deres eget”. Hvad kunne gøre hende lykkeligere?
Jeg vendte mig mod hende med det uventede indfald: ”det ser ud til at du har travlt?”. Med et spjæt over min tilnærmelse bjæffede hun: ”Ja, jeg har, jeg kommer for sent nu!”. Jeg svarede: ”du må gerne gå ind foran mig”. ”Næh nej”, fortsatte hun, ”det er helt i orden”. ”Men jeg har virkelig ikke travlt”, smilede jeg. Forvandlingen var forbløffende. Hun gik fra at være en pestilens til at være et menneske der følte sig set og respekteret. Efter at have styret sin vogn ind foran min, skubbede hun brillen op på hovedet og takkede mig (og kassedamen) overstrømmende og gik glad ud. Fuldt i færd med at pakke mine varer ned i poser, bemærkede jeg ud af øjenkrogen at de andre i køen smilede over hændelsen.
Om hun havde fortjent det er selvfølgelig underordnet. Pointen er at hun måske vil være mere venlig fremover.
Samvær. Vores væsen er i permanent relation til andre. Sociale dyr, er vi. På alle planer kommunikerer vi med andre; dag og nat befinder vi os i en dialog med mennesker i ental eller flertal. Selv når vi snakker med os selv, er det også henvendt til en (fiktiv) anden. Hvad vi hører og læser andre sige, tager vi med os. På jorden er der ingen gemmesteder.
Samvær. Er ikke kun sprog. Følelsesmæssigt, intuitivt, åndeligt er vi hinanden… eller rettere vi bliver hinanden gennem de påvirkninger vi giver og modtager. Vi kommer ikke længere med andre end vi er kommet med os selv.
Bølgerne om Danmarks grænser går umiskendeligt højt i øjeblikket. Diskussionen om Danmarks grænsekontrol har taget fat i hele det politiske cirkus og har, til Dansk Folkeparties undren, skabt furore langt ud over andedammens grumsede vandkant
læs mere »En helt almindelig onsdag morgen i Nordsjælland, var det som om nattens drøm var et wake up call.
læs mere »At begynde med at ELSKE DET DU BIDRAGER MED NU åbner dit hjerte for inspirationer om hvad du også kan flyde over med, mens du selv bliver fyldt op…
læs mere »Manglende omsorg skaber et følelsesmæssigt hul i maven. Dette hul er til tider uendeligt dybt, og kan ikke fyldes op, af udefra kommende stimuli.
læs mere »Det bevidste ’Vi’ som jo egentlig er så gammelt som menneskeheden selv, viser os vejen frem.
læs mere »