

Hvordan skaber du et godt voksenliv, når du har haft en svær barndom...
Hvad er det, der gør mønsterbrydere og mælkebøttebørn til de sejeste kæmpere, der overlever det værst tænkelige uden at knække i misbrug og psykiske diagnoser...
Min erfaring som psykoterapeut er at de svigtede børn ikke har fået muligheden for at knytte sig til en vigtig voksen, de er blevet de afviste og usynlige børn. De er ikke blevet set, mødt og elsket, som dem de er. Ofte kun set som i vejen, forkerte og straffet med skyld og skam med fysisk og følelsesmæssg omsorgssvigt. De har aldrig fået mulighed for at udtrykke, hvad de har lyst til, hvad de drømmer om og hvad de har behov for, ingen har lyttet. Ingen har lært dem at mærke deres følelser. Ingen har lært dem at knytte nære bånd og skabe relationer.
De har følt sig alene og klaret sig alene. De spørger ikke om hjælp...
De omsorgssvigtede børn med mistrivsel i bagagen kommer til mig som psykoterapeut som voksne, når deres livsstrategier ikke slår til længere.
De omsorgssvigtede børn har ikke fået det trygge fundament i livet, som bliver skabt, når man oplever at være værd at elske og passe på. De har ikke oplevet, der var et sted at søge trøst og støtte, hvor de kunne lære at rumme og tackle angst, usikkerhed og tvivl. Alle de svære følelser.
Børnene tåler mere modgang end nogen forestiller sig, de har klaret sig på bedste vis uden omsorg og kærlighed i en utryg hverdag præget af misbrug, vold, angst, kaos og uforudsigelighed. De har ikke oplevet den nærende omsorg, kun mødt afvisning på afvisning.
Mødt ligegyldighed.
De kender ikke til godnathistorier eller meningsfulde samtaler over middagsbordet, ofte var der ingen forældre tilstede. I andre hjem har forældrene været der fysisk, men ikke være tilstede psykisk, forældrene har haft rigeligt i at overleve selv.
Børn uden den basale tilknytning mangler selvværd. De prøver at være perfekte og præstere det optimale, for at have kontrollen, de er så bange for kritik, bebrejdelser og at blive afvist, at de udsletter sig selv. De er blevet dem, andre vil have de er. For dem kan det forekomme livsfarligt at være synlige, at tiltrække sig andres opmærksomhed. De kender kun straf. Bliver næsten bange for omsorg og kærlighed.
Succes kan være farlig, da den er lig med synlighed.
Frygten for at blive gennemskuet som værende uelsket eller uønsket og følelsen af ikke at høre til nogen steder, skaber ensomhed og afmagt. Hvem er jeg, smilet eller vreden bliver barrieren mod verden. Beskyttelsen af sårbarheden, gør at barnet næppe tror det vil overleve, hvis der åbner sig en sprække ind til sårbarheden. Derinde hvor barnet føler sig som ingen, hvor det føler, der ikke er noget eller nogen.
At beskytte denne ukendte sårbarhed kan skabe angst, depression og misbrug.
Alle børn vil elskes, respekteres og anerkendes.
Mønsterbryderne/mælkebøttebørnene har bevaret håbet og troen på at ting kan lykkes, når bare de kæmper hårdt nok. De har beskyttet deres kerne -sårbarheden- med en vilje og en tro på, der er noget bedre gemt til dem. De har viljestyrke til at vælge og til at flytte sig væk fra det håbløse hen i mod noget bedre. Har kunne bruge deres intelligens til at analysere, danne mønstre og nye strategier for at overleve, i den verden de var sat i.
Viljen driver den omsorgssvigtede mønsterbryder hen mod et rigere liv med uddannelse og succes, prisen er ofte tabet af at mærke sine følelser og egenomsorgen.
Frygten for at fejle er altid med. At knytte sig til andre virker farligt og fremmed, de kan jo svigte ligesom forældrene. Det bliver så svært med tillid, mistilliden har fyldt så meget.
Nogen er så heldige at møde en, der ser og støtter dem, viser dem de er værd at holde af og elske, som de er.
Andre mønsterbrydere møder først en, den dag de vælger at gå i psykoterapi. Så bliver det psykoterapeuten, der kommer til at spejle dem og støtte dem i en periode til de har fundet sig selv og deres styrke.
Ser dem som det vidunderlige og unikke mennesker de er. En der viser dem vejen frem med kærlighed, omsorg og tro på at sårbarheden gør dem hele og stærke, så de begynder at acceptere sig selv og oplever de har meget dejligt at give. Og at det ikke er farligt at åbne op og modtage. At få dem til at indse og tro på de både er intelligente og dygtige. Lære dem at nyde og at livsglæden findes.
Når vi møder disse børn (og disse børn, når de er blevet voksne) skal vi lære dem at elske sig selv, lære dem at mærke deres følelser, lade dem mærke de er elskede og gode nok, så de kan slippe angsten og lære at verden også kan være tryg. Bekræfte dem i de gerne må være synlige og at det ikke er farligt (mere).
Genfinde deres værdighed.
Mønsterbrydere har ambitioner. Vi skal hjælpe dem med at finde stoltheden og turde vise den.
Det kan føles meget skamfuldt at være et omsorgssvigtet barn. Det er ikke barnets skyld, det er født ind i svære vilkår af forældre, der har gjort deres bedste, som langt fra var godt nok. Forældre som oftest er kommet fra samme vilkår, som de giver videre.
Jeg ønsker, at alle må møde en kærlig anden, der vil støtte og hjælpe med at komme fri af fortidens trængsler.
Om det er en ven, kæreste eller psykoterapeut er i første omgang ikke så afgørende, det er afgørende at kunne dele og turde stå ved sin historie.
Har du mod på at læse mere om de omsorgssvigtede børn, vil jeg varmt anbefale dig at læse ”Underdanmarks jægersoldater” af Zornig, Lindholm og Turell.
Her vil du blive bekræftet i, at livet kan lykkes trods alt.
Jeg vil som psykoterapeut støtte dig i at lykkes.
Med kærlig hilsen
Hanne Christensen,
Psykoterapeut i København
www.kbhpsykoterapi.dk
__________________________
Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer