Fra hoved til hjerte til handling - få et bedre liv

- dit nervesystem er nøglen

Hvorfor er det, at så mange af os på bevidsthedens vej ved så meget, men ikke altid kan finde ud af at leve opføre os i overensstemmelse med det vi ved og har forstået?

Vi er jo efterhånden rigtig mange mennesker, som har en god forståelse af indre lovmæssigheder, og det skorter jo heller ikke på bøger, hvor man kan få viden om og vejledning i at leve i nuet med mindfulness, kontakte sin visdom, trække sine projektioner på andre hjem og lære at tiltrække og manifestere et bedre liv.

Men som du sikkert også har bemærket, er den slags viden til at begynde med på den spirituelle rejse relativt teoretisk, hvilket vil sige, at du kan tale om at leve i nuet, du kan fortælle andre, at du har svært ved at sætte grænser, og du ved godt, at det, du ser i andre mennesker, er projektioner og dybest set handler om dig selv. Men du opfører dig og reagerer måske ikke derefter. Der er ikke overensstemmelse mellem det, du ved, og den måde, du reagerer på og lever dit liv.

Lyder det bekendt? På engelsk siger man: Walk your talk, for i sidste ende er det dine handlinger, dine reaktioner og måden, du opfatter din livssituation, som fortæller dig, hvor langt du i virkeligheden er på den indre udviklingsvej.

Så selv efter, at du har læst, lært og forstået mange af de spirituelle lovmæssigheder, efter du har været på utallige workshops om personlig udvikling, efter, at du måske har haft afgørende glimt af ren bevidsthed af hvem, du er, selvom du synes, du ikke har flere spørgsmål, så vil du måske opdage, at du på mange områder stadig reagerer på samme måde, som du altid har gjort.

Du bliver måske hidsig over et eller andet, ked af det eller bange i en situation, hvor der rationelt set ikke synes at være noget at være bange for. Eller du er afhængig – af cigaretter, af alkohol i store eller små mængder, af mad, internettet, tv eller måske af et andet menneske.

Selvom du ved og forstår det hele, er det som om, dit nervesystem når at reagere, før du bliver bevidst om det, der foregår og kan nå at ændre adfærd.

Nøglen er nervesystemet
Vores nervesystem er det sted i kroppen, hvor vi oplever verden. Det er gennem vores nerver, at de impulser, vores sanser opfanger, bliver omdannet til det, vi opfatter som sansning – altså lyd, lys, smag, lugt og berøring – og det er gennem nervesystemet, at vi oplever vores følelser. Og der er dybest set to måder, vi kan opleve følelser på. Som min lærer Isaac Shapiro plejede at sige: ”Good or bad.” Altså enten er følelser gode, eller også er de dårlige. Det er jo lidt af en forsimpling af det væld af komplekse følelser og stemninger, som vi mennesker er i stand til at opleve, så det er selvfølgelig videregivet med et glimt i øjet. Men der er alligevel lidt om det. For enten oplever vi, at en følelse er behagelig, udvidende og opløftende – vi føler glæde, lyst, lykke osv. Eller også er den i en eller grad ubehagelig, sammentrækkende og stressfyldt – vi føler vrede, irritation, angst, sorg, skyld osv. Helt forenklet kan man sige, at vi enten oplever en sammentrækning i kroppen (stress) eller en udvidelse i kroppen (afspænding).

Vores følelser er budbringere. De fortæller os om tilstande i både vores ydre miljø og vores indre miljø, sådan at vi kan navigere på intelligente måder. De meget håndfaste følelser, som vi også kalder emotioner, har ofte at gøre med vores selvopretholdelse. Frygt signalerer fare, vrede, at vores grænser og territorium er truet. De tunge følelser af depression og sorg er knyttet til død og genfødsel. Vi går alle igennem cyklusser af død og genfødsel, både som et led i vores fysiske liv, hvor vi mister andre mennesker, omstændigheder og i sidste ende vores egen krop, og som et led i indre processer af vækst og udvikling. De mere subtile følelser giver os mulighed for at forstå og forbinde os med andre mennesker gennem empati og medfølelse, at fornemme helheden frem for at forstå og analysere elementerne i en situation osv.

Alle disse følelser bliver fremkaldt af den måde, vi tænker og opfatter indre og ydre situationer på. Man kan sige, at vores følelser er den måde, vores tanker føles på i kroppen, fordi følelserne har et fysiologisk modsvar i nerve- og hormonsystemet. Men vores nervesystem – og dermed vores følelser – er jo også der, hvor vi oplever ophøjede tilstande af glæde, fryd, kærlighed og guddommelighed. Når vi lytter til smuk musik, beskæftiger os med kunst, danser, synger eller mediterer, eller kommunikerer inderligt med et andet menneske gennem elskov, afspejler vores følelser de vidunderlige tilstande af sammenhæng og dyb mening, som gør, at vi føler, at livet er værd at leve.

Så vores følelser er vores fantastiske og meget pålidelige indre navigationssystem. Eller, burde jeg skrive, var. For vores kultur har underkendt følelsernes værdi og betydning i så mange år nu, at meget tyder på, at vi er begyndt at miste selve evnen til at føle.

For nylig havde jeg en spændende samtale med en tysk bevidsthedslærer Florian Tathagata, som foruden at undervise tusindvis af mennesker verden over, har skrevet adskillige bøger om bevidsthedens opvågnen. Han mener, at vores nervesystem har mistet sin evne til at selv-regulere på grund af de mængder ophobet stress og uforløste følelser, som vi af kulturelle årsager bærer rundt på.

Nervesystemet hos mennesker i vores kultur er med andre ord i en slags permanent alarmberedskab, som gør, at vi ikke er i stand til automatisk at genskabe en sund balance. I løbet af vores samtale forklarede han det sådan her: ”Jo mere anspændt kroppen er, jo mere indsnævret bliver vores fokus, og jo mere indsnævret vores fokus bliver, jo mere anspændt bliver kroppen. Det er et slags lukket kredsløb. Og når vi er anspændte, bevæger vores nervesystem sig ind i en slags chokreaktion: Kæmp, flygt eller stivn. (På engelsk: ”Fight, flight or freeze”). Og disse tre automatiske nervereaktioner viser sig på vores overflade som vores måde at opføre os på. Vi kæmper, vi trækker os, eller vi stivner.”

Ifølge Florian er spørgsmålet ikke, hvordan DU kommer ud af den anspændthed, men hvordan kroppen kommer ud af den. For du er allerede afslappet. Du er den vågne bevidsthed. Det er kroppen og nervesystemet, som ikke er afslappet.

Det er med andre ord ved at bringe opmærksomhed ind i kroppen, at nervesystemet får lejlighed til at slippe. Og her ligger nøglen til at gå som vi taler – til at få mere overensstemmelse mellem vores indsigt og måden vi reagerer og handler på. Vi må ære og føle de følelser vi bærer på i kroppen, forløse dem, så vi kan være til stede i kroppen på nye måder.

Anne Christine Hagedorn

Se også denne uges FREDAGSFILM.
Artiklen er baseret på et uddrag fra ”Dit indre klima”

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Anne Christine, Tak for dit vedkommende og værdifulde indlæg. Claus V.
Kan kun tilslutte mig ovenstående. Spændende med en artikel som "stikker lidt dybere".
Fra hoved til hjerte til handling - få et bedre liv. Læs mere