Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

At hjælpe er virkelig en balancegang. Som at gå på en knivsæg mellem egoets tendenser til selvforherligelse og angsten for ikke at slå til.

Kierkegaard har formuleret noget af det mest rammende om hjælperrollen og de farer der lurer. De fleste der blot har snuset til personlig udvikling kender citatet udmærket, men alligevel vil jeg tillade mig at gengive det her.

Uddrag af Kierkegaards Synspunkter for min Forfatter-Virksomhed:

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (…)Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.”

Det lyder jo simpelt. Såre simpelt. Men i det simple ligger faren for at lade sig forføre af den andens beundring og forherligelse. Faren for at du bliver blændet af dit eget personlige svar og lader dig sole i dette svars endegyldighed – om end dette svar ikke giver den anden mening og retning.

Jeg ved fra personlig erfaring at det er skønt og fantastisk at blive set op til. Det får mit selvbillede til at blomstre og lade mig blive i en utopisk forestilling om at jeg VED. Det hjælper desværre kun mig.

Ganske overraskende er det samme budskab om hjælperrollen og det at vise andre retning og give svar, at finde i punkbandet Bad Religions rammende tekster:

Uddrag af teksten til No direction med Bad Religion:

“Now a confused school girl stares at the TV tray
the stresses of maturing compound every day
she glances up to see her favorite video
and gets ideas from Madonna's nasty clothes
in need of affection
she craves a direction
her heroes offer her

Everyone is looking for something
and they assume somebody else knows what it is
no one can live with the decisions of their own
it seems so they look to someone else
to tell them what to be
tell them what to wear
tell them what to say
tell them how to act and think and compel others compulsively
until the world is all like them

A righteous student came and asked me to reflect
he judged my lifestyle was politically incorrect
I don't believe in self important folks who preach
no Bad Religion song can make your life complete
prepare for rejection you'll get no direction from me”

Fra Kierkegaard eksistentielle tanker om hjælperrollen til Punkbandets Bad Religions anskuelser af samfundets problemer, ser vi altså det samme budskab. Det hjælper ingen andre end dig selv hvis du serverer svar for den du hjælper.

I den eksistentielle terapi får du ingen direkte svar. Med andre ord får du ”No direction” anden end den du sammen med terapeuten finder som din egen. Min vej er ikke mine klienters vej og mit ypperste mål er at hjælpe klienter til at finde den vej de helhjertet kan følge.

Om det så er en ganske anden retning end den jeg selv ville vælge er uvedkommende. Det hjælper ikke klienten til at forstå sig selv bedre. Selvom det givet vil være et kærkomment klap på skulderen til mine egoistiske luner.

Sagt på en anden måde har både Kierkegaard og Bad Religion indset at enhver der prøver at komme med et svar og en løsning egentlig ikke vil andet end at beundres. Den der burde modtage hjælp er blevet nedgjort til et objekt for hjælperens egoistiske ønsker. Et middel til mere og mere afstand.

For mig er det forfriskende at finde dette vise budskab i så forskellige verdener som punk og eksistentialisme. Det viser mig at vi alle har noget at lære af hinanden – hvis vi blot lytter uden fordømmelse og forsøg på at hævde sig ved at komme med svar eller nemme løsninger. Hvis vi tillader os selv at give slip på vores svar, vores mening, og åbne for meningsløsheden for at udvikle større forståelse og fællesskab.

Ethvert menneske er ekspert i sit eget liv. Ligegyldigt hvad. Hjælperen er blot ekspert i at få andre til at tage deres egne ekspertråd alvorligt. Intet andet.

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk