Nærmest ubegribeligt enkelt

Anonym

Det jeg nu vil fortælle dig, er så enkelt, så indlysende enkelt, at du i første omgang, sikkert vil opleve det som værende for simpelt.

Men hvis du tillader dig selv, blot for en kort stund, at fordybe dig i budskabet, så vil du blive overrasket over hvilket uhørt potentiale der ligger gemt i det.

Okay, lad os kaste os ud i det.

Vi mennesker har en indre dialog. Vi kan rent faktisk sige: ”Jeg har en indre dialog”. Hov, lad os lige kigge på den sætning, en gang til.

Jeg har en indre dialog.

Det må jo betyde, at jeg er en "ting", og dialogen noget andet!

Her er jeg, og jeg har en dialog. Hvis dialogen er noget jeg har, så er dialogen ikke mig!

Denne indsigt, er af så banebrydende karakter for mennesket, den er af så vital betydning, at den rent faktisk kan vise sig, at repræsentere det næste trin i menneskets evolution!

Stort set alle mennesker, er af den helt klare overbevisning, at den man er, er lig med den dialog som foregår. Men identificeringen med dialogen er selve ”grundpillen” i menneskets besværligheder, både på individuelt samt kollektivt plan.

Men du er ikke den dialog, som du har. På samme måde, som intet andet menneske er, eller nogensinde har været den dialog, som de måtte have eller have haft.

Hvad er jeg så? - vil du sikkert spørge.

Svaret er enkelt. Du er det, som har dialogen. Du er det som kan være opmærksom på dialogen. Du er ”beholderen” for dialogen. Du er bevidstheden bag dialogen.

Dette finder mange mennesker svært at forholde sig til, og det forstår jeg godt.

Grunden til, at du muligvis finder dette svært at forholde dig til, er, at dialogen i dig siger: ”Det lyder spændende, det vil jeg tænke over” - og straks er du tilbage i din indre dialog, som nu er i færd med at tage stilling til, om den (dialogen) er af vigtighed eller ej.

Hvad er den eneste logiske slutning dialogen kan komme til?

Dialogen konkluderer lynhurtigt, at den er dig, og dermed er man tilbage, atter fastlåst i den sædvanlige ”rille”.

Jeg siger ikke at dette er forkert, jeg siger ikke, at dette gør en til et dårligere menneske. Jeg siger blot, at grunden til at man oplever dette, skyldes, at det er det man er blevet lært!

Det er således mennesket har reageret gennem tusinder og atter tusinder af år, så naturligvis er chancen for at du reagerer på samme måde temmelig stor.

Det et reaktionsmønster, som vi har nedarvet, gennem årtusinder.

Spørgsmålet er nu blot, om der findes noget i dig, hvor usandsynligt lille det måtte forekomme at være, som fornemmer sandheden, og ikke mindst potentialet i denne indsigt, at den du er, i din essens, intet har at gøre, med den indre dialog, som du har?

Denne indsigt har potentialet til et skifte i din bevidsthed. Et skifte som vil ændre din oplevelse, af den du tror, du er, til den du vitterligt er!

I dette skifte, vil du samtidigt opleve, at din stress aftager og forsvinder, dine frustrationer aftager og forsvinder, din angst aftager og forsvinder osv. Og i takt med at alle disse forandringer sker, vil du opleve, at dit humør stiger, og din oplevelse af at være lykkelig stiger.

Du vil begynde at komme i kontakt med indre rigdom!

Kærlig hilsen

HC