Psykoterapeut Kresten Kay

Det bevidste ’Vi’

Det bevidste ’Vi’ som jo egentlig er så gammelt som menneskeheden selv, viser os vejen frem. Det bevidste ’Vi’ er din mulighed for at kaste jeg’ets strammende lænker fra dig. Det ’vi’ der skaber grobund for fællesskab og individualitet – på en og samme tid.

Når du i din udvikling er gået væk fra det påtvungne oprindelige ’vi’ som dine kødelige forældre i bedste mening og i deres forståelse af kærlighed har holdt dig fast i, så står du som ’jeg’ og føler dig stærk, eksisterende og kraftfuld. Men ensom og uden den nærhed som det ubevidste ’vi’ alligevel gav dig. Det er den største årsag til at så mange mennesker har svært ved at give slip. Ensomheden som ansvaret for eget liv og ’jeg’ påkalder. Det er grunden til at så mange igen og igen søger relationer som er dårlige for dem. For at finde tilbage til det ubevidste ’vi’ og prøve at overtale det til at lade ’jeg’ eksistere.

Når du først har taget skridtet ind i ’jeg’ åbner mulighederne sig for dig. Men ’jeg’ som det endelige mål er et blændværk der forfører dig med sin magiske kraftfuldhed. ’Jeg’ bilder dig ind at dine behov, dine ønsker og drømme er væsentligere end selve fællesskabet og helheden. At helheden er underordnet ’jeg’. Det er en farlig leg der fører dig ind i den sande egoismes labyrint, hvor kærlighed, sandhed og forståelse, bliver den maske ’jeg’ gemmer sig bag. Den egoisme der ikke længere er ubevidst, men slet skjult i lånte fjer.

Bevidstheden og opmærksomheden på ’vi’ tager ’jeg’ nænsomt i hånden. Leder ’jeg’ som en kærlig alvidende moder der vil både fællesskabet og individet det bedste. Viser hvordan dine behov og drømme nogle gange er mindre betydningsfulde end fællesskabet. Det bevidste ’vi’ er fader og moder på en og samme gang – der bliver både bygget en rede hvor du kan samle kræfter og vokse, samtidig med at du får et nænsomt skub ud over redekanten når ’jeg’ fylder for meget.

Dette bevidste ’vi’ kan tage dig igennem jeg’ets ensomhed og sørge for at du ikke bliver blændet af egoismens strålende sol. Den sol der blænder dig i fromme ønsker om kærlighed og medmenneskelighed forklædt i selvretfærdighed og personlige grænser. Hvis du kigger for længe bliver du ’vi’ blind - blind for dit ophav og fællesskabets betydning.

Medmenneskelighed opstår når det bevidste ’vi’ fører ’jeg’ i sikkerhed. I fællesskabet hvor ’jeg’ ikke længere panisk skal kæmpe for ret og plads i verden. Hvor pladsen til ’jeg’ er fuldkommen, men ikke for stor og for skræmmende. Hvor ’jeg’ ikke får storhedsvanvid - og glemmer at ’jeg’ slet ikke eksisterer uden ’vi’. ’Jeg’ eksisterer jo kun fordi ’jeg’ har andre at spejle mig i og en verden at eksistere ud fra.

Et fællesskab hvor der ikke længere skal kæmpes om behov, om grænser eller kærlighed. Hvor grænser og deres overskridelse er fleksibel og kærligheden ikke eksklusiv. Bevidstheden om ’vi’ kan lede det ensomme og forvirrede selvudviklede ’jeg’ i sikkerhed.

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Psykoterapeut Kresten Kay skriver om fællesskab og individualitet