Tidens selvhjælps-modstand-trend!
Jeg vil gerne provokere lidt tidens selvhjælps-modstand-trend!
Jeg oplever, at branchen om selvhjælp får et par lussinger, af den sidste nye selvhjælps-modstand-trend!
Den går ud på at selvhjælp ofte spiller fallit, da den ofte er baseret på, at det ender med ”pilen” bare peger ind mod én selv. Hvilket betyder: ”Du er ikke god nok!” og”Du er selv ude om det!!!”
Så lad os alle vende pilen over på ledelsen eller Lederen eller ægtefællen! Det er jo ikke din skyld. Du er jo god nok som menneske.
Det er fint at tænke sådan. Men der er altid en pil, der peger. Som leder er det rarest, at den peger på medarbejderen, og for medarbejderen er det rart hvis den peger væk fra en selv og over på ledelsen og i ledelsen, er det rarest at den peger på den enkelte leder.
Det er som en kompasnål, der konstant farer rundt. Men lige meget hvad, så er der altid en pil der peger.
Men hvad så, hvis den så virkelig peger hen på dig!?!
Men hvem er ”dig” så egentligt? - er det mon hvordan hele din personlighed passer ind i den ydre samfundsnorm? Er det hvor meget du er værd i forhold til …..? Er du så god nok i folks øjne? - og så hvem er ”folk” så? Hvorfor er de bedre end dig!? Hvorfor lader du dem blive dine dommere? Kan de i virkeligheden dømme hvem du er? Gælder det så, at alle mennesker i hele verden ikke acceptere dig og det du gør? - virkelig! hver og én?
Hvem er det i sidste ende der bestemmer om du er god nok? (ups! her er pilen igen).
I bund og grund handler det om dit indre landkort. Hvor er du nu?, Hvor vil du gerne hen?, Hvordan kommer du der hen?, Hvilke forhindringer møder du på din vej? Hvad er vigtigt for dig når du møder modstand? Hvad har du brug for?
Er du faret vild, er det ikke dig der har fejlet, og du kan ikke konkludere at du er et dårligt menneske. Nej! - det er navigationen, der skal justeres. Hvad gør man, når man er faret vild? Jo, man stopper op og kikker på kortet, orienterer sig og stikker så en ny navigation. Jo bedre du er opmærksom på dine vaner, overbevisninger, værdier, jo bedre bliver du også til at navigere.
Der er absolut intet galt med dig som menneske, men engang i mellem har vi brug for at lave et kort tjek. Men det ændre ikke på den unikke person du er.
__________________________
Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer