Reklamebureau og PR Bureau Levlykkeligt Live

Sådan undgår du stress efter endt ferie

Når du kommer hjem fra ferie, er der en masse ting, du skal have styr på. Igen kalder hverdagen og dermed også den travle hverdag. Men det er ikke altid lige let at gå fra ferie og afslapning til pludselig at skulle tilbage til sin normale hverdag igen. Endelig har kroppen fået ro, og nu skal den tilbage til de sædvanlige, faste rutiner. Det kan hurtigt skabe unødvendigt kaos og stress i kroppen. Her er derfor nogle gode tips til, hvordan du bedst klarer overgangen fra ferie til hverdag og samtidigt undgår at blive stresset efter din ferie.


Start roligt op

Du er måske vant til at ligge derhjemme på sofaen, nyde solen på en lækker, hvid strand eller hygge dig med havearbejde de sidste par uger. Sommerferien er ofte en tiltrængt pause for de fleste, hvor man endelig kan slå hjernen fra og gøre de ting, man ellers aldrig når i hverdagen.

Når du igen skal igennem morgentrafikken og møder ind på arbejde til en indbakke fyldt med diverse mails med ting, du skal tage stilling til, kan det være utrolig afkræftende for kroppen og ikke mindst overskuddet.

Derfor er det vigtigt at starte stille og roligt op. Selvom du har mange opgaver at tage dig af efter at have været væk, skal du ikke pludselig bebyrde din krop med for meget stress, jag og overarbejde. Du skal nok nå alt, der skal nås – bare ikke den første eller anden dag, du er tilbage.

Det er vigtigt, du holder fri, når du skal, og kommer hjem for at lade op. Ellers tømmer du hele batteriet, som du ellers lige har fået fyldt op på din ferie.


Lav ikke for mange planer de første uger

Som nævnt er det krævende og trættende at starte op igen. Selvom rutinerne ligger i kroppen, kan det tage noget tid at komme tilbage til det gamle. Selvom du med sikkerhed gerne vil se alle dem, du længe ikke har set grundet sommerferie, er der ingen grund til at lave aftaler med alle den første eller anden uge efter ferien.

Du bør med god grund sprede aftalerne ud og også gør plads til nogle hjemmeaftener. Dine venner er der for evigt, og de forsvinder ikke, blot fordi du ikke har tid til at se dem alle med det samme, tværtimod.

At have noget mig-tid er vigtig for at genopretholde dit nyvundne overskud, og det er derfor vigtigt at prioritere. Samtidigt skal der også være plads til fortsat at hygge om familien, om det er med grilning i haven, leg i jeres Misioo bassin eller noget helt tredje.

 

Saml dine gøremål på en to-do liste

Når du kommer tilbage fra ferie, er der med sikkerhed nogle ting, du konstant går og minder dig selv om, at du skal huske.

For nogle vil listen være ganske kort, hvor der for andre vil være utrolig mange ting, der skal gøres, så snart man er hjemvendt. Det kan virke stressende for hovedet at huske på disse ting og ikke mindst være urolig for, at nogle at disse gøremål bliver glemt.

Det kan være alt fra, at du skal huske at vaske ferietøjet inden længe, at huset trænger til en ordentlig hovedrengøring, eller at nogle regninger skal indbetales. Måske er det i stedet at du skal huske at gå en tur til lægen for at får styr på din sundhed og helbred efter ferien via nogle forskellige undersøgelser eller at en tur til frisøren er ekstremt tiltrængt.

Få dem skrevet ned på en to-do liste. Det vil skabe fred i dit hoved samtidigt med du ikke glemmer nogle vigtige ting.

 

 

 

 

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Sådan undgår du stress efter endt ferie