Se kontaktoplysninger og profil for Coach Stresscoach Aarhus og Randers

Forleden dag gik jeg ind i en kiosk for at købe månedsbladet "Psykologi". Det lå sammen med damebladet "IN" i et forseglet plastikomslag. Jeg spurgte ekspedienten om jeg ikke bare kunne nøjes med at købe "Psykologi" og undlade at få "In" med? Jeg fik svaret at dette kunne desværre ikke lade sig gøre da de begge blev solgt sammen.

Så tænkte jeg: ”Hvorfor ikke ”Psykologi” og ”Motor”? Er emnet psykologi kun for kvinder og tænker vi ”Mænd kan vel selv?”
Det er også lidt sjovt, at hver gang jeg lægger noget ud på min Facebook om Coaching, eller emner om vores tanker mm., er det sjovt nok altid kvinderne der svarer. Men det er også skrevet til mændene. Det er også noget godt håndværk mændene vil kunne drage nytte af.

Nå. I min købte udgave af Psykologi, var en udmærket artikel om emnet "Hvorfor holder mænd sig væk fra selvhjælp?" skrevet af Tim Ray. Der stod bl.a. "Vi lever i et samfund, hvor det stadig er en smule eller meget tabu for en mand at beskæftige sig med, hvad der sker i hans indre. Og ikke alene tale om det med andre, især med andre mænd."
Desuden står der ved artiklen: ”Vidste du at 80% af Psykologis læsere er kvinder?”

Hmmm, jeg tror ikke det overrasker mange. Det er nok også dem der er den primære målgruppe her. Dem der er målgruppen og vælger at bruge skillingen på et oplysende blad, frem for tips og lotto + en Cocio.  Men det er jo også med til at holde fordommene i live. Forsiden signalere i hvert fald ”Kvinde blad”, hvor det ofte er en kvinde der spiller hovedpersonen på forsiden –og i artiklerne.
I mit købte nummer fandt jeg artikler om:"Hvide løgne", "Gosbyl –ren livsglæde", "Skam", "Slem eksem" og "Myter om åndedrættet" mm.

Den hårde mand har også slem eksem; skal aflæse løgne; syntes måske det er skægt at synge gosbyl; skammer sig; og ikke mindst har brug for kendskabet til åndedrættet til en jobsamtale eller når en vigtig handel skal foregå i firmaet. Det er ikke ting der automatisk forsvinder når han melder sig ind i HA, eller får topposten i det store firma. Ej heller ting der er ikke eksisterende i "Y" kromosomet.

Skal manden blive ved med at levere konkrete resultater, har han også brug for ”at kunne styre sine tanker og opretholde et psykisk overskud”. Men i vores samfund ser jeg en tendens til, at hvis manden ikke er født med denne "styrke", så er han svag og måske ligefrem ikke en rigtig mand..  
”At kunne styre sine tanker og opretholde et psykisk overskud”. Det er noget som vores fortids-mand også har brug for. Vores egen opfattelse af at fortids manden, skal bare være stærk og sej, er jo ikke nok hvis man virkelig vil nedlægge det helt rigtige bytte, og derved forsætte med sin overlevelse så familien/generne også overlever. Det holder ikke at manden løber efter alle de andre hvis de løber rund om dem selv, fordi lederen puster sig urealistisk op og er ude af kurs.

Er vores roller blevet til et spil teater?, roller som holder manden fast i den stærke hårdt arbejdende mand.

Kvinderne hár gjort op med deres fortids kvinde. Deres rolle lever stadig med dem, men rollen som 100% rede-passer har de fået lagt bag sig og er begyndt at tilpasse sig de nye årtusinde.
Men hvordan går det med manden i dag?

Prøv at stille dig selv spørgsmålet (mand): Hvem vil du gerne være hvis du kunne holde en uges fri for at være i den rolle du er? Tænk f.eks på rollen som ægtemand, din rolle på arbejdet, rollen blandt dine venner, over for din chef eller dine medarbejdere. Tænk på hvilken rolle jeg har glemt at nævne?! Vi har en rolle i forskellige henseender. Det er helt naturligt. Men nogle har så store udslag at de glemmer hvem de i virkeligheden selv er, eller vil være.
MEN ikke mindst!: Hvornår er det tid til at bryde ud af rollen for at bevæge sig som menneske?
Prøv at lege med tanken og sæt dig selv et sted hen hvor du har 100% frihed. Hvile egenskaber vil du gerne have? og hvilke egenskaber vil du gerne have endnu mere af?

  
Kvinderne hár luret den! De ved, de kan være ”svage” og tillader det som ofte over for dem selv. De studerer ikke kun deres personlige udvikling i smug. Det behøves de ikke. De har gjort oprør for længe siden. Helt tilbage i starten af 70'erne.
Hvad skete der dengang? Kvinderne havde følt sig undertrygt og var klar til at flytte sig og gjorde ”oprør”. Mændene var opdraget i autoritet og gjorde ”nedrør”. Manden tog en autoritets slapper. Hængte jakkesættet i skabet og iførte sig den bløde sweater og lod skæg og hår vokse. Mændene fokuserede på alt det de ikke gad mere, hvor kvinderne fokuserede på hvad de ville. Jo der var også ting de ikke gad mere, men havde i min optik en mere hen-i-mod holdning. Kvinderne virkede mere målbevidste trods deres nye omveltninger. De var i færd med at orientere sig i en verden, som er ny for dem. Mit bud på dette er, at de søgte efter et nyt spor, hvor manden nok var blevet mere træt af den gamle autoritetsrolle og tog sig en lille ferie derfra.

Tænk hvis kvinderne ikke var kommet først, men mændene havde lavet et "Mande oprør" først.
Så kunne man forestille sig at var helt naturligt at tale om personlige udvikling for mændene i dag. Måske er det vi i dag definer som ”de bløde værdier”, blevet ”de hårde værdier” i stedet. Måske så skilsmisseraten også anderledes ud, da magt kampene var taget. 
Så ville jeg sikkert kunne købe bladet "Psykologi" sammen med den nyeste udgave af "Motor" eller "Økonomi".

Men hvad skulle mændene så gøre oprør mod? 
Jeg mener der er nok at tage fat på. 
For at vende tilbage til Tim Ray's artikkel, så er her hans gæt på vores "myter" om hvad det vil sige at være en "rigtig mand":

  En rigtig mand græder ikke
    En rigtig mand viser ikke følelser
    Det er et nederlag, hvis en rigtig mand har det dårligt
    En rigtig mand skal være stor og stærk
    En rigtig mand må ikke være sårbar.
    En rigtig mand taler ikke om sine følelser med andre, isæt ikke med andre mænd.
    Det er et tegn på svaghed, hvis en mand giver efter/indrømmer, at han har taget fejl/ siger undskyld.
    Det er et tegn på svaghed, hvis en mand ikke har svarende.

Hvis manden påtager sig denne ”rolle” kan det sikkert blive roden til en unødvendig magtkamp i hjemmet.
Men hvad sker der så når lille Søren så er blevet stor og forsøger at efterleve dette ovenstående mantra? Er han så lykkelig?, og har hans kone så fået den perfekte mand?, og de får det perfekte liv?
- Og mon ikke på et tidspunkt Søren trænger til en lille pause i forestillingen? Sætte sig ned og have lov til at være frustreret rent følelsesmæssigt, -og vil konen kunne acceptere det? Hvad sker der hos konen hvis hendes store og stærke bjørn lige pludselig bliver ramt af f.eks. stress, depression eller panikangst?. Det er noget ALLE kan rammes af uanset hvor stor og ”stærk” man så er.
Er hun gift med en "rigtig mand", eller et "rigtigt menneske?" - og hvad vil hun helst vælge?

Det kan sikkert virke overvældende for begge parter, hvis manden efter en årrække lige pludselig ikke spiller sin rolle længere, og er sårbar og kommer ind på sine følelser. Hvem er han så? - og hvordan ser det ud udad til? 

Her mener jeg der er potentiale for et oprør. Det betyder ikke at manden skal gøre de samme ting som kvinderne. Det handler mere om samfundskulturen kan rumme og acceptere den autentiske mand. 

Jeg tror ikke på, at kvinden vil have en mand der tør hive hende ind i soveværelset og smide hende på sengen. Men ønsker derimod: en mand der autentisk gør det fordi han er 100% dén han er, frem for en der spiller hovedrollen i filmen "Den rigtige mand!" Den anden model er langt mere langtidsholdbar.

Et gammelt kinesisk ordsprog ;-) siger jo: "Når kvinden har fået manden ud i til kødgryderne, så stikker hun af med ham den anden mand på motorcyklen".
Det tror jeg der er et gram sandhed i. Men det jeg tolker at det fortæller os er, at kvinden vil have autencitet frem for en skuespiller. Er manden først blevet afsløret eller sat i en rolle, bliver andre autentiske mænd lige pludselig mere interessante. 

Så længe manden ser på personlig udvikling som noget grumset grød, som nok er godt men han ikke kan kombinere med manuskriptet på sin manderolle, bliver det hele jo lige pludselig kompliceret. Så er det nok nemmere at putte sig godt og trygt i sin komfortzone og blive i sin vante rolle. Det ved han jo hvad er.
Der er altid forbundet noget angst i en komfortzone, men så kan han jo bare skrue mere op for manderollen for at dække over det. Men i dag bliver dette mere og mere synligt. Og uden manden er klar over det, bliver han mere og mere vattet i kvindens øjne da han bliver luret.
Lige som et ægteskab hvor manden og konen udvikler sig hver især på forskellige tidspunkter, står det til på samme måde for mænd og kvinder. Kvinderne har været igennem en enorm udvikling, men jeg syntes mændene halter bagefter.

Jo, kvinder spiller også en rolle, men rollen som en "rigtig kvinde" virker mere nuanceret og defus i forhold til den optegnede manderolle, som stadig hænger i den gamle myte om fortidsmanden.. 

Det som kvinderne har formået at gøre på deres måde siden slutningen af 60´erne, tror jeg på mændene helt sikkert også kan gøre på helt deres egen maskuline måde og med et godt resultat. Det behøves ikke nødvendigvis at blive smurt ind i motorolie og nøgne damer. 
Det er et spørgsmål om at turde komme ud af komfortzonen og erhverve sig nogle stærke personlige understøttende kompetencer, så en rigtig mand véd hvad han kan og vil! ? ikke og mindst står for!

"Who cares" hvad kvinder, venner og janteloven siger og mener om dette! - fordi han er en autentisk person, som går efter guldet med respekt for sine medmennesker, men ikke mindst: Respekt for sig selv! 
Velkommen til den autentiske mand anno 2013

Jakob Panduro

Coach and care
Coaching I Aarhus

Jakob Panduro, Coach i Aarhus
http://coachandcare.dk