

Bare tanken om at tilgive får straks stivnede følelser frem i mange mennesker.
Men har du et ønske om tilgivelse og dermed opleve forløsende indre fred, så kan du her læse nærmere om hvad du selv kan gøre for at frisætte dig selv, dine negative bindinger, tanker og følelser.
Tilgivelse kan undertiden komme ganske let, men i andre tilfælde forekommer det at skulle tilgive som at skulle nedbryde en massiv mental mur. Sværhedsgraden afhænger dels af hvad du har været udsat for, dels af hvor hårdt eller blødt indstillet du er for overhovedet at ville tilgive.
Jeg har gennem de seneste 10 år som konfliktmægler og i individuelle samtaler arbejdet med at støtte mennesker gennem en tilgivelsesproces. Så jeg ved hvor svært det kan være. Både i forhold til at tilgive et andet menneske, til at tilgive sig selv - og til selv at blive tilgivet af andre. Årsagerne er ofte utroskab, skilsmisse, svigt i parforhold, (ubegrundet) jalousi, konflikt mellem søskende, forældres omsorgssvigt m.m.
Ud fra devisen om at "tiden læger alle sår", kan det synes lettere at undertrykke smertefulde følelser i håbet om at de med tiden forsvinder. Men at undertrykke en ubehagelig følelsesmæssig (tanke)binding er som at holde en badebold under vand - den springer op igen. Kun tilgivelse letter trykket.
Vejen mod tilgivelse er meget individuel, det samme er processen og hvor lang tid det tager. For ikke at tilgive på en forceret mental måde, er der nogle skridt på det følelsesmæssige område der ofte er nødvendige at tage. Du bør væbne dig med tålmod og give dig god tid - så det bliver en ægte tilgivelse.
Første skridt: Fortæl om hvad der er sket
Mange familier og parforhold opløses fordi vrede og ked-af-det-hed ikke bliver taget hånd om og ikke forløses. Smerte kan ikke gemmes væk, den forsvinder i hvert fald ikke - den forvandles blot til en form for "betændelsestilstand" – eller en slags dæmoni fordi den lever en skyggetilværelse hvor du tillader den at få sit eget irrationelle liv. Denne form for benægtelse eller afvisning af dine egne følelser og behov kan med tiden resultere i alt fra ligegyldighed til hårdhed, dårligt selvværd, manglende selvfølelse. Holdes smertefulde følelser nede, vil de vende sig indad og gøre dig selv ondt, eller de vil vende sig udad og såre de mennesker der står dig nær. Smerten kommer ud af kontrol – der sker altså det stik modsatte af hvad du ønskede at opnå ved at holde den nede.
At få sat ord på og få et "vidne" på din fortælling er afgørende for at du ikke står så alene med det. Og at du tager dig selv og det du har gået igennem alvorligt.
Medfølelse med dig selv – tag hånd om din smerte
Første skridt hen imod at kunne tilgive er således at du tager bevidst hånd om din egen smerte. Sorgen, ked af det heden, uretfærdighedsfølelsen, uanset hvilken følelse der fylder dig, så må du lade den være der og ikke forsøge at gemme den væk.
Måske fører det ingen vegne at tale direkte med personen. Tal med en professionel eller med en betroet ven, der i ro vil lytte til dig med interesse og tålmodighed. Èn der kan rumme dig og de følelser der fylder i dig. Fortæl om det der er sket og hvordan det har påvirket dig. Sig gerne til din betroede, at du ikke har brug for at han/hun giver dig ret eller kommer med gode råd og løsninger. Du har bare brug for at bearbejde og læsse af. Når du sætter ord på din smerte, anerkender du den, og dermed mister den noget af sin kraft over dig. Du har brug for at kunne give dig selv medfølelse, og det gør du ved at stå ved dine sårede følelser og gennemleve dem ved at acceptere og rumme dem.
Gemmer du dine følelser væk, så fortæl dig selv, at der ikke rigtige eller forkerte følelser selvom de kan være nok så ubehagelige. De er der. Når du vedkender dig dine egne følelser og rummer dem, gør du det nemlig samtidig muligt for andre at rumme dig og give dig den medfølelse og støtte som du dybest set ønsker og har brug for.
Som en støtte til på egen hånd at få kontakt med med dine forskellige følelser, kan jeg varmt anbefale dig at gå ind i en skriveproces, hvor du skriver et tilgivelsesbrev, se pdf skabelon her (som du ikke behøver at sende), men som guider dig ind i de forskellige følelser.
Stivner dine følelser
Har du svært ved at mærke nogen følelser; oplever du nærmest at du er en smule "stivnet" når du tænker på det der er sket, har du givetvis tidligere i dit liv haft brug for at gemme dine ægte følelser væk for at føle dig accepteret og holdt af. Du lærte måske med tiden ikke at føle noget. Ikke at anerkende sine følelser kan resultere i fysisk smerte eller en depression. At begynde at mærke sine følelser igen, kræver mod til at erkende at man er sårbar. Giver du dig tid og ro til at mærke efter dine følelser og giver du dem plads, sætter ord på dem overfor en betroet eller på skrift, kan du langsomt åbne op og blive mere fortrolig og afslappet i forhold til de følelser du normalt ville gemme af vejen.
Du kan ikke springe over smerten
For at tilgive fra hjertet nytter det ikke at springe over at mærke smerten og sårbarheden. Det bliver i så fald meget let en form for mental tilgivelse, hvor vi måske bagatelliserer det skete og vores ”ramthed”, eller vi bruger det til hæve os selv op overfor os selv. Vi tror at vi kun er gode mennesker hvis vi tilgiver, og derfor gør vi det nærmest af pligt for at kunne acceptere os selv.
Åbner du op for din egen sårbarhed, åbner du også op for at kunne se andres sårbarhed – og her når vi frem mod det andet skridt der gør det lettere at tilgive.
Andet skridt: Forståelsen - måske endda medfølelsen - med den anden
Et andet lige så vigtigt skridt på vejen mod tilgivelse er at prøve at forstå den anden.
Hvorfor gjorde personen som han/hun gjorde? Hvilken form for sårbarhed mon der lå bag den sårende adfærd? Hvad ønskede vedkommende?
Her er altså fokus på at du ser bagom handlingen der ikke var acceptabel for dig. Her prøver du at se det hele menneske med sine følelser, ønsker og behov der var bagved handlingen. Måske er det umuligt for dig at forstå den anden. Måske har du intet kendskab til vedkommende (fx ved tilfældig overfald/vold). I det tilfælde må du se på det fællesmenneskelige i at vi alle er fejlbarlige og sårbare.
Vi hjælper tilgivelse på vej ved at skelne mellem den uacceptable handling og så det menneske der krænkede dig. Det er det fejlbarlige menneske bag handlingen som vi tilgiver.
Ved du eventuelt eller mistænker du at det andet menneske har en psykisk brist, (det kan være afhængighed, misbrug, tvangsneurose, borderline eller anden psykisk brist) kan du med fordel skelne mellem den raske del af det menneske, der som regel dybest set ønsker det gode, og så den "belastede del" der forårsager den skadelige handling. At adskille den raske og den "belastede" del, hjælper dig til at skelne og kunne tilgive det fejlbarlige menneske der skadede dig.
Tredje skridt: Hvordan påvirker tilgivelsen dit liv og dine relationer?
Gør dig klart hvad det vil betyde for dig at tilgive. Dette skridt kan naturligvis lige så vel være det første skridt, der får dig ind på tilgivelsens vej.
Spørg dig selv:
Hvordan vil tilgivelse påvirke mit liv, min selvfølelse og mine relationer?
Hvad vil det omvendt betyde for mig ikke at tilgive og dermed bevare bindingen?
Hvordan kunne tilgivelsen gøre mig stærkere og lade mig vokse som menneske?
Når du har besluttet dig for at forsøge at tilgive, må du tage de beskrevne skridt og derudover have tålmodighed med dig selv. Pres ikke dig selv, for følelserne skal med og de har det med at have deres eget tempo. Det er en proces, der kan tage tid. Så bebrejd ikke dig selv, hvis du hænger i negative tanker om det skete.
Ked af det heden eller sorgen, fjernes ikke med tilgivelsen. Men når du har tilgivet, har du sluppet bindingen til personen og det skete. Det betyder at hævnfølelse og tankespind om personen ikke har taget i dig længere. Tilgivelsen sætter dig derfor fri til at fokusere på at leve det liv du ønsker at leve og være mindre hæmmet og bundet af fortiden og personen der skadede dig.
Du kan tilgive blot for din egen skyld, du behøves ikke nødvendigvis at give tilgivelsen til den anden. Men at skrive et brev eller sige det direkte til den anden vil have en endnu stærkere effekt - både på dig selv og den anden - da vi ikke er os selv men i høj grad er til i kraft af hinanden.
Forsoningselementet ved at give tilgivelsen er sund, kraftfuld og livsberigende for jer begge, hvis den anden er modtagelig og mulig at få kontakt til.
Forbliver du i en relation til den anden, skal forholdet naturligvis fornyes, så der skabes en fælles erkendelse og ny adfærd som I begge kan fungere med. Det kan være en god idé at få hjælp til dette.
Har jeg tilgivet?
Tilgivelse kan ske i det øjeblik, du mærker hvor ked af det den anden er over at have krænket dig. Når du mærker dette og tror på at det ikke vil gentage sig er det ofte enkelt at tilgive. Men måske er den anden slet ikke ked af det og fortryder intet. Så er det straks sværere, og motivet for tilgivelsen skal i så tilfælde udelukkende komme inde fra dig selv. I det tilfælde skal du måske gøre en ende på forholdet. I begge tilfælde er det sundt at tilgive for at du kommer videre uden negativ binding.
Den egentlige tilgivelse ved du er der, når du dybt inde mærker en forløsende fred og lettelse. Du er ikke længere optaget af ønsket om at den anden skal mærke den samme smerte som dig, og du bruger ikke din energi på vrede. Den anden har ikke længere samme magt over dig.
Din anerkendelse og bearbejdning af din egen sårbarhed har måske gjort det muligt for dig at se ind bag den uacceptable handlig og ind til den sårbarhed eller smerte eller fejlbarlighed der måtte ligge bag den andens handling. Bindingen er sluppet. Du kan stadig være såret eller bære decideret sorg, men du er nået frem til en fred med det, der giver dig ro til at mærke dig selv og samtidig fokusere på noget andet, der fremadrettet er vigtigere og mere livgivende for dig.
Tilgiv - også i det små !
Husk at tilgivelse ikke kun er for store og voldsomme krænkelser. Hver dag gør du dig selv og verden en tjeneste ved at tilgive fejlbarlige mennesker omkring dig. Bliver du bevidst om tilgivelsens værdi i det daglige, og træner du dit sind i at tilgive vil det blive lettere for dig at håndtere og tilgive de større forseelser gennem livet.
Kærligst Signe Saxe Jessen
Cand.mag., Konfliktmægler og kognitiv coach
PS: I flere blogindlæg om tilgivelse ser jeg nærmere på hvordan det at kunne tilgive både sig selv og andre betyder noget i alle menneskers liv. Hvorfor det er sundt at kunne tilgive og hvad det betyder for dig, hvis du ikke vil eller ikke føler at du kan gå tilgivelsens vej. Læs bloggen om hvorfor overhovedet tilgive her.
Er du parat til at gå ind i den nævnte skriveproces hen mod tilgivelse, finder du en rigtig god skabelon til dit tilgivelsesbrev her
Du kan også læse mine andre blogindlæg om tilgivelse
"Hvordan du kan søge andres tilgivelse".
"Hvordan du kan tilgive dig selv - uden egoisme"
PPS: Er du i krise i parforholdet hvor der skal tages nogle ting alvorligt, så overvej tidligst muligt Parforholdshjælp – større forståelse og bedre kommunikation med mægling
Eller har du i en tilgivelsesproces brug for konfliktmægling så læs mere om konfliktmægling her
Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.
__________________________
Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk
Medstifter af Levlykkeligt
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer