Hemmeligheden bag ikke at have sceneskræk

Anonym

Her får du en lille indsigt, som måske kan få dig til at tænke anderledes og slappe mere af, når du skal i rampelyset.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan du SELV tænker, når du sidder blandt publikum?

Sidder du og holder øje med, om den der taler på scenen sveder, har en plet på tøjet eller udtaler et ord forkert? ”Tjaaa, joo, neej”, svarer du måske. ”Det er jo ikke sådan, at jeg ikke lægger mærke til det”.

Og hvis jeg så spørger dig om, hvor stor betydning du synes, at det har, svarer du måske: ”Ikke særlig stor. Jeg bemærker det da, men det er jo ikke det, jeg er kommet for”.

Jeg kunne så også lige spørge dig om, hvad du er der for, og dit svar lyder måske noget lignende: ”For at høre hvad vedkommende har at fortælle”.

Selvfølgelig er du det. For at høre noget. Eller nærmere: fordi DU får noget ud af at være der. Du er der for din egen skyld. Fordi du har en forventning om, at det vil give dig noget at være der. Fordi den der taler på scenen har noget, du kan bruge. Ikke for at tjekke pletter og svedperler.

Det er det, du får ud af oplevelsen og tager med dig hjem, der er det vigtige. Og derfor har det mindre betydning, om den der står på scenen fjumrer lidt eller ej.

Og så vender vi den lige om. Nu er det dig, der skal på scenen. Og du er nervøs. Og det kan du være af mange grunde. Men én af dem er måske, at du overvurderer din egen fremtonings betydning? Sidder mit tøj rigtigt? Får jeg svedpletter under armene nu? Bare jeg ikke snubler i ledningen! Er jeg ikke lidt ru i halsen? 117 spørgsmål og tanker oppe i hovedet på dig. De bliver værre og værre, du ryger ind i en nedadgående spiral, og måske får du oven i købet kørt dig selv helt ud på et sidespor, hvor du ligefrem begynder at tvivle på, om du overhovedet har noget begavet at sige om det emne, som du ellers er ekspert i?

Her kommer hemmeligheden så:

Inden du når så langt og er på vej ”på scenen”, så tag lige en dyb indånding og tænk på det, du lige har læst, og de tanker du har gjort dig om, hvordan du selv har det som publikum. Og start med at spørge dig selv, om du er en liiiille smule arrogant og overvurderer din egen betydning?  

Jeg siger ikke, at du ikke er værdifuld og alt det der, men lige i situationen er det SÅ godt at holde fast i tanken om, at alle tænker mest på sig selv. Dét er hemmeligheden. At lige så meget som du måske synes, at du er verdens navle i det der splitsekund – lige så meget synes dine tilskuere, at de er det. Du kan roligt gå i gang med det, du er der for.

Og ps: skulle du alligevel begynde at blive nervøs, så sig det! Det giver ro og respekt at turde sætte ord på. Sig f.eks. til dit publikum, at du er spændt og måske fjumrer lidt, men det skyldes bare, at du er ivrig efter at give dem en rigtig god oplevelse!