Se kontaktoplysninger og profil for Alice Persson

Toner fra et middagsselskab, hvor man er nået til desserten og bordherren er blevet mere åben ved hjælp af årgangsvinen og en eller anden har sat cd’en ”Nærvær og næsten” med Lis Sørensen på.

Jeg overvejer kort, hvad jeg skal begive mig ind i her, men siger, at det er et meget vigtigt begreb, som beskriver noget ganske særligt.

Han svarer, at det vel bare betyder at være nær, og det er mennesker jo som regel, ligesom nu. Vi smallsnakker videre om, at vi lige nu er nær på hinanden, og at det er vældig hyggeligt, men at det nok ikke er rette tid og sted for dyb snak om ægte nærvær her midt i Tiramisuen og portvinen, som er med til at lægge et røgslør ud over den subtile nærværlige tilstand.

Jeg kan dog ikke nære mig for at sige, at et sådant begreb ikke kan ”fornys,” da det dækker over dét, det er.

"Ligesom en spade," siger jeg, "den har heddet en spade i mange år og hedder det stadig."

Han sætter gang i mine tanker. Det vrimler jo med nærvær alle vegne. I hvert fald i ord. Og nogle gange kan man godt blive mæt og svimmel af at læse de samme ord om og om igen. Men nærvær er jo netop svært at beskrive, fordi det er ordløst. Det kræver nærvær.