Stress lig med succes - men hvordan?

Er der efterhånden kommet så mange lag, at du ikke længere selv kan finde ind til essensen: Hvem er jeg?

Hvem er du egentlig, når du skræller det overflødige væk? Hvem er personen bag din titel og professionelle virke, alle dine udtryk, din fremtoning,  det som du har valgt, at præsentere dig med for din omverden? Er det ikke tankevækkende, at mange af de ting vi foretager os,  i virkeligheden er et forsøg på at skjule skønhedsfejl og altså maskere os? At vi er som glasuren på kagen, der skal give et øjebliks forsødelse og kunstig skønhed i livet? Men som kun udgør overfladen?

Har du svært ved at finde ud af, om du overhovedet er ærlig overfor dig selv?

Hvis ja, så er det ikke så sært!! For vi lever i en verden, hvor alt handler om den polerede overflade, det perfekte liv og den gnidningsløse hverdag. Stress er i visse segmenters øjne, nærmest lig med et udtryk for succes, da det må betyde du er vigtigt, og mange mennesker derfor vil dig noget. Men hvorfor lyve? Vi ved jo godt, at vi ikke er super glade hver dag, og at det heller ikke gælder vores medmennesker. Livet er jo ikke kun fyldt med lette dage - det ved selv børn.

Det går simpelthen alt, alt for stærkt. Effektivisering står i stærk kontrast til en følelse af nærvær. At vi har os selv med i det vi laver.

Det skræmmer mig  virkelig, hvor ofte vi hører om mennesker, der falder fuldstændig fra hinanden midt i al ræset. Med den kultur og de værdier vi har bygget op omkring os selv, er der kommet en kæmpe revne i fundamentet. Ud af denne revne kan man virkelig høre, et dybtfølt råb om hjælp.

Heldigvis er der en voldsomt stigende interesse for at søge indad, og søge fordybelse. Men ofte bliver det måske kun til et enkelt, men dog tankevækkende, kursus på arbejdspladsen, hvor vi for en stund bliver mindet om, hvor vigtigt det er at trække vejret, at mærke vi er til. Vi er vanedyr, og det er svært at finde tiden til det arbejde det er, at inkorporere nye vaner. Ikke desto mindre er det af utrolig stor betydning, at vi hver især tilegner os en daglig mulighed for, at lukke af for ydre stimuli og mærke hvor- og hvem  vi er.

Det er så vigtigt at det ikke kun bliver til øjeblikke her og der, hvor vi virkelig er hudløst ærlige overfor os selv, og lader åndedrættet falde til ro. Hvor vi står fuldstændig nøgne for os selv, og ser direkte på de ting der ikke fungerer. Vi skal ikke dømme dem, men i stedet bruge dem som springbrædt, til at tage de første skridt i retningen af, at foretage nødvendige justeringer eller større ændringer.

Hele livet er en lang balancegang. Vi falder hele tiden lidt til den ene eller anden side. Så får vi rettet op, men snart tilter vi lidt til den ene eller anden side igen. Og det er meningen! Vi skal prøve ting af, lære, snuble lidt og rejse os igen.

Pas nu godt på dig selv, og sørg for det kun bliver et midlertidigt tab af balance. Når først du vælter helt, er det så tungt at komme op igen. Selvom du er så velsignet at have et netværk, der hellere end gerne vil hive dig op igen, kan de ikke holde balancen for dig.

Den kan kun du finde. 

Kærlig hilsen

Stine Luise Krogh Christensen

Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Stress lig med succes - men hvordan? Læs mere