Mindfulness uddannelse Eve Bengta Lorenzen

Vinterretræte på Maribo Kloster

29/02/2024 - 15:00

“Turn your eyes inward and look at yourself, in silence.…don’t talk about this and that; let him show you everything, shining as one…in silence.” Rumi

OM RETREATET

Gennem uanstrengt stille væren åbner vi til essensen.
Klosteret i Maribo har været rammen om mange af vores retræter. Her er det stilheden og kærligheden, der finder os.

Vi behøver blot at møde op.

Gennem meditative guidninger, kontemplationer og blid yoga åbner vi til lyset og finder klarhed og retning ind i det nye år.

NB: Retræten forudsætter meditationserfaring. Angiv din baggrund i ansøgning.

Ankomst og indkvartering fra kl 15. Undervisningen starter kl 16.30 den 29.02 og slutter ved frokosttid den 03.03.

‍KLOSTERET

Klosteret ligger ned til Maribo Søndersø med mulighed for traveture i naturen.
Klosterlivet er præget af enkelhed. Dagen følger den gamle klosterrytme.
Man er velkommen til at deltage i søstrenes messe og korbøn i den tilhørende kirke.

Klosteret er et semi-kontemplativt kloster. Det private liv leves inden for et begrænset område i klosteret: klausuren. Men nonnerne har samtidigt et udadvendt liv, i arbejdet med at sørge for gæsterne i huset.
Vi er kommet her gennem mange år og har hver gang glædet os over den store venlighed og gæstfrihed.

Undervisere

Eve Bengta Lorenzen, forfatter, retræte-leder og MBSR Lærer. Eves sjette og seneste bog ”Livets Desserter” udkom den 01.06 2022. Læs mere om Eve her.

Susanne Gerlufsen; Susanne er uddannet MBSR instruktør hos Mindfullife, med 15 års erfaring. Har arbejdet i sundhedsvæsenet i 30 år med bl.a. klinisk sygepleje, psykiatri, pædagogik og uddannelse. Er desuden uddannet yogalærer og Thai Yoga massør Hendes undervisning kendetegnes ved lethed, empati og humor.

Pris: 6.500 kr.

Prisen inkluderer:

  • Undervisning
  • Individuel vejledning
  • Overnatning i enkeltværelse med eget bad
  • Helpension

Tilmelding

Brug vores tilmeldingsblanket, eller skriv til kontakt@mindfullife.dk og tilkendegiv din interesse for retræten, hvorefter vi kontakter dig.

__________________________

Eve Bengta Lorenzen,
Mindfulness underviser og certificeret mindfulness instruktør
Se mere på www.mindfullife.dk

 




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter
Stilheds Retræte på Maribo Kloster 29. Februar - 3. Marts 2024