

Kender du det at du har det som om du ligger ude midt i Atlanterhavet og prøver at undgå at drukne. Samtidig sidder en kollega ved siden af dig og vil fortælle dig om julefrokosten i lørdags. Og hjemme sidder din datter og vil fortælle dig om hendes dilemma omkring tøjvalget til skoledagen i morgen.
HEY - jeg er faktisk ved at drukne - jeg magter ikke al jeres snak - ligegyldige snak.
Det er sådan det er at være stresset eller ude af balance.
Hver dag - hver ting er en kraftanstrengelse. Hver morgen du vågner tænker du "Denne dag skal bare overleves".
Det er jo ikke fordi du gerne vil støde dine børn og din mand, dine kollegaer, dine venner osv fra dig. Du ville så gerne være sammen med dem på den fede måde, hvis du orkede det.
Men hey venner - jeg prøver faktisk at overleve.
Du hader dig selv og din egen opførsel. Hvorfor kan du ikke bare lytte til datterens problemer, eller kollegaens sjove historier?
Hallo - de kan ikke være derinde i hjernen. Den er fuld af katastrofetanker og udfordringer så store og uoverskuelige.
Du ønsker ikke at skælde ud og være den sure mor i de få timer I har sammen, men hver gang du åbner munden kommer der noget surt, arrigt, irriteret ud - og du kan ikke stoppe det.
Du hader dig selv for det - men du orker ikke at ændre på det lige nu.
Og ved du hvad - det gør man faktisk ikke når man ligger ude i Atlanterhavet og prøver at overleve.
Du har prøvet at tage dig sammen - faktisk et utal af gange. Og hvis du kunne, ja så ville du gøre det igen.
Men der er ikke mere at give af. Der er ingenting mere.
Du kæmper bare, for ikke at drukne.
Lyder dette bekendt? Jeg hører det næsten hver dag hos mennesker, der søger min hjælp for at blive fri for at overleve resten af livet - men ikke aner hvordan.
Jeg ville helt vildt gerne kunne komme med 5 gode råd til dig om hvordan det lynhurtigt kan blive bedre, og du kan blive reddet fra druknedøden og blive glad igen.
Men der er ingen kvikfix til at redde dig. Det handler om et langt sejt træk, så du kan komme tilbage til dig selv. Komme tilbage til den du var men nu med sunde mønstre og sund adfærd. Der hvor du kan mærke hvad der er det rigtige for dig, og tør gå den vej. Der hvor du bliver en fantastisk rollemodel for dine børn og menneskene omkring dig.
Men for at forstå hvordan du er havnet der, så stil lige dig selv dette spørgsmål:
Hvem er den vigtigste i min verden? Er det mit arbejde? Min familie? Eller mig?
Hvad var dit svar?
Mit arbejde: Det vil de færreste være ved at de svarer. Men størstedelen af os lever desværre sådan, som om arbejdet er det vigtigste i vores liv. Hvis det er dit svar, ja så er det derfor at du er ved at drukne idag. PS: Er det det du vil lære dine børn - at arbejdet er det vigtigste?
Min familie: Mange kvinder vil svare dette (også mænd men dog færre). Hvis det er det vigtigste i dit liv, ja så ved du nu også hvorfor du er ved at drukne. Hvad er din familie uden dig? Hvad kan du give din familie lige nu??
Mig selv: Er det dit svar? Hvis det rent faktisk forholdt sig sådan at du levede sådan, ja så ville du ikke være ved at drukne nu. Så ville du have det fantastisk.
Du er den vigtigste i dit liv. Du kan ikke være noget for andre, hvis du selv er ved at drukne, eller hvis du ikke selv får ilt.
Du skal vise dine børn, at du er en god rollemodel, der passer godt på sig selv.
Så det er første skridt på vejen væk fra Atlanterhavet. Hvad har du brug for HVER DAG for at have det godt og være en god rollemodel?
Rigtig god fornøjelse og velkommen i land.
De bedste hilsner
Lotte Klink
Stress-ekspert og foredragsholder
De bedste hilsner
Lotte Klink, Stress Ekspert
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer