Transformation af det kollektive ego

Anonym

Året 2011 er netop startet, og på en skala fra ’Gaaaab, og lige en halv time mere på den anden side’ til ’Spænd sikkerhedsselen for nu starter rutchebanen’ tror jeg de fleste deler min fornemmelse af at 2011 bliver mere præget af rutchebanen end af sofaen.

Til at highlighte de trends som rører på sig har jeg allieret mig med – ikke kaffegrums og spåkugler – men med en viden om hvordan organismer udvikler sig, samt med udsagn fra kompetente videnskabsfolk og intuitive lærere verden over.

En stor gruppe mennesker er ved at vågne op fra den trancetilstand som vores nuværende paradigme sætter os i og når det sker, bliver vores forbundethed med kosmos og skaberkraften en bevidst erkendt realitet. Rigtig meget tyder på at det sker i vid udstrækning i 2011, så der er virkelig grund til at glæde sig.

Udfordringen ved udviklingen er at det kollektive ego bliver trængt op i en krog og vil reagere som ethvert andet væsen gør i den situation. Eller i hvert fald som ethvert andet væsen med selvopholdelsesdrift som nr. eet på værdilisten: Det vil bide fra sig med alt hvad det har i sig.

Tænk på Matt Damon som Will i filmen Good Will Hunting … der hvor terapeuten Sean (Robin Williams) trænger Will op i en krog og den ellers så velfungerende Will mister fodfæstet. Han formår dog via tilliden til Sean at rumme den angst der vælder op i ham, og blive et mere helt og integreret menneske.

Os der vågner af trancetilstanden i denne tid har til opgave at være Sean, overfor det kollektive ego, Will. Og i det scenarie som det kaster af sig vil der opstå det der opstod i filmen: Omfavnelse og healing … men der vil også ske det at ego’et reagerer med indædt modstand på den mulighed som livet byder på. En modstand som filmen fx viste der hvor Will afviser kærligheden fra hende han i bund og grund elsker dybt.

En humoristisk vinkel der viser samme dynamik er billedet af Gary Larson med Elgen og jægeren som hhv. det højere selv og ego’et. Kan de nærme sig hinanden uden at jægeren dør af skræk? … eller trykker på aftrækkeren? (tegningen kan fx findes nederst på denne side).

Det kollektive ego står i krogen og har valget mellem transformation eller en desperat kamp for overlevelse. Vi - som individer der stadig i en eller anden grad lægger krop og livsenergi til det kollektive ego - mærker begge dele. Vi mærker transformationen som en boblende glæde og voksende universel kærlighed … og vi mærker ego’ets desperate kamp for overlevelse. Forskellen er som nat og dag: Når vi er fanget af ego’ets mentale spind føler vi stress og tænker negative tanker … og i takt med at sluserne åbnes til det kollektive ego’s faste følgesvend: Den kollektive skygge, bliver tankerne også mere og mere destruktive og ondskabsfulde. Så hvis du allerede nu har mærket ondskabsfulde og destruktive tanker og tilbøjeligheder, så tillykke: Du har smugtrænet i at navigere i det stormvejr som hastigt nærmer sig… navigationen består i at acceptere tankerne, uden fordømmelse og uden at reagere på dem. Sandsynligvis mærker du tilbøjeligheden til at reagere på tankerne, og kan næsten smage den tilfredsstillelse det vil give dig hvis du giver efter for fristelsen. Vid at det du mærker som hovedregel intet har med dig at gøre, ”blodtørsten” du mærker ligger i den kollektive skygge. Byd den velkommen og rum den uden at reagere på den og uden at give den næring. Mærk din krop, din vejrtrækning, og vid at du i det øjeblik gør et virkeligt værdifuldt stykke arbejde for den transformationsproces vi står midt i.

I transformationen af det kollektive ego kan det stedvis have karakter af et sammenbrud af ego strukturen, hvilket giver risiko for at skyggen overtager styringen. Det er det scenarie vi må være forberedt på i den nærmeste tid. Tænk på den homofobiske nabo i filmen ’American Beauty’ som i hvert fald ikke havde én eneste homoseksuel tanke hvis han blev spurgt før hans sammenbrud, i forbindelse med hans sammenbrud overtager skyggen ham og han springer ud af skabet som homoseksuel. Tilsvarende tror jeg den kollektive skygge – delvist, dvs. i nogle geografiske områder – vil overtage styringen i 2011. Den kollektive skygge handler imidlertid ikke om harmløs homoseksualitet, men alt kulturelt set uacceptabelt, som har hobet sig op igennem menneskehedens historie. Efter gængs målestok bliver det grimt og blodrødt, men øv dig i at se på det på samme måde som naboens søn i filmen American Beauty: Uden fordømmelse, fast forankret i ubetinget kærlighed, og i glad forventning om det der er ved at blive født:
En lysende menneskehed på en lysende jord.

Med ønsker om at sikkerhedsselen strammes så tilpas meget at der stadig er rigeligt plads til lattermusklerne:

Rigtig godt nytår!