Work-Life BullSh**

Anonym

Sikke en overskrift. Den opstod sådan her:

På min sidste workshop diskuterede vi work-life balance begrebet. ’At finde sit livsformål og bringe det ind i sin karriere’ (som workshoppen hedder), var der nogen af deltagerne, som gerne ville oversætte til work-life balance. Vi diskuterede det lidt frem og tilbage, men kom ikke helt i dybden med begrebet.

Efterfølgende har jeg tænkt lidt over det. Begrebet har altid irriteret mig lidt. Det skurrer i mine ører. Og nu har jeg fundet ud af hvorfor. Det er fordi begrebet simpelthen både er upræcist og måske endda løgn.

Lad os kigge nærmere på work-life balance. Det indikerer, at der skal være eller skabes balance mellem dit ’arbejde’ (work) og dit ’liv’ (life). Og her støder vi på det første problem. Dit arbejde er altså ifølge begrebet ikke dit liv! Hm, tænker du måske. Lad os gå lidt videre.

Beskrivelsen af begrebet er opdelt i to separate områder, som der skal skabes balance i mellem. Aber doch - det kan jo ikke passe. Arbejde. Liv. Som to forskellige ting. Det er det jo ikke. For hvis vi følger begrebet helt til dørs, så er dit arbejde altså ikke dit liv?

Så spørger jeg bare: hvem er det, som lever dit liv for dig, mens du er på arbejde? Og når du så kommer hjem efter en lang arbejdsdag. DER lever du så, eller….?

Det giver jo ingen mening. Vi er jo alle i gang med at leve – også når vi er på arbejde. Balancen skabes vel mellem de forskellige områder i dit liv. Men vi kan jo aldrig forsvinde fra livet. Heller ikke, når vi er på arbejde.

Det er egentlig lidt komisk, når jeg virkelig reflekterer over det. Og også lidt sørgeligt, at vi har valgt at dele vores verden op på en måde. Der er sikkert mange forklaringer på denne opdeling. Vores industri samfunds mentalitet bl.a., som vi stadig lever efter. Og med begrebet menes vel egentlig balance mellem arbejde og privatliv.

Men ikke desto mindre, så tror jeg på, at vores begrebsverden danner vores virkelighed.  Et stykke hen af vejen i hvert fald. Så vi er selv med til at definere vores virkelighed med vores sprog og vores begreber.

Så jeg mener, at vi med begrebet ’work-life’ balance definerer os selv som opdelte mellem arbejdet og livet, og dermed risikerer at opleve os selv som opdelte og usammenhængende stykker af liv og menneske, der flyder rundt løst i et hav, hvor der ikke er forbindelse med de andre stykker. Hvilket for en del mennesker vil føles meningsløst og utilfredsstillende.

Derfor ser jeg det som en meget vigtig opgave at inspirere til at skabe sammenhæng mellem vores lidt skæve forhold til vores arbejde, hvor vi (ifølge work-life balance begrebet) ikke rigtig lever, eller er i livet. Hvilket jo slet ikke passer for så mange af os. Arbejdet er jo en stor kilde til mening og liv for rigtig mange mennesker.

Liv, arbejde og mening skal integreres. Vi kan alligevel aldrig IKKE være i livet.  Vi er jo lige midt i det. Også når vi er på arbejde, har travlt, er glade, rejser, holder i kø, køber ind, sover eller er trygge i familiens skød.

Lad os i stedet fokusere på at skabe integration mellem de forskellige områder i vores liv. Så vi fokuserer på livets sammenhæng og ikke opdeling.

Kærlig hilsen

Helena