

En af de store udfordringer i børns dagligdag er uro og støj. Børn mødes dagligt af et væld informationer og indtryk fra verden omkring dem, kammerater og forældre. Børn har brug for at have et pauserum, hvor de kan fordybe sig, få ro på tankerne, dagdrømme eller blot sanse det at være og lade op.
Så det kan være fristende at tilkalde iPasser’en. Og blindt blot sætte YouTube på autoplay. Men ville det ikke være bedre, hvis vi lærte vores børn, hvordan de selv kan tage kontrollen, lære sig selv bedre at kende og styrke deres indre og ydre balance? Det spørgsmål stillede vi os selv for 4 år siden. Ud af de kom over en hel serie af små korte animationsfilm. Målet med de små film var at give børnene i de små skoleklasser et værktøj til at arbejde med deres indre ro, empati og balance. Små pauser som kan inkorporeres i en hverdag uden, at læreren først selv må være mester i mindfulness eller yoga.
Børn og elever helt ned til de mindste klasser mødes dagligt af et væld informationer og indtryk. Fra kammerater, forældre, computerspil. Børn har brug for at have et pauserum, hvor de kan fordybe sig, få ro på tankerne, dagdrømme eller blot sanse det at være og lade op. Men hvordan hænger det sammen med film på iPad, tænker du måske?
Det kan lyde selvmodsigende, men eventyr og film kan jo noget, som vi voksne ikke kan. De små læringsfilm er i et eventyrligt univers, hvor målet er, at filmene på iPad guider børnene til, på egen hånd, at lukke støjen og uroen ude. Det er derfor målet med filmene i Mindful Breaks, at vi vil træne børnene i at være bevidste om egen krop, egne tanker og egne følelser. Med og uden film. Filmene tager blot børnene ved hånden og viser dem vejen.
Du kan sige, at Mindfulness filmene skal styrke børnenes "opmærksomhedsmuskel,” så de bliver mere robuste samt bedre til at koncentrere sig og fokusere.
Perlefilm har gennem årene udviklet spændende projekter, hvor teknologi og kreativitet går hånd i hånd, og hvor børns leg omkring det kreative og digitale, er omdrejningspunktet for samvær og kreativitet. Vi tænker på teknologi som et producerende og ikke blot et konsumerende redskab. Dermed har vi nemlig at gøre med et fantastisk pædagogisk og udviklende værktøj til børn. Børns kreativitet, balance og robusthed er vigtige elementer i at kunne navigere i en hverdag præget af forandringer, krav og sociale sammenhænge.
De mange små film kan downloades gratis her Mindful Breaks – Android telefoner og tablets og Mindful Breaks – Apple iOS
På Toftevangsskolen i Birkerød bruger de flittigt filmene. Ulla Taylor, som er lærer i indskolingen, bruger ofte Mindful Breaks sammen med børnene til at starte dagen på og få skabt den nødvendige ro. De bruger også filmene, hvis der opstår situationer, hvor der er gået selvsving i aktivitets- og støjniveauet, og hvor det kan være umuligt at trænge igennem.
Mindful Breaks
Mindful Breaks er gratis og består af en række små filmøvelser i mindfulness til børn i den tidlige skolealder, fra 1.-4. klasse. Mindfulness betyder opmærksomhed og er en praksis, som har rødder i buddhismen. Mindful Breaks giver børn og voksne nye redskaber og inspiration til en mere kvalitetsfyldt, rolig - og gladere hverdag, både i skolen som derhjemme. Mindful Breaks er en selvstændig udvidelse til den succesfulde Yoga Breaks, som er downloadet i mere end 50.000 eksemplarer.
Mindful Breaks introducerer og inspirerer til at praktisere mindfulness på en pædagogisk og enkel måde og kræver ingen forkundskaber. Mindful Breaks styrker, gennem filmiske øvelser, det enkelte barn, øger fællesskabsfølelsen og klasseroen. Øvelsesfilmene kan ses individuelt på computeren, mobil eller iPad, eller sammen i klassen på whiteboard.
__________________________
Rikke Hallund
https://kursus.happybreaks.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer